Speciallærer ADHD/Autisme Viby J - Fraværsteam

Langagerskolen søger en lærer til skolens fraværsteam. Du skal arbejde med struktureret specialundervisning for elever med autisme og ADHD, være kreativ inden for skolens referenceramme og vise fleksibilitet både tidsmæssigt og stedsmæssigt. Rollen omfatter dokumentations- og målsætningsarbejde samt tæt samarbejde med forældre og eksterne partnere. Du skal være motiverende, ansvarsfuld og villig til at modtage feedback. Ansøgningsfrist: 5. august 2026.

Speciallærer stilling ved Aarhus Kommune - Viby J, Region Midtjylland

  • Viby J, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 5. august 2026
  • Oprettet: 14. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Speciallærer

Om jobbet:

Din profil:

Arbejdet i skolens fraværsteam kræver, at du har lyst til at arbejde med struktureret specialundervisning med udgangspunkt i den enkelte elev. Ydermere skal du indgå i et tæt og respektfuldt samarbejde med forældre og andre samarbejdspartnere som socialforvaltning, forskellige indsatser i hjemmet mfl., ligeledes må du forvente en del skriftligt dokumentations- og målsætningsarbejde. Arbejdet veksler meget mellem undervisning, skriftlige opgaver, mødeaktivitet mm.

Du skal være indstillet på at arbejde meget fleksibelt, både i forhold til tid og sted og være kreativ i din undervisning indenfor den referenceramme, der er på Langagerskolen og altid villig til at ændre i forhold til elevens ”dagsform”.

Arbejdet på Langagerskolen indebærer at du

  • arbejder med struktureret specialundervisning med udgangspunkt i den enkelte elev, være kreativ i din undervisning indenfor den referenceramme, der er på Langagerskolen,
  • reflekterer over og udvikler din didaktiske tilgang i samarbejde med dine kolleger.
  • er motiverende og viser nye veje for eleverne
  • har viden om autisme og ADHD
  • er indstillet på at modtage og give feedback i forhold til opgaven, med henblik på at give eleverne et endnu bedre tilbud
  • er ansvarsfuld, stabil og har et godt humør
  • må forvente en del skriftligt dokumentations- og målsætningsarbejde.
  • er interesseret i at tilegne dig ny viden gennem litteratur, sparring, kurser mv.
  • kan arbejde selvstændigt og i et tæt samarbejde med både elever, forældre, og eksterne samarbejdspartnere.
  • tager aktivt del i den organisatoriske udvikling på Langagerskolen

Løn og ansættelsesvilkår:

Se detaljerede oplysninger om Langagerskolen på www.langagerskolen.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skolen på telefon 86 28 73 55.

Ansøgning

Om os

Langagerskolen er en kommunal folkeskole for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser og/eller svær ADHD samt en række tilgrænsende udviklingsforstyrrelser. For en del af eleverne kommer deres udfordringer til udtryk ved f.eks. angst, højt skolefravær eller kravundgående adfærd.

Langagerskolen har to matrikler – en i Viby og en i Kolt. De fleste elever er indskrevet i et helhedstilbud, hvor skolefaglig undervisning og socialfaglig læring er integreret i et sammenhængende tilbud i overensstemmelse med den enkelte elevs individuelle behov. Langagerskolen har desuden et mindre antal elever, der kun modtager skoletilbud. Eleverne er opdelt i grupper på 6-9 elever, og du vil have dine primære funktioner i to elevgrupper. Eleverne modtager et individualiseret, velstruktureret helhedstilbud indeholdende faglig og social læring.

Om Aarhus Kommune

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk