Rengøringsmedarbejder Nykøbing Falster - Skoler & Plejecentre

Guldborgsund Kommune søger rengøringsmedarbejdere til Team Rent Guld, der fra 1. januar 2027 varetager rengøring på tværs af hele kommunen. Du skal være fleksibel, kvalitetsbevidst og kunne arbejde selvstændigt på forskellige arbejdssteder som skoler, daginstitutioner og plejecentre. Stillingen omfatter afløsning ved fravær, hovedrengøring og samarbejde med kollegaer. Ansættelse på 37 timer ugentligt fra 1. december 2026. Kørekort kategori B er påkrævet. Ansøgningsfrist: 10. juni 2026.

Rengøringsassistent stilling ved Guldborgsund Kommune - Nykøbing Falster, Region Sjælland

  • Nykøbing Falster, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 10. juni 2026
  • Oprettet: 20. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Rengøringsassistent

Kom til informationsmøde den 27. maj og hør nærmere.

Onsdag den 27. maj 2026 kl. 13.00-15.00 afholder vi informationsmøde i Nykøbing F. hallerne i Loungen på 1. sal ved indgangen til Guldboxen. Her vil du kunne få mere information om stillingerne samt hjælp til at sende din ansøgning. Ønsker du hjælp til din ansøgning, så medbring gerne et USB-stik med dit CV og ansøgning.

Bliv en del af Team Rent Guld – vi hjemtager rengøringen i hele kommunen Team Rent Guld er Guldborgsund Kommunes samlede rengøringsenhed, som fra 1. januar 2027 får ansvaret for rengøringen på tværs af hele kommunen. Vi er i gang med at opbygge en professionel og velfungerende organisation, hvor kvalitet, stabil drift og godt samarbejde er i centrum.

Vi leder efter engagerede rengøringshelte, som vil være med til at skabe rene, sunde og indbydende rammer for kommunens borgere og medarbejdere. Den gyldne mission er at indeklimaet er en ren fornøjelse at befinde sig i.

Om Team Rent Guld

Hos os er rengøring en faglig opgave, der gør en reel forskel. Vi arbejder systematisk med kvalitet, moderne metoder og gode arbejdsgange – og vi prioriterer, at alle medarbejdere er godt klædt på til opgaven.

Samtidig lægger vi stor vægt på fællesskab og fleksibilitet. Vi hjælper hinanden på tværs af lokationer ved fravær, spidsbelastninger og hovedrengøring, og vi tror på, at en god arbejdsdag skabes gennem samarbejde, ansvar og en positiv tilgang.

Team Rent Guld er derfor ikke bare en arbejdsplads – det er et fællesskab, hvor du bliver en del af noget større og er med til at sætte standarden for fremtidens kommunale rengøring.

Om stillingen

  • Afløsning ved fravær på forskellige arbejdssteder
  • Deltagelse i hovedrengøring og specialopgaver
  • Sikre høj kvalitet, uanset hvor du arbejder
  • Samarbejde med kollegaer og fagkoordinatorer om dagens opgaver
  • Bidrage til fleksibilitet og stabil drift i hele organisationen

Arbejdssteder kan være

  • Skoler
  • Daginstitutioner
  • Plejecentre
  • Sportshaller
  • Administrative bygninger
  • Offentlige faciliteter

Hvem er du?

  • Har en sprudlende personlighed, der ikke er bange for at tackle smuds, snavs og andre udfordringer med et smil – du synes rengøring er sjovt
  • Trives med en fleksibel og varieret arbejdsdag
  • Er omstillingsparat og kan træde til med kort varsel
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • Har øje for kvalitet og detalje
  • Er imødekommende og god til at samarbejde med mange forskellige kollegaer
  • Kan tale og forstå dansk

Det er en fordel, hvis du har kendskab til rengøringsområdet – men det er ikke et krav.

Vi tilbyder

  • Et sjovt og dynamisk arbejdsmiljø fyldt med humor og kollegial støtte
  • Mulighed for at være med til at forme Rent Guld og din egen hverdag
  • Gode personlige- og faglige udviklingsmuligheder
  • Du bliver klædt godt på til at< strong> løfte rengøringsopgaven og vi holder dig opdateret på de nyeste rengøringsmetoder og teknikker

Ansættelsesvilkår

  • Stillingerne er på 37 timer ugentligt og er til besættelse den 1. december 2026
  • Efter gældende overenskomst med 3F
  • Kørekort (kategori B) er et krav
  • Ansættelse sker med forbehold for godkendt børne- og/eller straffeattest

Ansøgning

Samtaler afholdes i uge 25 og 26.

Mere information

Mere om Guldborgsund Kommune

Hvis du er klar til at blive en del af Rent Guld og tilføre ekstra glans til vores kommune, så send os din ansøgning i dag.

Denne stilling er publiceret af Guldborgsund Kommune via jobnet.dk