Specialpædagog autisme Haderslev - Relationsstærk

Haderslev Kommune søger en lærer til Louiseskolen med læreruddannelse og erfaring inden for undervisning af børn med særlige behov. Du skal være relationsstærk, tålmodig og kunne arbejde med visualiseret struktureret pædagogik samt tilpasse undervisningen individuelt efter elevernes niveau. Stillingen er en fast 37-timers ansættelse på afdelingen for børn med autisme. Ansøgningsfrist: 21. september 2026.

Folkeskolelærer stilling ved Haderslev Kommune, Region Syddanmark

  • Haderslev, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 21. september 2026 — Om -2 dage
  • Oprettet: 4. september 2026

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Folkeskolelærer

Louiseskolen søger en relationsstærk og praksisnær lærer til en fast 37 timers stillinger til vores afdeling primært for børn med autisme.

Har du lærerfaglig baggrund og en passion for at skabe rammer for læring og trivsel? Drømmer du om at blive en del af en arbejdsplads, hvor tværprofessionelt samarbejde, høj faglighed og udvikling er nøgleord? Besidder du et roligt nervesystem og et mindset, hvor du tror på, at børn gør det bedste, de kan? Så er Louiseskolen måske stedet for dig.

 

Vi søger en lærer til en fuldtidsstilling i vores børneunivers, på vores afdeling for børn med autisme og eventuelle tillægsdiagnoser. Afdelingen er dedikeret til at skabe et trygt, struktureret og udviklende læringsmiljø, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og behov. Vi tilbyder både individuelt tilrettelagte undervisningsforløb og undervisning i små grupper med fokus på udvikling af sociale færdigheder, kommunikation og faglige kompetencer.

Vores elever er karakteriseret ved at have betydelige og komplekse støttebehov. Deres udvikling er ofte ikke alderssvarende, og de kan være udfordrede inden for områder som kommunikation, socialt samspil, læring, følelsesregulering og selvstændighed. Derfor tager undervisningen ikke nødvendigvis udgangspunkt i de almindelige læringsmål for klassetrinnet, men tilrettelægges individuelt med afsæt i den enkelte elevs udviklingsniveau, ressourcer og læringspotentiale. Fokus er på at skabe deltagelsesmuligheder, mestringsoplevelser og progression for den enkelte elev.

Afdelingen er præget af et forudsigeligt og støttende miljø, hvor eleverne kan trives, lære og udvikle sig i deres eget tempo.

Dine primære arbejdsopgaver som lærer på Louiseskolen:

  • Undervisning af elever med særlige behov i et tilpasset læringsmiljø.
  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i tæt samarbejde med teamkolleger.
  • Arbejde tværprofessionelt og tæt sammen med andre faggrupper.
  • Skabe et trygt og støttende læringsmiljø, hvor eleverne kan udvikle sig både fagligt og socialt.
  • Dokumentation og opfølgning på elevers udvikling og trivsel.
  • Samarbejde med forældre og pårørende om den enkelte elevs skoleforløb.

Vi søger en lærer, der:

  • har en læreruddannelse og gerne erfaring med undervisning af børn med særlige behov
  • kan se bagom børns adfærd og er tålmodig i vejen til målet
  • kan arbejde med visualiseret struktureret pædagogik
  • kan arbejde målrettet på at tilpasse undervisningen, så den afstemmes individuelt efter barnets niveau og behov
  • holder af at bruge en alternativ og praksisnær tilgang til læring
  • brænder for det specialpædagogiske område og har høje ambitioner for alle børn og unge
  • kan arbejde målrettet med skolens værdier og børnesyn
  • lægger vægt på at udvikle sig både fagligt og personligt
  • har lyst til at være en del af et team, hvor der er plads til at udfordre og hjælpe hinanden i et professionelt læringsfælleskab.

Yderligere oplysninger

Er du interesseret i stillingen og skolen, opfordres du til at kontakte afdelingsleder Bente Peschardt på telefon 23 81 89 16 eller afdelingsleder Ulrik Rasmussen på telefon 23 61 34 07.

Ansøgning

Samtalerne afholdes onsdag den 23. september 2026 og afholdes på Louisevej 8, 6100 Haderslev i administrationsbygningen.

Om Haderslev Kommune

Denne stilling er publiceret af Haderslev Kommune via jobnet.dk