Social- og sundhedsassistent demens Hårlev - Aftenvagt
Social- og sundhedsassistent til aftenvagt med ansvarshavende funktion søges til Demenscenter Hotherhaven. Du skal være uddannet og have erfaring med demensområdet eller kognitive sygdomme. Stillingen kræver selvstændighed, faglige beslutninger og overblik i komplekse situationer. Du arbejder personcentreret, struktureret og relationsorienteret med høj faglig refleksion. Ansøgningsfrist: 22. april 2026.
Social- og sundhedsassistent stilling ved Stevns Kommune - Hårlev, Region Sjælland
- Stevns, Region Sjælland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 31. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 22. april 2026
- Deltid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent
Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker med demens og samtidig indgå i en fagligt stærk arbejdsplads med gode kolleger, høj faglighed og plads til både nærvær og arbejdsglæde? Så er det måske dig, vi søger.
Hvem er vi?
Vi er et engageret og omsorgsfuldt demenscenter i Hårlev med 35 beboere, alle med en demensdiagnose. Vores kerneopgave er at skabe en tryg, værdig og meningsfuld hverdag for den enkelte beboer. Vi arbejder målrettet med personcentreret omsorg og har fokus på en professionel og pædagogisk tilgang til mennesker med kognitive sygdomme. Faglighed, struktur og samarbejde er bærende elementer i vores praksis.
Hvem er du?
Du er uddannet social- og sundhedsassistent og har erfaring med demensområdet eller andre borgere med kognitive sygdomme. Stillingen indebærer en ansvarshavende funktion i aftenvagten, og det er derfor en forudsætning, at du kan arbejde selvstændigt, træffe faglige beslutninger og bevare overblikket i komplekse situationer.
Vi lægger vægt på, at du har en anerkendende og pædagogisk tilgang til arbejdet med beboerne, og at du kan omsætte din faglige viden til praksis. Du arbejder struktureret, relationsorienteret og med høj grad af faglig refleksion, og du bidrager aktivt til et godt samarbejde med dine kolleger.
Vi tilbyder:
- En fast stilling i aftenvagt med ansvarshavende funktion
- En arbejdsplads med fokus på faglighed, kvalitet og udvikling
- Engagerede og hjælpsomme kolleger med et stærkt fællesskab
- Mulighed for at gøre en reel forskel for beboerne – også i aftentimerne
- Et godt arbejdsmiljø med plads til både humor og faglig sparring
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn og baggrund. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er som udgangspunkt på 28 timer i aftenvagt, med mulighed for justering af timetal efter aftale. Stillingen er med weekendvagt i lige uger og en 5/2 ordning med fast fremmøde mandag og tirsdag.
Du er meget velkommen til at komme på besøg og få en fornemmelse af hverdagen hos os, inden du beslutter dig. Ring gerne og lav en aftale, så vi kan tage godt imod dig.
Kontakt fagkoordinator Isabel Vallvé, tlf.: 40 22 63 38 mail: isabelva@stevns.dk eller centerleder Maria Dror Graaner von Benzon, tlf.: 23 32 26 39 mail: mariaben@stevns.dk
Ansøgningsfristen er onsdag den 22. april 2026
Stillingen søges elektronisk nedenfor.
Denne stilling er publiceret af Stevns Kommune via jobnet.dk

