Onkologisygeplejerske Roskilde - Region Sjælland
Region Sjælland søger en klinisk sygeplejespecialist til onkologisk sengeafsnit i Roskilde/Køge. Du skal være autoriseret sygeplejerske med kandidatuddannelse og solid klinisk erfaring, gerne fra onkologi. I rollen bliver du tovholder på udskrivningskoordination og driver udviklingen af sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. Du arbejder 50/50 mellem klinik og udvikling, styrker samarbejdet med kommuner og almen praksis, samt implementerer forbedringer i patientovergange. Ansøgningsfrist: 3. maj 2026.
Sygeplejerske stilling ved Region Sjælland - Roskilde, Region Sjælland
- Roskilde, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 3. maj 2026 — Om 7 dage
- Oprettet: 26. april 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
– med særligt fokus på tværsektorielle overgange og stærke udskrivelsesforløb
Vil du være med til at sikre, at vores patienter oplever sammenhæng, tryghed og kvalitet – også når de bevæger sig mellem hospital, kommune og eget hjem?
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, der vil tage en central rolle i udviklingen af sikre og sammenhængende patientforløb med særligt fokus på udskrivelse, tværsektorielt samarbejde og overgange.
Om stillingen
Du får en nøglefunktion i krydsfeltet mellem klinisk praksis og udvikling (ca. 50/50), hvor du arbejder både tæt på patienten og strategisk med forbedringer af patientforløb.
Du bliver tovholder på udskrivningsområdet og en drivende kraft i arbejdet med at styrke kvaliteten i overgange – både internt i afdelingen og på tværs af sektorer.
Dine hovedopgaver
- være faglig nøgleperson for udskrivningskoordination i afsnittet
- udvikle og implementere arbejdsgange, der sikrer trygge og sammenhængende overgange
- styrke samarbejdet med kommuner, almen praksis og øvrige samarbejdspartnere
- sikre høj kvalitet i planlægning og gennemførelse af udskrivelser
- analysere og identificere forbedringspotentialer i patientforløb
- omsætte evidens og forskning til praksis i relation til sektorovergange
- undervise og vejlede personale i komplekse udskrivelsesforløb
- deltage i og drive kvalitets- og udviklingsprojekter
Du vil samtidig fungere som klinisk rollemodel og bidrage til den daglige sygepleje.
Vi søger dig, der
- er autoriseret sygeplejerske med kandidatuddannelse
- har solid klinisk erfaring – gerne fra det onkologiske speciale
- har stærk forståelse for patientforløb på tværs af sektorer
- arbejder struktureret og analytisk og kan skabe overblik i komplekse forløb
- har gennemslagskraft og kan drive udvikling i praksis
- formår at skabe relationer og samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer
- har erfaring med – eller interesse for – kvalitetsudvikling, implementering og undervisning
- har erfaring med udskrivningskoordinatorfunktion
Vi tilbyder
- en central rolle med stor indflydelse på udviklingen af patientforløb
- mulighed for at sætte retning på arbejdet med udskrivelser og sektorovergange
- et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og ledelse
- tæt samarbejde med både klinik, ledelse og eksterne samarbejdspartnere
- gode muligheder for kompetenceudvikling, forskning og videre karriere
Hvem er vi
Vi er et onkologisk sengeafsnit med høj faglighed og et stærkt fællesskab.
Vi arbejder målrettet for at skabe sammenhængende patientforløb – og ved, at de gode overgange er afgørende for både kvalitet, patientsikkerhed og patientoplevelse.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og indeholder både kliniske og udviklingsmæssige funktioner.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Vi flytter til Køge 4 oktober 2026.
Hvis du vil høre mere om stillingen så kan du kontakte oversygeplejerske Nina Vedel Jensen på telefon 47324383.
Vil du være med til at løfte kvaliteten i patienternes overgange – dér hvor det virkelig gør en forskel?
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk


