Rygkirurg specialistniveau Kolding - Degenerative sygdomme

Rygcenter Syddanmark søger en overlæge i rygkirurgi til en stilling med fagligt ansvar og udvikling af specialet. Kandidaten skal være speciallæge i ortopædkirurgi eller neurokirurgi med dokumenteret rygkirurgisk virke. Du påtager dig naturligt ansvar for den faglige retning, mestrer tværfagligt samarbejde og superviserer kollegaer og studerende. Stillingen omfatter primært degenerativ lumbal rygkirurgi uden anden vagt end beredskab. Ansøgningsfrist: 22. april 2026.

Overlæge stilling ved Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus, Region Syddanmark

  • Kolding, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 22. april 2026 — Om 6 dage
  • Oprettet: 8. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Overlæge


Vil du være en del af udredning og behandling af patienter med degenerative rygsygdomme, i en afdeling der er kendetegnet ved høj faglighed, tværfagligt samarbejde og høj patienttilfredshed.

Uddybende om stillingen

Vi søger en overlæge i rygkirurgi, der ønsker at være med til at sætte standarden og rammen for rygkirurgi i Rygcenter Syddanmark og bidrage til den bedste patientbehandling og udvikling af specialet. Dertil kommer at du bliver tæt samarbejdspartner med dine kollegaer i Rygmedicin samt rygkirurgerne på OUH.

Om dig

Vi søger en rygkirurg der:

  • Er speciallæge i ortopædkirurgi eller neurokirurgi med rygkirurgi som dokumenteret virke- og interesseområde
  • Naturligt påtager sig ansvar for den faglige retning og udvikling af rygkirurgien – dette i tæt samarbejde med afdelingens øvrige rygkirurger
  • Er en god team-player der mestrer det brede samarbejde såvel mono- som tværfagligt og evner at fastholde fokus på målopfyldelse og resultater
  • Tager medansvar for afdelingens drift i henhold til ansvarsområde
  • Vil supervisere og undervise kollegaer og studerende fra forskellige faggrupper

Vi tilbyder

  • En stilling med fagligt ansvar
  • En stilling uden anden vagt end beredskabsvagt
  • En attraktiv stilling med gode arbejdsvilkår og stor grad af fleksibilitet og medindflydelse
  • En stilling med primært degenerativ lumbal rygkirurgi og med mulighed for cervikal kirurgi afhængigt af kvalifikationer og kompetencer
  • En ambitiøs afdeling med fokus på kvalitet samt patientsikkerhed og –tilfredshed
  • En afdeling og speciale i udvikling. Vi er aktuelt i gang med at implementere endoskopi og nyt navigationssystem
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor medarbejderne løser arbejdsopgaver i tværfagligt samarbejde med fokus på ”patienten først”. Der lægges vægt på en aktiv hverdag med et godt arbejdsmiljø.
  • Introduktion efter Sygehus Lillebælts onboarding koncept samt tilknytning af mentor

Vi arbejder ud fra Sygehus Lillebælt værdier: Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Excellence.

Om Rygcenter Syddanmark

Rygcenter Syddanmarks kerneopgave er på specialistniveau at udrede samt behandle og herunder vejlede regionens rygpatienter ud fra den enkeltes behov. Det overordnede mål er at fremme livskvaliteten for rygpatienter.

Rygcenter Syddanmark er en afdeling med Rygkirurgisk og Rygmedicinsk speciale med 150 medarbejdere. Vi er kendt for høj grad af patienttilfredshed og modtager rygpatienter fra hele Region Syddanmark. Årligt modtager vi ca. 17.000 nye henvisninger og opererer omkring 1.000 patienter.

Vi stræber efter hele tiden at blive dygtigere til gavn for vores patienter. Derfor har forskning en høj prioritet i afdelingen, hvor vi har stor forskningsaktivitet inden for både det rygmedicinske og rygkirurgiske område. Herudover har vi stor uddannelsesaktivitet på tværs af faggrupper, hvor vi er med til at uddanne vores kommende kollegaer.

Du kan læse mere om afdelingen her: Rygcenter Syddanmarks hjemmeside

Kvalifikationer

Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde kopi med oplysning om autorisations-ID som speciallæge samt CV. Der lægges vægt på, at ansøgerne forholder sig konkret til de syv kompetenceområder og i videst mulige omfang dokumenterer kvalifikationer inden for disse kompetencer. Den faglige bedømmelse vil ske i henhold til Region Syddanmarks vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger.

Løn- og ansættelse

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende faglig overenskomst
Tiltrædelse den 1. september 2026 eller hurtigst muligt

Ansøgningsfrist og rekrutteringsprocessen

Fristen for at søge stillingen er den 22. april 2026
Samtaler afholdes i uge 17, forventeligt fredag den 24. april 2026

Yderligere information

Såfremt du ønsker stillingen uddybet, kan du henvende dig til Cheflæge Ole Juul, tlf. 2374 3188 / Ole.Juul@rsyd.dk eller ledende overlæge Stefan Hummel, tlf. 2156 Stefan.Hummel@rsyd.dk

Denne stilling er publiceret af Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus via jobnet.dk