Speciallærer Naturfag - Viby J ASF-kompetencer

Rosenvangskolen søger en lærer til specialklasse med undervisning i naturfag samt dansk eller matematik. Du skal være uddannet lærer med specialpædagogiske kompetencer og erfaring med børn med særlige behov. Som holdspiller indgår du i klasseteamet med fokus på fagligt indhold, børnenes ressourcer og læringsfællesskab. Stillingen er fast fuldtid fra 1. august 2026. Ansøgningsfrist: 1. juni 2026.

Speciallærer stilling ved Aarhus Kommune - Viby J, Region Midtjylland

  • Viby J, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 1. juni 2026
  • Oprettet: 17. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Speciallærer

Vil du være en del af det levende fællesskab på Rosenvangskolen, hvorlæring og trivsel skal gå hånd i hånd og alle – børn, unge og voksne – skal mødes af og være forpligtet på fællesskabet som grundlag for læring og trivsel? Så tilbyder vi en fast stilling på fuld tid i vores specialklasser fra 1. august 2026.

Om stillingen

I det kommende skoleår reorganiserer vi vores ældste specialklasse. Du vil få størstedelen af din opgave omkring den nye klasse og udgøre klasseteamet sammen med en til to kolleger. Som lærer er din indgang til den fælles opgaveløsning et fokus på undervisningen, så det faglige indhold, børnenes forskellige ressourcer og ambitionen om klassen som læringsfællesskab går hånd i hånd. Du får det primære ansvar for prøverettet undervisning i naturfag samt dansk eller matematik.

Vores børn i specialklasserne er kendetegnet ved en bred vifte af specifikke vanskeligheder (ASF, opmærksomhedsudfordringer, tilknytningsforstyrrelse, skriftsprogsudfordringer o.lign.). Specialklasseteamet består kommende skoleår af syv erfarne, dygtige og dedikerede lærere og pædagoger. Vi har dejlige klasser med få konflikter og tillidsfuldt skole-hjem-samarbejde.

Din overordnede professionelle tilgang

  • Du er holdspiller og møder børn, forældre, ledere og kolleger respektfuldt, omsorgsfuldt og ambitiøst.
  • Du møder børn med et udgangspunkt om, at de gerne vil. Derfor er du undersøgende på deres perspektiv for at skabe de gode rammer for læring.
  • Du tager din del af ansvaret for den fælles opgave i klasseteam, specialklasseteam og på skolen.
  • Du ved, at skolen ikke kan løse alle udfordringer for børn og familier, men du motiveres af børnenes succeser i skolen og den afsmitning, som succeserne har på børnenes egen og familiernes generelle trivsel.
  • Du begår fejl og accepterer andres fejl. Du har motivation for at sætte ord på egne og andres succeser og fiaskoer og sætte praksis under lup, så vi spiller hinanden gode.

Dine kvalifikationer

  • Du er uddannet lærer og har solide grundkompetencer – relationelt, didaktisk, fagligt og i forhold til klasserumsledelse.
  • Du har viden om og erfaring med specialpædagogiske tilgange ift. børn og børnegrupper med særlige behov (herunder diagnosers og andre problematikkers betydning i en undervisningssammenhæng).
  • Du har undervisningskompetence i naturfagene samt dansk eller matematik. Derudover kan du indgå i undervisningen i en bred vifte af skolens fag på mellemtrins- og udskolingsniveau i en specialpædagogisk kontekst.

Det praktiske:

  • Løn og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med gældende overenskomst.
  • Stillingen er en fast fuldtidsstilling (37 timer/uge) med tiltrædelse 1. august 2026.
  • Vi skal have din ansøgningen senest mandag d. 1. juni 2026, kl. 12.00.
  • Samtaler afholdes onsdag. 3. juni 2026 fra kl. 15.
  • Hvis vi ender med at tilbyde dig stillingen, har vi brug for navn på en relevant leder ift. at indhente reference.
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at den pågældende er uegnet/uværdig til stillingen.

Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:

Ansøgning

Rosenvangskolen er en dejlig skole i det bynære Kongsvang, Viby. Vi er en skole med stærke fællesskaber, kollegialt samarbejde, faglige ambitioner samt gode traditioner, værdier og visioner. Vi vil se børn i øjen- og hjertehøjde og insisterer på det gode børneliv, den positive læringskultur og det gode arbejdsmiljø. Vi vægter fællesskab og samarbejde højt i alle sammenhænge. Relationen mellem mennesker er afgørende i alle forhold på skolen. Vi tilbyder gode fleksible arbejdsforhold og vi forventer, at alle forpligter sig på at gøre hinanden gode i det professionelle samarbejde.

Om Aarhus Kommune

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk