Socialpædagog Bo- og Dagtilbud Kjellerup - SEL §107-108

Silkeborg Kommune søger en koordinator til det nye bo- og dagtilbud på Granmosevej i Kjellerup. Du skal have socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse og erfaring med at skabe struktur og kvalitet i arbejdet med mennesker med udviklingshæmninger. Rollen omfatter faglig sparring, koordinering på tværs af område 1 og understøttelse af ledelsen. Du er fleksibel, reflekterende og interesseret i faglig udvikling. Ansøgningsfrist: 5. juni 2026.

Socialpædagog stilling ved Silkeborg Kommune - Kjellerup, Region Midtjylland

  • Kjellerup, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 5. juni 2026
  • Oprettet: 15. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog

Vil du være med til at skabe et helt nyt tilbud – og sætte retningen fra dag ét? På Granmosevej i Kjellerup åbner vi et nyt og moderne bo- og dagtilbud med 24 lejligheder efter SEL §§ 107 og 108 samt et §104 dagtilbud, de etableres trinvist fra 1. september 2026 og frem mod 2027.

Vi søger en engageret og kompetent socialfaglig medarbejder til en nyoprettet stilling med koordinator funktion i Område 1.

Område 1 består af Granmosevej, Aktivitetstilbuddene Kernen, botilbuddene Bakkehuset, Klosterhaven og Multihuset. Du vil have primær tilknytning til Granmosevej, men vil skulle løse koordinatoropgaver i hele område 1.


Granmosevej

Granmosevej er nyt og moderne, og omgivelserne grønne og åbne. Her skaber vi rammen om en tryg, udviklende og meningsfuld hverdag for voksne med fysiske og/eller psykiske udviklingshæmningshandicaps.

Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret tilgang – Borgeren ved roret – hvor borgerens egne ønsker, håb og drømme er omdrejningspunktet. Derfor søger vi medarbejdere, der brænder for kvalitet, udvikling og fællesskab, og som har lyst til at være med til at bygge kultur, faglighed og arbejdsglæde op helt fra starten.

I Socialafdelingen i Silkeborg Kommune arbejder vi efter visionen: ”Sammen om et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv.” På Granmosevej får du mulighed for at gøre visionen levende i et nyt tilbud, vi skaber sammen fra bunden.

Du bliver en del af vores §§107 og 108 tilbud for voksne borgere med varige fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Din opgave bliver at understøtte hverdagen dér, hvor behovet er størst og støtte borgeren med udgangspunkt i døgnrytmeplaner og daglige strukturer.

Den første måned består af et ambitiøst introprogram med bl.a. 4 dages KRAP undervisning fra Psykologcentret Viborg-Skive, som vil sætte os i stand til sammen at møde de første borgere med faglighed og et fælles ståsted.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Understøttelse af ledelsen i område 1. Her skal du, sammen med de andre koordinator og ledelsen, koordinere og understøtte den faglige udvikling og kvalitet i tilbuddene
  • Koordinering og facilitering af daglige opgaver og sikre struktur i opgaveløsningen
  • Faglig sparring og kvalitetssikring af borgerrettede indsatser og dokumentation
  • Deltagelse i visitationsmøder
  • Udarbejdelse af materiale til tilsyn m.v.

Din profil

Du er uddannet socialpædagog, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut, sygeplejerske – eller har en anden relevant socialfaglig baggrund. Du er fleksibel, imødekommende og trives i samarbejdet på tværs af grupper og fagligheder.

Vi ser gerne, at du:

  • Din faglige baggrund er socialfagligt eller sundhedsfagligt
  • Du har en passion og erfaring med at skabe struktur og kvalitet i arbejdet med mennesker der har fysiske- og psykiske udviklingshandicap, senhjerneskade og psykiatriske diagnoser
  • Du er dygtig til formidling, sparring og brænder for høj faglighed
  • Du ønsker at være med til at sikre stabil og faglig høj kvalitet på botilbuddene og dagområdet og interesserer dig for faglig udvikling i arbejdet med borgeren
  • Besidder socialfaglig viden og har erfaring med (re)habilitering, KRAP, empowerment og motivationsarbejde
  • Er forandringsparat, reflekterende og loyal overfor Silkeborg kommunes værdier
  • Kan bevare ro og overblik i et omskifteligt arbejdsfelt
  • Har kørekort (B) og lyst til at køre vores handicapbus

Vi ønsker at blive:

  • Et trykt, varmt og udviklende sted at være for borgere og medarbejdere.
  • Et tilbud med store ambitioner om at inddrage pårrørende og netværk.
  • Et arbejdsfællesskab med fokus på psykologisk tryghed og sundt arbejdsmiljø.
  • En fleksibel arbejdsplads.
  • Et fagligt fyrtårn med mulighed for efter- og videreuddannelse.

Ansættelsesvilkår:

37 timer

Arbejdstiden er primært på hverdage i dagtimerne, men aften og weekendarbejde vil forekomme i forbindelse med weekendvagter.

På nuværende tidspunkt er stillingen bygget op om 20 timer til koordinator funktionen og 17 timer i driften.

Yderligere information:

Læs mere om Socialafdelingen og se videoer om jobbet: silkeborg.dk/kommunen/job/bliv-socialfaglig-medarbejder-hos-os

Se alle ledige stillinger på Granmosevej

Ansøgningsfrist fredag den 5. juni 2026.

Opstart: 1. august 2026

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Ansøg.

Der indhentes straffeattest og reference i forbindelse med ansættelse.

Denne stilling er publiceret af Silkeborg Kommune via jobnet.dk