Socialsygeplejerske Nordsjælland - Rusmiddel & psykiatri
Psykiatrisk Center Nordsjælland søger en erfaren socialsygeplejerske til at styrke behandlingen for socialt udsatte patienter. Du skal rådgive om social udsathed og rusmiddelbrug, udarbejde rusmiddelanamnese og støtte patienter gennem indlæggelse, behandling og overgang til ambulant forløb. Erfaring med abstinensbehandling, dobbeltdiagnose og tværfagligt samarbejde forudsættes. Stillingen er 37 timer ugentligt, ikke vagtbærende. Ansøgningsfrist: 31. maj 2026.
Sygeplejerske stilling ved Psykiatrisk Center Nordsjælland,
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 31. maj 2026
- Oprettet: 28. april 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Vil du være med til at styrke lighed i sundhed ved at sikre bedre indlæggelse og udskrivelse for socialt udsatte? Ønsker du endvidere at bidrage til at styrke behandlingen med fokus på målgruppens komplekse tilstande, herunder både somatik, psykiatri og rusmidler? Kunne det være noget for dig, så læs med!
Din hverdag og dine ansvarsområder
Sammen med din socialsygeplejerske-kollega og socialoverlægen kommer du til at rådgive om social udsathed og rusmiddelbrug samt indgå som konsulent i konkrete patientforløb. Du skal, med en pragmatisk tilgang, styrke dialogen mellem patient og hospitalets ansatte, og understøtte at patientens behandling gennemføres.
Din væsentligste opgave er at støtte socialt udsatte patienter i indgangen til psykiatrien, under behandlingen og bygge bro i overgangen til ambulant behandling eller til eget hjem. Det kan være patienter, der har et rusmiddelforbrug, er hjemløse eller har andre sociale- og helbredsmæssige udfordringer.
Helt konkret bliver nogle af dine arbejdsopgaver at:
- udarbejde rusmiddelanamnese, herunder plan eller vurdering ved indlæggelse
- styrke opfølgning på socialt udsatte patienter med rusmiddelproblematikker
- have opmærksomhed på andre problematikker udover brug af rusmidler fx somatiske problemstillinger, og/eller smertebehandling.
- deltage i netværksmøder med den socialt udsatte patient
- formidle kontakt til interne og eksterne samarbejdspartnere
- bidrage til udviklingen af den skadesreducerende tilgang til behandling af patienter med rusmiddelproblemstillinger og social udsathed
Ledelsesmæssigt refererer du til oversygeplejersken for Akutteamet og Akutmodtagelsen. Du arbejder i en selvstændig funktion, der yder faglig sparring og tilsyn i Akutmodtagelsen og i centerets øvrige afsnit. Den fagligt koordinerende socialsygeplejerske og socialoverlægerne er i et tæt samarbejde ansvarlige for sparring og den faglige udvikling af funktionen.
Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at du er en erfaren sygeplejerske, der eventuelt har specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje. Vi forestiller os desuden, at du har klinisk erfaring med rusmidler, abstinensbehandling, social udsathed og dobbeltdiagnose.
Du er en god samarbejdspartner i det tværfaglige team. Du trives med at arbejde selvstændigt, og ønsker at bidrage aktivt til forandring og udvikling.
- Her får du direkte indflydelse på at udvikle funktionen. Vi vil gerne have dine input. Du får muligheden for at bidrage til at udvikle funktionen i samarbejde med oversygeplejerske Malene Vang Riget og fagligt koordinerende socialsygeplejerske Anne Semberlund og socialoverlægerne.
- Vi har fokus på at finde den bedste hjælp til patienterne. Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde den enkelte patient lige netop det, der hjælper dem bedst i øjeblikket, og at sikre et godt og effektivt videre forløb i psykiatrien og sikre et sammenhængende patientforløb.
-
Et netværk af erfarne socialsygeplejersker.
Du vil både indgå i et netværk af socialsygeplejersker og socialoverlæger i psykiatrien og i somatikken i Region Hovedstaden.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en på 37 timer om ugen og er ikke vagtbærende. Tiltrædelse
pr. 1.september 2026 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for dagtid i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om funktionen, er du velkommen til at kontakte en af os fra teamet:
- fagligt koordinerende socialsygeplejerske Anne Semberlund på 21 49 84 46 anne.semberlund@regionh.dk.
- oversygeplejerske Malene Vange Riget på 21 38 28 65 malene.vang.riget@regionh.dk
- socialoverlæge Karin Hansen på 29 39 05 80 karin.susanne.denisiuk.hansen@regionh.dk
- socialsygeplejerske Karin Arnberg på 24 83 32 58 karin.arnberg@regionh.dk
Vi byder meget gerne på en kop kaffe eller en rundvisning.
Er vi dine nye kollegaer?
Så send din ansøgning, CV og uddannelsespapirer via linket
senest d. 31. maj 2026
Der afholdes ansættelsessamtaler
mandag d. 8. juni 2026.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Denne stilling er publiceret af Psykiatrisk Center Nordsjælland via jobnet.dk
Andre job som sygeplejerske
- Lunge- og infektionsmedicinsk ledelse Roskilde - Region Sjælland
- Akutsygeplejerske Odense - Universitetshospital
- Geriatrisk Sygeplejerske Silkeborg - Palliativ Pleje
- Onkologisygeplejerske Roskilde - Region Sjælland
- Sygeplejerske til fastansættelse i de mobile behandlingsenheder - Præhospitalt Center, Region Sjælland


