Serviceassistent Aarhus - Region Midtjylland døgntilbud
Region Midtjylland søger en uddannet rengøringstekniker eller serviceassistent til Holmstrupgårds serviceteam på Runetoften 14 i Aarhus V. Du skal varetage rengøring af kontorer og fællesarealer, håndtere kemikalier ansvarligt og sikre mødelokaler er præsentable. Arbejdet omfatter også mødeserveringer og hjælp i køkken ved arrangementer. Du arbejder selvstændigt, er struktureret og samarbejdsdygtig. 37 timers fast stilling med opstart 1. juli 2026. Ansøgningsfrist: 10. juni 2026.
Rengøringsassistent stilling ved Region Midtjylland - Aarhus, Region Midtjylland
- Aarhus, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 10. juni 2026
- Oprettet: 20. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Rengøringsassistent
Er du uddannet rengøringstekniker eller serviceassistent? Vil du være med til at sikre, at vi har indbydende og rengjorte mødelokaler og kontorer til vores gæster og medarbejdere? Holmstrupgård søger en uddannet rengøringstekniker eller serviceassistent til en 37 timers fast stilling – med mulighed for færre timer – med opstart pr. 1. juli 2026 eller snarest muligt – måske er det lige præcis dig vi står og mangler!
På Holmstrupgård værdsætter vi et godt arbejdsmiljø og dertil hører blandt andet velindrettede, rengjorte og indbydende omgivelser for personalet samt de gæster, der kommer til Holmstrupgård i mange forskellige sammenhænge. Serviceteamet dækker køkken, fælleskantine og mødeserveringer samt rengøring på kontorer, fællesområder, mødelokaler og døgnafdelinger, og du vil blive en del af teamet på i alt 7 personer, hvoraf 2 har sin daglige gang på Runetoften 14. I har et tæt samarbejde omkring den daglige planlægning og er også backup for hinanden i ferie, ved sygdom og lignende situationer.
Dine arbejdsopgaver:
- Den væsentligste del af opgaven er udførelse og planlægning af rengøring af kontorer og fællesarealer på Runetoften
- At have styr på kemikalier, så vi anvender de mest skånsomme rengøringsartikler
- Mødeserveringer sker i samarbejde med køkkenet, og samtidig sørger du for, at mødelokalerne altid er præsentable og klar til møderne
- Hjælp i køkken og kantine ved større arrangementer
- Indgår i serviceteamet sammen med personalet i køkken og kantine, hvilket betyder, at du også hjælper med i køkken og kantine ved sygdom og andre pressede situationer
- Øvrige forefaldende opgaver såsom pasning af blomster og lignende
- Dele af arbejdet kan forekomme på afdelingen ved Holmstrupgård efter behov
Vi forventer at du:
- er uddannet rengøringstekniker eller serviceassistent
- forstår, taler og skriver dansk
- er fortrolig med IT og gerne med kendskab til mødebooking i IT-system
- kan arbejde selvstændigt og selv planlægge din hverdag
- har faglige ambitioner og lyst til at udvikle dig inden for dit fag
- er fleksibel og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø
- er en ansvarsbevidst person, der arbejder struktureret og kan tage initiativer
- er udadvendt og har nemt ved at samarbejde med mange forskellige mennesker
Holmstrupgård er et socialpsykiatrisk dag- og døgnbehandligstilbud for unge i alderen 12-23 år med psykiatriske vanskeligheder. Holmstrupgård består af 5 døgnafdelinger samt internt skoletilbud, beskæftigelse, dagtilbud, familiebehandling og udslusningstilbud. Vil tilbyder en helhedsorienteret, pædagogisk og milljøterapeutisk behandling. Vi tror på at være vedholdende. Vi mener, at trivsel for både unge og ansatte er betinget af en høj faglighed og at det er i sammenspillet mellem disse ting, at en positiv udvikling kan finde sted. Vi baserer vores arbejde på en miljøterapeutisk tænkning, som søger at balancere rammer og relation ligeligt. Du kan læse mere om Holmstrupgård på vores hjemmeside holmstrupgaard.rm.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Der stilles krav om tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest. Vi opfordrer alle interesserede – uanset personlig baggrund – til at søge stillingen. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Trond Erik Johannessen på mail tronjo@rm.dk eller telefonnr. 2310 3272. Ansøgningsfrist: onsdag den 10. juni 2026. Samtaler forventes afholdt torsdag den 18. juni 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

