Sosu-assistent dagvagt - Viby J ældreomsorg

Plejehjemmet Rosenvang søger en sosu-assistent med dansk autorisation til primært dagvagt med 2 weekendvagter på 6 uger. Kandidaten skal have evne til at sikre kvalitet i beboernes hverdagsliv, positiv energi og vilje til læring. Personcentreret omsorg og samarbejde med beboere, familier og kollegaer er centrale. Stillingen tiltrædes 1. oktober 2026 eller efter aftale. Ansøgningsfrist: 25. august 2026.

Social- og sundhedsassistent stilling ved Aarhus Kommune - Viby J, Region Midtjylland

  • Viby J, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 25. august 2026
  • Oprettet: 20. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent

Om jobbet:

Plejehjemmet Rosenvang søger en ny kollega, som har lyst til at være medskaber af det vigtigste i verden – nemlig, at gøre en forskel i et andet menneskes liv.

Vi søger således en uddannet sosu assistent med dansk autorisation til vores dejlige plejehjem.

Stillingen er primært i dagvagt og med 2 weekendvagter på 6 uger.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område.

Kandidatens profil:

Vi søger en sosu assistent som kan genkende sig selv i nogle af følgende beskrivelser:

  • Du har lyst og evne til at bidrage med at sikre kvalitet og indhold i den enkelte beboers hverdagsliv
  • Du besidder en positiv energi og tænker sjældent i “jeg plejer”
  • Du ser positivt på læring – du vil gerne dele ud af din viden og også selv blive klogere
  • Du ser altid person før sygdom og du kan samarbejde tæt med beboer; deres familier; mono- og tværfaglige kollegaer m.fl.
  • Du har et godt fagligt og personligt ståsted og vil betegne dig selv som et ordentligt menneske.
  • Du har andre personlige og professionelle kompetencer, som vi glæder os til at høre om og ikke mindst til at opleve.

Derfor skal du vælge os:

  • fordi du gerne vil være en del af et velfungerende hus, som er fyldt med skønne beboere, deres familier og dygtige kollegaer.

Du vil således blive introduceret til en hverdag med stjernestunder, faglighed, mono og tværfagligt kollegaskab, en god stemning og meget mere.

  • Fordi vi har fokus på det gode læringsmiljø for vores elever såvel som for vores øvrige personaler, som du både bidrager til og bliver en naturlig del af.
  • Fordi vi ikke bruger eksterne vikarer, så der er altid kendte personaler omkring beboerne.
  • Fordi der er stor fleksibilitet i vagtplanen, så arbejdsliv og privatliv skal passe sammen.
  • Fordi du har gratis parkering og Bus 2A stopper lige udenfor.

Om du er nyuddannet eller har erfaring spiller ingen rolle – vi sikrer god introduktion.

Vi arbejder med Personcentreret Omsorg og vi glæder os til at introducere dig for denne omsorgsfilosofi og til hvordan vi arbejder med den.

Rosenvang har mange velfærdsteknologier og vi er gode til at anvende dem i hverdagen.

Vi har stor interesse for at deltage i projekter og for at prøve nye ting af, hvis det gir mening for beboerne og/ eller for os.

Vi tager pt. også del i projektet “Samværd – Generationer på tværs”, hvor den samme gruppe beboere og de samme børnehavebørn mødes og udvikler relationer mm.

Vores dokumentation foregår i Cura og vi arbejder efter Forløbsmodellen.

Om afdelingen:

Plejehjemmet Rosenvang ligger i Viby overfor Fredenskirken og i gå/ cykelafstand til bla Friheden, Marselisborg slot, Mindeparken, Tangkroen mm. Vi ligger i forlængelse af Lokalcenter Rosenvang, hvor der er gode trænings faciliteter. Huset har 42 lejligheder fordelt på 3 etager – hver lejlighed har egen altan. Vi har endvidere en fælles sansehave og et stort orangeri.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes tiltrådt 1 oktober 2026 eller efter aftale

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til

Forstander Karin Jørgensen tlf 51576977 mail kajor@aarhus.dk. eller

Viceforstander Britt Madsen tlf 41872249 mail Britt@aarhus.dk. eller

AMIR og sosu assistent Helene Sørensen tlf 41873861 mail Hels@aarhus.dk

Ansøgning:

Klik på “søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at ansøge stillingen. Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk