Mårslet: Vil du være pædagog i et børnehus, hvor vi følger børnenes spor – og tør ændre retning?
Pædagog stilling ved Aarhus Kommune - Mårslet, Region Midtjylland
- Mårslet, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 18. maj 2026
- Oprettet: 27. april 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
I et villakvarter ligger Mirabellen – et omsorgsfuldt og levende børnehus, hvor børn og voksne er sammen om leg, nysgerrighed og udvikling.Fra 1. juni 2026 – eller senere, hvis det passer dig bedre – søger vi en pædagog, der har lyst til at blive en del af vores fællesskab. Du kan være nyuddannet eller erfaren – hos os er vi en god blanding, og vi hjælper hinanden godt på vej.
Mirabellen har 12 børn i vuggestuen og 40 i børnehaven. Vi arbejder med fordybelse i vores praksis, så både børn og voksne kan være nærværende i de lege og temaer, vi er optagede af.
Hos os er der ikke langt fra tanke til handling. Vi er nysgerrige på vores egen praksis og tør justere, når noget kan gøres bedre for børnene. Derfor er vi også optagede af, hvad du bringer med dig af erfaringer, perspektiver og idéer.
HVAD GÅR DIT JOB UD PÅ
I en 37 timers stilling bliver du – sammen med dine kollegaer – medansvarlig for en børnehavegruppe. Du planlægger og gennemfører pædagogiske aktiviteter i øjenhøjde med børnene og er med til at skabe en hverdag med trivsel, leg og udvikling.
Du bringer dine relationskompetencer i spil og bidrager til trygge fællesskaber. Samtidig indgår du i dialogen med kollegaer og forældre – både mundtligt og skriftligt – og er med til at udvikle vores praksis.
Hos os er der plads til at tænke nyt og få indflydelse. Vi er i løbende dialog om vores pædagogik og justerer gerne, når det gavner børnene.
Hverdagen foregår i høj grad også udenfor, og hver børnehavegruppe har sin egen tur dag.
VI LEDER EFTER DIG, DER
– ligesom os – gør dig umage med at skabe et godt børneliv for Mirabellens børn.
Du kan:
- skabe et trygt, omsorgsfuldt og nærværende miljø med blik for det enkelte barn
- arbejde med tydelige rammer og genkendelige rutiner, der understøtter trivsel og udvikling
- trives i både selvstændige opgaver og i samarbejdet med kollegaer
- dele viden og erfaringer – og være nysgerrig på andres
- skabe en åben og tillidsfuld forældrekontakt
MERE OM MIRABELLEN
Vi har læringsmiljøer, der inviterer til leg, fællesskaber og fordybelse. Vi bruger også lokalområdet flittigt – med natur, skole og hal lige i nærheden.
Som medarbejder har du mulighed for både fordybelse, sparring med kollegaer og relevante kurser. Du bliver desuden en del af en åben og lyttende ledelse, som du kan sparre med i hverdagen.
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du en rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lasse på telefon 40 23 08 19.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: Børnehuset Mirabellen (aarhus.dk)
Du kan også få indblik i vores arbejde med overgangen fra dagtilbud til skole her: Med børnene som omdrejningspunkt (aarhus.dk)
Løn og ansættelsesvilkår:
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk

