Sekretariatsleder Borgerservice - Aarhus Kommune

Aarhus Kommune søger en sekretariatschef for Forvaltningssekretariatet i Borgerservice og Biblioteker med erfaring i politisk betjening, strategisk tæft og evne til at skabe samarbejde. Den ideelle kandidat er en nærværende leder, der brænder for bæredygtighed og fællesskab, og som kan prioritere og skabe retning i en kompleks hverdag.

Sekretariatschef stilling ved Aarhus Kommune, Region Midtjylland

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sekretariatschef

Er du hjemmevant i politisk betjening, har du strategisk og organisatorisk tæft og trives du i en hverdag med tempo, korte deadlines og mange snitflader? Vi søger en sekretariatschef, der koordinerer, prioriterer og skaber fremdrift opad, til siden og ned i organisationen og får sager og politiske dagsordener til at hænge sammen på tværs.

Om jobbet:

Stillingen hviler på tre ben:

Dine hovedopgaver:

Der er et tæt samarbejde mellem afdelingerne i Borgerservice og Biblioteker og de øvrige forvaltninger og afdelinger i Kultur og Borgerservice samt de andre Magistratsafdelinger i Aarhus Kommune. Arbejdet omfatter blandt andet politikudvikling, koordinering, implementering og opfølgning på politiske vedtagne aftaler og sager, samt etablering og styrkelse af partnerskaber på tværs af Borgerservice og Biblioteker.

Du bliver en tæt samarbejdspartner for forvaltningschefen, hvor du har en rådgivende rolle i forhold til organisation, økonomi, udvikling og strategi. Samtidig indgår du i Borgerservice og Bibliotekers øverste ledergruppe, hvor du bidrager til et stærkt tværgående samarbejde og fungerer som sparringspartner i sager, der rækker op mod det politiske niveau. Sammen med forvaltningschefen og den øvrige ledergruppe er du også med til at udvikle organisationen og sætte retning i et komplekst og foranderligt landskab.

Du og dine medarbejdere arbejder også tæt sammen med Rådmandssekretariatet, direktøren og rådmanden og for Kultur og Borgerservice. Du kommer med andre ord i berøring med mange forskellige opgaver og dermed også forskellige medarbejdere og kolleger i Aarhus Kommune.

Du har budgetansvar for Forvaltningssekretariatet.

Lederrollen:

  • Løbende sparring og feedback
  • Prioritering og opgaveafklaring
  • Skabelse af retning og sammenhæng i opgaveløsningen

Medarbejdergruppen er kendetegnet ved rummelighed, gensidig respekt og et stærkt ønske om sammenhold – også i en hverdag med meget forskellige opgaver. Du skal derfor være en synlig og nærværende leder, der kan balancere krav, tempo og trivsel, så der fortsat er et godt arbejdsmiljø.

Dine første opgaver:

  • Deltagelse i en arbejdsgruppe, der arbejder med at professionalisere Kultur og Borgerservices arbejdsgange og snitflader på tværs.
  • Ansætte en ny medarbejder i sekretariatet, som bl.a. skal bistå forvaltningens arbejde med fundraising og tværgående partnerskabssamarbejder.
  • Bidrage til udvikling og implementering af magistratsafdelingens tværgående klimahandleplan.
  • Deltage i budgetprocessen, som er i gang ved din tiltræden. I det første år sker dette i tæt samspil med afdelingens medarbejdere, som varetager en central rolle i processen, med henblik på, at du på sigt får det samlede ansvar for at drive budgetprocessen fra næste år.

Hvem er du?

Det betyder bl.a., at du:

  • Er lyttende, inddragende og tydelig
  • Kan give kvalificeret sparring og konstruktiv feedback
  • Tilpasser din ledelse til både mennesker og situationer
  • Kan lede opad, nedad og på tværs i organisationen
  • Er stærk i relations-arbejde og samarbejde
  • Trives med at sætte rammer og prioritere, når tiden er knap
  • Kan sikre ro og retning for sekretariatets medarbejdere

Dine faglige kompetencer:

Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse, ledererfaring samt er erfaring med politisk og ledelsesmæssig betjening.

Det er et krav, at du:

  • Har kendskab til sekretariatsfagligheden
  • Er stærk på skrift og kan gøre komplekse problemstillinger let tilgængelige
  • Har strategisk og organisatorisk tæft

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har kendskab til Slotsholmsmetoden
  • Arbejder struktureret med processer, opgave-flow og deadlines
  • Er en sikker kommunikatør på flere niveauer i en politisk styret organisation
  • Holder styr på aftaler og følger op
  • Har erfaring med økonomi- og budgetstyring

Lyder det som dig?

Løn og ansættelsesvilkår:

Du kan læse mere om organisationen her: Borgerservice og Biblioteker (aarhus.dk)

Politik for Borgerservice og Biblioteker

Og om Kultur og Borgerservice her: Kultur og Borgerservice (aarhus.dk)

Og du kan få et overblik over Kultur og Borgerservice organisation her: Organisation (aarhus.dk)

Om Kultur og Borgerservice – Vi bevæger Aarhus med SMIL
Kultur og Borgerservice skaber i samspil med Aarhus’ borgere rammerne for en god by. Vi fokuserer på at gøre det gode kultur- og fritidsliv tilgængeligt og inkluderende for alle, og vi holder fast, når fundamentet for demokrati bygges. Det styrker fællesskabet og øger borgernes trivsel, dannelse og livskvalitet.
Vi bevæger Aarhus, og vi har givet hinanden et løfte om at gøre det med SMIL – Samspil, Mod, Inspiration og Livsglæde – vores fælles værdier.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk