Specialpædagog kognitiv funktionsnedsættelse Taastrup
Høje-Taastrup Kommune søger en lærer til specialpædagogisk heltidstilbud på Mølleholmskolen med kompetencer inden for første læsning. Du bliver del af et tværfagligt team og arbejder med elever i mellemtrin/udskoling med kognitiv funktionsnedsættelse. Stillingen kræver struktureret og relationsorienteret arbejde, aktiv deltagelse i fællesskabet og fokus på forældresamarbejde. Ansøgningsfrist: 12. juni 2026.
Folkeskolelærer stilling ved Høje-Taastrup Kommune, Region Hovedstaden
- Taastrup, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 12. juni 2026 — Om -1 dage
- Oprettet: 21. maj 2026
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Folkeskolelærer
Brænder du for at arbejde med børn og unge med kognitiv funktionsnedsættelse – og vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab? Vi søger en lærer med kompetencer inden for den første læsning til vores specialpædagogiske heltidstilbud.
Du bliver en del af et tværfagligt team med erfarne lærere og pædagoger og arbejder med elever i mellemtrin/udskoling.
Vær med til at:
- Arbejde ud fra en tydelig specialpædagogisk tilgang
- Understøtte elevernes faglige, sociale og personlige udvikling
- Motivere elever til læring
- Skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen
Vi har en aktiv hverdag med bl.a. gå- og cykelture, idræt, ridning og svømning. Det er derfor en fordel, at du trives med fysiske aktiviteter.
Vi er narrativt funderet
Vi er 65 medarbejdere, der arbejder med 69 børn og unge i alderen 6–18 år. De fleste elever er fysisk selvhjulpne og har et aktivt, men ikke alderssvarende sprog.
Undervisning og pædagogiske aktiviteter er integreret gennem hele dagen, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om elevernes udvikling.
Vi arbejder med en narrativ tilgang og har fokus på vores sprog og kommunikation – i samarbejdet med elever, forældre og hinanden.
Mellemtrin/udskoling i Heltidstilbuddet
Heltidstilbuddet ligger på Mølleholmskolens matrikel med adgang til grønne områder.
Eleverne er delt i 12 hold. Du bliver tilknyttet et fast team med to lærere og to pædagoger, hvor I typisk er to voksne sammen med 6–8 elever.
Vi sætter en dyd i høj faglighed
Du bliver en del af et engageret team, hvor samarbejde og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.
Vi arbejder systematisk med refleksion over praksis og udvikler løbende vores pædagogiske tilgang gennem:
- fælles forberedelse
- fast tid til sparring
- temadage og kompetenceudvikling
Vi deler viden og bruger aktivt hinandens kompetencer i hverdagen.
I opstartsperioden får du tilknyttet en mentor, og du bliver en del af et arbejdsmiljø med en tilgængelig ledelse og en tillidsbaseret tilgang.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er uddannet lærer – gerne nyuddannet
- Har interesse for specialpædagogik
- Arbejder struktureret og relationsorienteret
Du trives i tæt samarbejde og bidrager aktivt til fællesskabet, hvor du bringer både dine egne og dine kollegers styrker i spil. Forældresamarbejdet ser du som en vigtig del af elevernes trivsel og udvikling.
Du arbejder struktureret, skaber forudsigelighed og kommunikerer anerkendende og tydeligt. Samtidig er du robust, har en positiv tilgang og reflekterer over din egen praksis.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere
Denne stilling er publiceret af Høje-Taastrup Kommune via jobnet.dk

