Sagsbehandler Straffuldbyrdelse København Ø - Fængselskreds
Områdekontoret Østerbro søger en medarbejder til Klientsagsbehandling i Fængselskreds Øst. Du vil arbejde i anmeldelsesenhedens sagsbehandling med fokus på valg af afsoningssted, indkaldelser, partshøringer og vejledning af klienter og kollegaer. Ideelt er du struktureret, detaljeorienteret og selvstændig med interesse for straffuldbyrdelse. Ansøgningsfrist: 25. juni 2026.
Kontormedarbejder stilling ved Områdekontor Østerbro - København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 25. juni 2026
- Oprettet: 8. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Kontormedarbejder
Vi søger en medarbejder til Klientsagsbehandling i Kredskontoret i Fængselskreds Øst, som kan bidrage til løsningen af vores vigtige opgaver. Du vil skulle arbejde i vores anmeldelsesenhed, hvor opgaverne primært er behandling af sager vedrørende valg af afsoningssted, indkaldelser til afsoning, håndtering af post, indledende sagsbehandling og betjening af vagttelefonen, men skal også forvente at blive involveret i andre dele af kontorets arbejdsopgaver.
Om jobbet
I Klientsagsbehandling arbejder vi med mange forskellige opgaver – fælles for dem alle er, at de relaterer sig til sagsbehandling vedrørende indsatte i fængsler og arrester i Fængselskreds Øst.
Vi varetager f.eks. konkret sagsbehandling vedrørende valg af afsoningssted og ansøgning om udsættelse med afsoningen, og står i den forbindelse også for partshøring, høring af andre myndigheder mv. Vi arbejder med juridiske afgørelser og vejledning af institutionerne inden for vores kreds, undervisning og oplæring i regelsættet og forvaltningsrevisioner. Vi er pt. seks klientsagsmedarbejdere i vores anmeldelsesenhed, hvoraf én har valgt at søge nye udfordringer. Vi skal derfor have fundet den perfekte nye kollega.
Du skal bl.a. arbejde med
- indkaldelser og anmeldelse til afsoningssteder
- partshøringer og høringer af andre myndigheder
- udarbejdelse af efterlysninger
- vejledning af klienter telefonisk
- vejledning af kollegaer i andre dele af Fængselskreds Øst
Om dig, du
- er måske kontoruddannet, men kan også have andre uddannelsesmæssige baggrunde
- skriver godt og let forståeligt
- har interesse for straffuldbyrdelse
- er struktureret, detaljeorienteret og god til arbejde selvstændigt
- har en positiv indstilling og er serviceminded
- synes, at det er sjovt at lære nye, komplekse opgaver
Vi tilbyder:
- Spændende arbejdsopgaver, hvor ansvar og kompetencer følges ad.
- En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde.
- En arbejdsplads med stort fokus på arbejdsmiljø.
- Et tæt sammenhold og en uformel omgangstone med engagerede og dygtige kollegaer.
- En arbejdsplads på Østerbro midt mellem en metrostation og en S-station.
Om os
Du bliver tilknyttet Klientsagsbehandling i Fængselskreds Øst. Fængselskreds Øst varetager – sammen med Fængselskreds Vest – ansvaret for driften af Danmarks Fængsler, herunder også udslusningsfængsler, arrester, fodlænkeafdelinger og tilsynsafdelinger. I Klientsagsbehandling er vi ca. 35 medarbejdere fordelt på klientsagsmedarbejdere, jurister og jurastuderende.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) – Det Statslige Område samt Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2026. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer om ugen. Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er Kredskontoret i Fængselskreds Øst, Kristineberg 6, 2100 København Ø.
Ansøgning
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget i vores rekrutteringssystem 25. juni 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 27 og 28. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort. Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte klientsagsmedarbejder Susan Oldenborg på tlf. 7255 6924 eller souschef Sarah Ekknud på tlf. 7255 4552.
Om Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor og af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv tilsynsafdelinger, fem fodlænkeafdelinger, ungetilsyn, fire udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.
I alt ca. 2300 ansatte. For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden Danmarks Fængsler – Vi driver landets fængsler.
Denne stilling er publiceret af Områdekontor Østerbro via jobnet.dk

