Socialrådgiver Housing First Hornbæk - §110-område
Pensionatet i Hornbæk søger en teamkoordinator med uddannelse som socialrådgiver og erfaring fra §110-området eller voksen myndighed. Du skal koordinere et dedikeret team inden for hjemløseområdet, udvikle strategier for støtte og vejledning samt arbejde med ICM- og CTI-støtte. Erfaring med Housing First og dialogværktøjet FIT er vigtig. Du arbejder struktureret, selvstændigt og empatisk. Stillingen er 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. november 2026.
Socialrådgiver stilling ved Pensionatet i Hornbæk, Region Hovedstaden
- Hornbæk, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 13. september 2026
- Oprettet: 17. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialrådgiver
Pensionatet i Hornbæk, herberg jf. §110 og Serviceloven, søger en engageret og faglig stærk teamkoordinator
Er du uddannet socialrådgiver og har erfaring fra §110-området eller voksen myndighed, og vil du være med til at gøre en forskel for voksne mennesker i udsatte positioner? Vil du gerne udvikle dine kompetencer i et tværfagligt og trygt arbejdsfællesskab, så er Pensionatet måske et sted for dig?
Pensionatet er et lille Herberg med 10 pladser i hovedhuset og 6 ”skæve boliger”. Pensionatet ligger naturskønt lige ved Hornbæk plantage og tæt på stranden. Vi bestræber os på, at vores hus er et sted, hvor der er højt humør og hvor det er trygt og rart at være. Eller som en beboer siger:
-Der er plads til alle her på Pensionatet. Jeg føler mig mindre ensom, efter jeg er flyttet ind. Der er altid nogen at drikke kaffe med og snakke med.
Vi vægter faglig kollegial sparring og sætter tid af til videns- og erfaringsdeling. Derudover får vi supervision fra ekstern supervisor.
Dine arbejdsopgaver vil primært være:
- Koordinering af et dedikeret team inden for hjemløseområdet
- Udvikling og implementering af effektive strategier for at støtte, vejlede og rådgive mennesker i hjemløshed – herunder arbejde med ICM- og CTI-støtte
- Understøtte brugen af dialogværktøjet FIT i teamet, for at sikre, at beboerne opnår den bedst mulige behandling
- Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder myndigheder og jobcentre
- Være bindeled til afdelingslederen
Vi søger en person, der:
- Har viden om og erfaring med den sociale og beskæftigelsesrettede lovgivning
- Har erfaring fra §110-området, erfaring med Housing First og erfaring med borgere i udsatte positioner
- Arbejder struktureret, systematisk og selvstændigt
- Er empatisk, respektfuld, anerkendende og nysgerrig
Vi tilbyder:
Du bliver en del af et dedikeret og passioneret team på 7 medarbejdere, hvor du har indflydelse på at løse opgaven. Et job hvor du gør en forskel for andre mennesker og får mulighed for faglig og personlig udvikling. En arbejdsplads hvor supervision, faglig sparring og udviklingsdage er med til at skabe et godt arbejdsmiljø. Vi sørger for den nødvendige oplæring.
Pensionatet er en del af Center For Rusmidler, Omsorg og Støtte, CROS, i Helsingør Kommune. CROS har følgende kerneopgave: ”Med udgangspunkt i borgerens vilkår, ønsker og behov at samarbejde om at øge borgerens livskvalitet.”
CROS arbejder løsningsfokuseret, systemisk og narrativt. Vi anvender FIT (Feedback Informed Treatment). Du kan læse mere om CROS på www.croshelsingor.dk
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer ugentligt og aflønnes efter gældende overenskomst. Arbejdstiden ligger i hverdagene mellem kl. 7.30-16.00 og med en ugentlig aftenvagt til kl. 20.00, derudover er der weekendarbejde i tidsrummet kl. 8.30-14.30 ca. hver 4. uge. Der indhentes offentlig straffeattest.
Du kan kontakte afdelingsleder Ina Fried, mobil 2531 3078 eller Pernille Bøjrup, mobil 2115 7385 for yderligere spørgsmål.
Ansøgningsfrist og Ansættelsessamtaler
: Vi afholder samtaler løbende.
Tiltrædelsesdato:
1.11.2026 eller hurtigst muligt.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
Denne stilling er publiceret af Pensionatet i Hornbæk via jobnet.dk

