Speciallæge ADHD-psykiatri Aarhus - AUH
Region Midtjylland søger speciallæge eller overlæge til ADHD-teamet i Klinik 2, Afdeling for Psykoser, AUH Skejby. Du skal have interesse for målgruppen og området samt gode kommunikative evner. Opgaverne omfatter psykopatologisk og somatisk differentialdiagnostik, behandlingsplaner, medicinsk behandling, supervision og tværfagligt samarbejde. Ansøgningsfrist: 10. august 2026.
Overlæge stilling ved Region Midtjylland - Aarhus, Region Midtjylland
- Aarhus, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 10. august 2026
- Oprettet: 6. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Overlæge
Hvis du er speciallæge i psykiatri eller snart bliver det hører vi også gerne fra dig!
Har lyst til at arbejde i en specialiseret enhed, med mulighed for at præge den videre udvikling af behandlingstilbud til kompleks ADHD? Du vil blive en del af et engageret hold af dedikerede medarbejdere med faglige ambitioner – og vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Som speciallæge eller overlæge i ADHD-teamet vil du primært være tilknyttet Klinik 2, men andre opgaver i AFP vil kunne forekomme, såvel som stillingen umiddelbart også er tilknyttet vagtfunktion. Du vil referere til funktionsledelsen i Klinik 2 og cheflægen.
Klinik 2 består af OPUS, RF og ADHD-team. Her varetages udredning og behandling af patienter på et højt fagligt niveau og med fokus på alle aspekter af de komplekse opgaver. Der er tilknyttet regionsfunktionsopgaver, som vil være fokus for en del af denne stilling. Speciallægens opgaver vil i øvrigt være supervision og sparring med teamet, psykopatologisk og somatisk differentialdiagnostik, ansvar for behandlingsplaner og medicinsk behandling samt samarbejde med patienter og pårørende.
Har du i forvejen særlige kvalifikationer, skal vi sammen bringe dem i spil.
Vi søger en speciallæge, som har interesse for målgruppen og ADHD-området og som har gode kommunikative evner og møder både patienter, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere med venlighed og professionalisme. Vi lægger vægt på, at du har interesse for tværfagligt samarbejde og at du med loyalitet og omhu bidrager aktivt med din faglighed.
Vi tilbyder dig:
- En arbejdsplads med vægt på høj faglighed og behandling i samarbejde med patienten
- Stort fokus på medarbejdernes trivsel, arbejdsmiljø og sikkerhed
- Teamsamarbejde og tværfaglighed, hvor vi løfter ansvaret for svære behandlingsopgaver i fællesskab
- Mulighed for kompetenceudvikling og videreuddannelse, alt efter dine ønsker og afdelingens behov
- Tæt samarbejde med forskningsafdelingen med muligheder for at deltage i kliniske projekter
- Stærkt samarbejde med somatikken til gavn for både patienter og medarbejdere.
- En arbejdsplads hvor uddannelses- og læringsmiljøet er højt prioriteret
- Høj faglighed og udvikling af regionsfunktionen med afsæt i specialeplanen på AUH
Om Afdeling for Psykoser
Afdelingen har mere end 400 ansatte og ledes af chefsygeplejerske Bente Isager og cheflæge Marie Behrndtz Brandsborg.
Afdelingen omfatter tre sengeafsnit, heraf ½ sengeafsnit, hvor der kan tilbydes en rehabiliterende indsats. Afdeling for Psykoser har flere ambulante enheder: Psykiatrisk Klinik 1, med Team for Psykoser og Team for Organiske Psykiske lidelser, Psykiatrisk Klinik 2 med Team for Skizofreni – OPUS, RF og Team for ADHD samt Team for integreret dobbeltdiagnosebehandling (TIB). I Afdeling for Psykoser er desuden en Forskningsenhed.
Afdeling for Psykoser har forsknings- og undervisningsforpligtigelser og deltager i den kliniske undervisning af lægestuderende og læger samt psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykologer. Der er uddannelsesforløb for læger inden for en række specialer udover voksenpsykiatri.
Lægefaglig bedømmelse
Om stillingen
Læs mere om stillingen i:
Stillings- og funktionsbeskrivelse speciallæge Afdeling for Psykoser, AUH
Stillings- og funktionsbeskrivelse for klinisk overlæge i Afdeling for Psykoser
40129253
Du kan læse meget mere om AFP på vores hjemmeside Afdeling for Psykoser – AUH til fagpersoner
Stillingen ønskes besat pr. 1.oktober 2026 eller efter aftale.
Ansættelsen sker i henhold til den enhver tid gældende overenskomst på området mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger eller Yngre Læger.
Ansøgningsfrist: 10.08. 2026
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

