Specialpædagog autisme/ADHD Broby - STU Recovery

STU i Broby søger to kollegaer – en pædagog og en lærer – til arbejde med unge med særlige behov. Du skal være uddannet inden for dit område, stærk i specialpædagogisk undervisning og relationsarbejdet, med erfaring inden for autisme, ADHD eller lignende diagnoser. Evnen til at tilpasse undervisningen efter varierende kompetenceniveauer og arbejde ud fra elevernes mål er central. Kørekort kategori B er påkrævet. Tiltrædelse 1. august 2026. Ansøgningsfrist 18. juni 2026.

Socialpædagog stilling ved STU Broby, Region Syddanmark

  • Broby, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 18. juni 2026
  • Oprettet: 1. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog

Lærer og pædagog til Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) i Faaborg-Midtfyn Kommune Brænder du for at støtte unge med særlige behov i deres personlige og faglige udvikling og ser du dig selv som midlet til at hjælpe de unge på vej mod selvstændighed og livsmestring – så er det lige netop dig, vi står og mangler.

Om organisationen

STU i Broby er en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og er en del af Det Socialfaglige Område i Faaborg Midtfyn Kommune, der udbyder en bred vifte af habiliterende og rehabiliterende tilbud til målgrupper med særlige behov i kommunen. På STU fokuseres undervisningen indenfor fire kerneområder: arbejdsliv, almene fag, bo-træning og fritidsliv. Vi lægger særlig vægt på arbejdsliv og beskæftigelse for at sikre, at vores elever er afklaret med deres fremtidige forsørgelsesgrundlag, når de afslutter STU. Hos os er den enkelte elevs trivsel og udvikling i fokus, og vi arbejder hver dag for at gøre eleverne så selvhjulpne som muligt. Uddannelsen er opdelt i 3 hold, hvor eleverne bliver fordelt ud fra funktionsniveau, interesser og match.

Om stillingen

Vi søger 2 nye kollegaer, en pædagog og en lærer. Den ene stilling er placeret på vores hold Job og Læring, der henvender sig særligt til de unge, der funktionsmæssigt vurderes at være mest arbejdsmarkedsparat. Her tilrettelægges undervisningen primært som holdundervisning. Den anden stilling er placeret på vores hold Job og Liv, der henvender sig særligt til unge med autisme og andre neurodivergente diagnoser. Her udføres undervisningen i højere grad ud fra en individuel tilgang efter elevernes behov. Da vi prioriterer at ansætte de stærkeste kandidater, er vi åbne i forhold til placering mellem de to hold. Vi ser derfor gerne, at du i din ansøgning tilkendegiver, hvilket hold du bedst ser dig selv som en del af.

Vi tilbyder

  • En skøn og livsbekræftende elevgruppe, hvor opgaven med eleverne altid er i centrum.
  • En spændende arbejdsplads med højt fagligt niveau, hvor opgaverne er alsidige og det tværgående samarbejde vægtes højt.
  • Et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor og at denne ses som en styrke i at kunne lykkedes sammen.
  • En arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og hvor du har medindflydelse.
  • En fast forankring i vores faglige fundament, som bygger på Recovery Orienteret Rehabilitering som tilgang og KRAP som metode.
  • Et tæt samarbejde med både jobcenter, myndighed, bosteder, pårørende og andre vigtige samarbejdspartnere.

Om dig

Forudsætning:

  • Du er uddannet pædagog eller lærer og er stærk i at omsætte teori til praksis.
  • Du har erfaring med specialpædagogisk undervisning og er stærk i relationsarbejdet.
  • Du har erfaring og faglig viden indenfor autisme, ADHD/ADD eller andre diagnoser.
  • Det er naturligt og værdifuldt for dig at arbejde ud fra elevernes mål.
  • Du kan tilpasse undervisningen til meget varierende kompetenceniveauer.
  • Du har et godt drive og trives med mange bolde i luften.
  • Du er engageret og iderig i din måde at tilgå opgaverne.
  • Du er en holdspiller, der vægter teamsamarbejde højt og bidrager til en åben kultur, hvor forskellige perspektiver bringes konstruktivt i spil.
  • Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt.
  • Har kørekort (kategori B) og er indstillet på at køre vores elever i minibus, når det er nødvendigt.

Vi ser gerne:

  • Du har kendskab til KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis) eller neuropædagogik.
  • Du har kendskab til Recovery Orienteret Rehabilitering.
  • Du har kendskab til erhvervslivet og bidrager engageret til at åbne døre og skabe praktikmuligheder for eleverne.
  • Du har en særlig interesse, du kan inddrage i undervisningen, såsom IT/gaming, håndværk, musik eller andre kreative fag.
  • Har kendskab til NADA eller pædagogisk massage.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker efter aftale med DLF og SL som de forhandlingsberettigede organisationer Arbejdstiden er 37 timer ugentligt og ligger på hverdage mellem kl. 7:45 og 16:00. I løbet af skoleåret forekommer der lange undervisningsdage og lejrskoler med længere arbejdstid. Hvis du ønsker færre timer, vil vi gerne se nærmere på mulighederne for dette. Tiltrædelse er pr. 1. august 2026

Yderligere information

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Charlotte Fucke på chafu@fmk.dk. Skriv dine spørgsmål og dit telefonnummer, så vil du blive ringet op hurtigst muligt.

Ansøgningsproces

Der er ansøgningsfrist fredag den 18. juni 2026, kl. 23:59, og vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 23. juni 2026. Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Denne stilling er publiceret af STU Broby via jobnet.dk