Specialpædagog autisme Bramming - Esbjerg kommune

Vittenbergskolen Linje S søger en pædagog, pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent på fuld tid fra 1. august 2026 til indskoling og SFO. Du skal have engagement i specialpædagogik og erfaring med børn med særlige behov, herunder autisme og følelsesmæssig regulering. Stillingen kræver struktureret, tålmodigt arbejde med fokus på tryghed, relationer og udvikling samt evne til at udarbejde faglige beskrivelser og handleplaner. Ansøgningsfrist: 11. maj 2026.

Pædagog stilling ved Esbjerg kommune - Bramming, Region Syddanmark

  • Bramming, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 11. maj 2026
  • Oprettet: 28. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Vittenbergskolen Linje S søger en pædagog/pædagogmedhjælper/pædagogiske assistent på fuld tid fra 1. august 2026.

På Vittenbergskolen Linje S, Bramming har vi pr. 1. august 2026 en fast stilling. Stillingen er til vores indskoling samt SFO.

Vil du være en del af et engageret klasseteam, hvor struktur, relationer og nærvær er grundlaget for børns udvikling? Synes du, at det er givende og spændende at arbejde med børn, der har brug for at blive mødt med både medmenneskeligt overskud og tydelighed? Så skal du søge stillingen hos os!

Om Linje S

Linje S er et undervisningstilbud for elever, der har behov for skolegang i en specialpædagogisk ramme. Eleverne har ofte en kombination af komplekse sociale, emotionelle, kognitive, kommunikative og/eller relationelle vanskeligheder – mange med sammensatte udfordringer og diagnoser.

Vi arbejder ud fra en struktureret og pædagogisk afstemt tilgang med fokus på tryghed, forudsigelighed og relationer som grundlag for læring og udvikling.

Som pædagog på Linje S bliver du en vigtig del af et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvor vi sammen skaber helhed og sammenhæng for eleverne.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • har et stærkt engagement i special pædagogik og trives i arbejdet med børn med særlige behov
  • arbejder anerkendende, troværdigt og loyalt
  • bidrager til en hverdag med fokus på trivsel, omsorg, læring og udvikling
  • har erfaring med eller lyst til at arbejde med SFO
  • arbejder struktureret, tålmodigt og kreativt i både det pædagogiske og relationelle arbejde
  • er fortrolig med skriftligt arbejde og kan udarbejde faglige beskrivelser, handleplaner og observationer på et klart og præcist niveau
  • har stærke samarbejdsevner og indgår naturligt i tæt dialog med kolleger, forældre og andre fagpersoner
  • har erfaring med eller viden om autisme, følelsesmæssig regulering og mestringsskemaer
  • har kendskab til og arbejder ud fra Esbjerg Kommunes børnesyn

Vi tilbyder:

  • en skole, hvor både elevers og medarbejderes trivsel prioriteres højt
  • en spændende og meningsfuld stilling i et stærkt fagligt miljø
  • mulighed for at gøre en reel forskel for elever med særlige behov
  • en hverdag, hvor tæt samarbejde i et klasseteam er omdrejningspunktet for både egen og elevernes udvikling
  • tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger med fokus på faglig sparring og vidensdeling
  • mulighed for løbende faglig udvikling gennem sparring og efteruddannelse
  • en mentor, der sikrer en god opstart og introduktion til din nye rolle

Er du klar til at gøre en forskel for børn, der har brug for en særlig indsats?

Så send os din ansøgning og bliv en del af et fællesskab, der hver dag arbejder for at skabe en tryg, struktureret og udviklende hverdag for eleverne på Linje S.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Vil du vide mere om stillingen og skolen, kan du kontakte afdelingsleder Mouhammad Bashir på telefonnummer 23 31 27 46 eller afdelingsleder Didde-Louise Henriksen på telefonnummer 51 32 58 53.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres og børneattest vil blive indhentet.

For yderligere information om skolen henvises til skolens hjemmeside:

https://skoler.esbjerg.dk/alle-folkeskoler/vittenbergskolen

Ansøgningsfrist:

Ansættelsessamtaler:

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningen sendes elektronisk

Denne stilling er publiceret af Esbjerg kommune via jobnet.dk