Sygedagpenge Koordinator Fredericia - Jobafklaringsforløb

Fredericia Kommune søger en faglig koordinator til Sygedagpenge & Fastholdelse på Jobcenter Fredericia. Du skal være uddannet socialrådgiver eller socialformidler med solid erfaring fra sygedagpenge- og jobafklaringsområdet. I rollen fungerer du som fagligt fyrtårn, der omsætter lovgivning til praksis, faciliterer tværfagligt samarbejde og udvikler brugen af fagsystemer. Du ydes faglig sparring, formidler lovændringer og understøtter kvalitet i sagsbehandlingen. Ansøgningsfrist: 1. september 2026.

Socialrådgiver stilling ved Fredericia Kommune, Region Syddanmark

  • Fredericia, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 1. september 2026
  • Oprettet: 4. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialrådgiver

Er du fagligt stærk på sygedagpengeområdet, skarp på tværfagligt samarbejde – og nysgerrig på, hvordan IT og fagsystemer kan understøtte en bedre indsats for borgerne?

Så er det måske dig, der skal være vores nye faglige koordinator i Sygedagpenge & Fastholdelse.

Om jobbet og afdelingen

Vi har et tydeligt jobrettet fokus og en visitationsindsats, der sikrer, at borgere med behov for støtte får en målrettet fastholdelsesindsats. Vi arbejder tværfagligt og samarbejder tæt med både interne og eksterne partnere, og vi lægger vægt på klare og gennemsigtige forløb, hvor borgeren er en aktiv medspiller.

Afdelingen består af ca. 24 medarbejdere, en faglig koordinator samt en afdelingsleder. Udover den daglige forankring i sygedagpengeafdelingen vil du indgå i et tæt kollegialt samarbejde med jobcentrets øvrige faglige koordinatorer.

Jobcenter Fredericia er i udvikling. Vi vil være et jobcenter, hvor borgerne mødes med en grundlæggende tro på, at der er brug for deres kompetencer på arbejdsmarkedet, og at der er plads til alle. Det kræver stærk Virksomhedsservice, gode samarbejdsrelationer og en fælles faglig retning – her bliver du en nøgleperson.

Din rolle som faglig koordinator

Du skal bl.a.

  • være fagligt fyrtårn på beskæftigelsesområdet – med særligt fokus på sygedagpenge og Jobafklaring
  • omsætte lovgivning, politiske målsætninger og faglige metoder til konkret praksis i sagsbehandlingen
  • understøtte og facilitere samarbejde på tværs af afdelinger, fagligheder og eksterne samarbejdspartnere – herunder tage aktivt ejerskab, melde ind i relevante opgaver og anvende faglig koordinatorgruppen som centralt bindeled og sparringsforum
  • være med til at udvikle og kvalificere brugen af fagsystemer og digitale løsninger, så de understøtter både fagligheden og borgernes forløb
  • bidrage til løbende læring og kompetenceudvikling i afdelingen

Du får en central rolle som bindeled mellem praksis og ledelse, og du kommer til at arbejde tæt sammen med afdelingsleder og øvrige faglige koordinatorer.

Som faglig koordinator forventes det, at du

  • yder faglig sparring og supervision

    til kolleger – både individuelt og i grupper

  • fortolker og formidler lovgivning

    (LAB, sygedagpengeloven m.fl.), herunder lovændringer og principafgørelser, og omsætter disse til anvendelig praksis

  • faciliterer faglige møder og fora

    , herunder sagsmøder, faglige temadage o.l.

  • understøtter brugen af IT- og fagsystemer

    • ser mulighederne i systemerne
    • bidrager til udvikling af arbejdsgange
    • sikrer, at digital dokumentation og data understøtter kvalitet og progression i sagerne
  • understøtter proces og kvalitet i sagsbehandlingen
    • sikrer flow, progression og tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag
    • medvirker til, at indsatser bliver meningsfulde og håndterbare for borgerne
  • Bidrager til oplæring og onboarding

    af nye medarbejdere og sikrer sammenhæng på tværs af afdelingen

  • Deltager i faglige netværk og arbejdsgrupper

    på tværs af afdelinger og fagområder.

Efter aftale med afdelingsleder kan du desuden få

  • sagsbehandling i konkrete, udvalgte sager
  • rolle i vurdering og bevilling af fx uddannelse, opkvalificering og andre indsatser
  • ansvar for opfølgning på faglig udvikling hos kolleger
  • ad hoc-opgaver ifm. udviklingsprojekter, implementering af nye indsatser mv.

Hvem er du?

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • har solid erfaring fra sygedagpenge- og jobafklaringsområdet
  • har gerne erfaring som faglig koordinator eller tilsvarende funktion
  • har stærk viden om arbejdsmarkedet, job- og uddannelsesmuligheder samt relevante samarbejdspartnere
  • har indgående kendskab til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og sygedagpengelovgivningen, herunder uarbejdsdygtighed
  • kan omsætte helbredsmæssige udfordringer og ressourcer til relevante skånehensyn og matche dem til konkrete arbejdsfunktioner
  • er metodisk og relationelt bevidst om, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen, og kan videreformidle det til kolleger
  • trives i rollen som facilitator, formidler og sparringspartner – både opad, nedad og på tværs i organisationen
  • er nysgerrig på IT og digitale løsninger og ser det som en naturlig del af den faglige udvikling

Vi tilbyder

  • en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor værdibaseret ledelse, tillid og frihed under ansvar er en del af hverdagen
  • et job med stor mulighed for at præge både den faglige retning og de konkrete arbejdsgange
  • et arbejdsmiljø med humor, faglig stolthed og kolleger, der vil hinanden det godt
  • tæt og synlig ledelse med fokus på kerneopgaven og tværfagligt samarbejde
  • en stilling, hvor du kan kombinere dine faglige kompetencer med din lyst til udvikling, innovation og godt samarbejde på tværs

Vil du vide mere

Løn- og ansættelsesforhold

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og en straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Tiltrædelse forventes at være 01.11.2026.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i to samtalerunder. Første samtale 8. september. Kandidater, der går videre til 2. samtalerunde, skal forvente at besvare en case.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer (SSA, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut) og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.

Ansøgningsfrist

Denne stilling er publiceret af Fredericia Kommune via jobnet.dk