SoMe & Webredigering - KU København S - Studenterrolle
Københavns Universitet søger to studentermedarbejdere til kommunikation i sektionen Uddannelsesvalg. Du vil arbejde med Instagram, Facebook og webredigering på ku.dk/studier samt SEO og webtilgængelighed. Opgaverne omfatter videofilmning, content-upload, Meta Ads Manager og grafisk arbejde. Du deler stillingen med en kollega og fokuserer på dit område. Erfaring er ikke påkrævet – vilje til at lære er vigtigst. Arbejdstiden er cirka 12-15 timer ugentligt og tilpasses dit studie. Ansøgningsfrist: 1. juni 2026.
Studentermedhjælp stilling ved KU – FA – Kbh K - København S., Region Hovedstaden
- København S., Region Hovedstaden
- Deltid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 1. juni 2026
- Oprettet: 20. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Studentermedhjælp
Er du skarp på SoMe? Interesserer du dig for SEO og brugervenlighed? Og er du frisk på at kaste dig ud i nye digitale opgaver? Vi leder efter to studentermedarbejdere til at hjælpe os med forskellige kommunikationsopgaver i vores afdeling på Københavns Universitet.
Du vil særligt arbejde med Instagram, Facebook og vores hjemmeside ku.dk/studier.
Hvem er vi?
Du bliver en del af en mindre kommunikationsgruppe i sektionen Uddannelsesvalg på Københavns Universitet. Vi arbejder med at vejlede og formidle KU’s mange uddannelser til potentielle studerende, gennem karrierevejledning, digital formidling og rekrutteringsindsatser som Åbent Hus. Vi har en uformel omgangstone og et engageret arbejdsmiljø, hvor der er plads til idéer og sparring på tværs af fagligheder.
Hvad kan vi tilbyde?
Hos os får du et spændende studiejob med alsidige arbejdsopgaver og fleksibilitet. Der vil også være rugbrødsopgaver, som fx at tagge indhold eller holde øje med, hvordan vores sider performer i fht. webtilgængelighed. Vi forestiller os, at du deler opgaverne med en anden studentermedarbejder (i tæt samarbejde med en kommunikationsmedarbejder), og at I har hver jeres fokusområde (web og SoMe). Du vil derfor ikke skulle dække alle opgaverne – vi tilpasser dem dine interesser. Opgaverne I ville skulle dele mellem jer, kunne være assistance med at:
- redigere og uploade indhold til vores hjemmeside.
- arbejde med SEO og webtilgængelighed.
- udarbejde og publicere opslag på vores digitale kanaler og finde takeovers til vores Instagram, @kustudieliv.
- planlægge, opsætte og overvåge annoncer i Meta Ads Manager.
- filme og klippe videoer til sociale medier og ku.dk/studier.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- er studerende på en videregående uddannelse (vi har tidligere haft studerende fra bl.a. film- og medievidenskab, it og kommunikation og informatiosstudier)
- har lyst til at arbejde med webredigering, data, tilgængelighedstjek, content- og dataupload
- vil lære at filme og redigere video
- er nysgerrig på grafisk arbejde i fx Canva
- er kreativ, idérig og kan arbejde med opgaven efter en god introduktion
- kan tage ansvar og følge dine opgaver til dørs.
Erfaring er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst og vilje til at lære.
Praktisk information
Vi tilbyder en stilling med arbejdstid, der kan tilpasses dit studie. Timeantallet er på ca. 12-15 timer om ugen. Vi holder til i Metropol på Søndre Campus på Amager, midt i KU’s studieliv og tæt på kaffe, kantiner og metro.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker som timelønnet studerende i henhold til gældende Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) § 35. Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelse.
Ansøgning
Send os senest 1. juni:
- dit CV
- en kort motiveret ansøgning
- aktuel karakterudskrift
- aktuel indskrivningsbekræftelse
via Jobportalen (tryk på linket “SØG STILLINGEN” nederst i opslaget). Har du eksempler på tidligere arbejde (fx SoMe-opslag, video eller grafik), må du meget gerne sende det med din ansøgning (du kan fx linke til det).
Ansøgningsfrist:
1. juni 2026. Vi holder samtaler i uge 25.
Opstart:
15. august. Har du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte webredaktør Lærke Helm-Rasmussen på tlf. 35 32 08 72 eller mail lhr@adm.ku.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Lærke Vester-Andersen (lva@adm.ku.dk) samt teamet af tillidsrepræsentanter (tr-hk-indreby@adm.ku.dk).
Denne stilling er publiceret af KU – FA – Kbh K via jobnet.dk


