Rehabiliteringsleder Esbjerg - Døgndækket ophold

Esbjerg Kommune søger en leder til kommunal rehabiliteringsafdeling med 15 døgnpladser på Plejehjemmet Hedelund. Du skal være uddannet sygeplejerske med relevant ledelseserfaring og kunne lede et tværfagligt team af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter og husassistenter. Opgaverne omfatter personaleansvaret, faglig udvikling, økonomi- og ressourcestyring samt samarbejde med eksterne partnere. Tiltrædelse: 1. januar 2027.

Daglig leder, sundhed stilling ved Esbjerg kommune, Region Syddanmark

  • Esbjerg, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 7. oktober 2026
  • Oprettet: 23. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Daglig leder, sundhed

I forbindelse med at kommunens opgaveportefølje ændrer sig, når sundhedsreformen træder i kraft den 1. januar 2027, samler Esbjerg Kommune hovedparten af de midlertidige pladser i en kommunal rehabiliteringsafdeling med 15 døgnpladser placeret på Plejehjemmet Hedelund. Personalet vil bestå af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter samt husassistenter.

Sygeplejeenheden søger derfor en leder til afdelingen i en stilling på 37 timer. Der er ledelsesmæssig understøttelse, så der er en reel mulighed for at bedrive faglig ledelse.

Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller efter aftale.

Målgruppen for afdelingen er borgere, som i en afgrænset periode har behov for et midlertidigt, døgndækket ophold, fordi borgerens situation ikke kan afklares, rehabiliteres eller understøttes tilstrækkeligt i eget hjem.

Afdelingen kommer til at modtage borgere med komplekse og ofte uafklarede problemstillinger, der påvirker deres helbred, funktionsevne og muligheder for at mestre hverdagen i eget hjem. Forløbene har fokus på at afklare borgerens fremtidige helbreds- og funktionsevne samt behov for støtte, bolig og indsatser med henblik på størst mulig selvstændighed.

Du kommer til at indgå i en ledergruppe med 6 andre erfarne teamlederkollegaer og får direkte reference til Chefen for Sygeplejen.

Dine opgaver som leder bliver bl.a. at:

  • Ansætte nye medarbejder til afdelingen.
  • Sikre at den faglige indsats i forhold til borgerne sker ud fra en inddragende, helhedsorienteret og rehabiliterende tilgang.
  • Sikre og medvirke til den faglige udvikling af medarbejderne.
  • Sikre løbende udvikling så de leverede ydelser lever op til gældende visitation, kvalitet og serviceniveau.
  • Sikre at den tildelte økonomi overholdes samt sikre effektiv ressourcestyring og planlægning.
  • Være ansvarlig for kommunikation og samarbejde med øvrige samarbejdspartnere.

Vi lægger ved ansættelsen vægt på, at du:

  • Er uddannet sygeplejerske.
  • Har relevant ledelseserfaring og gerne lederuddannelse på diplomniveau.
  • Kan nedbryde komplekse sammenhænge og tænke i helheder.
  • Har en dialogorienteret, anerkendende og tillidsbaseret tilgang.
  • Er fleksibel og kan inspirere andre til at se muligheder frem for begrænsninger.
  • Kan lide at samarbejde mono- som tværfagligt og evner at se afdelingen som en helhed, men samtidig har øje for den enkelte medarbejders arbejdsmiljø.
  • Inspireres af at være med til at skabe udvikling og trives med en udfordrende hverdag.
  • Har diplomatiske samarbejdsevner, men også kan skære igennem og træffe beslutninger, når det kræves.

Vi tilbyder dig:

  • En spændende og afvekslende arbejdsdag med mulighed for faglig og ledelsesmæssig udvikling.
  • Mulighed for at præge udviklingen af den afdeling du har ansvar for samt være med til at skabe kontinuerlig udvikling af Esbjerg Kommunes samlede sygeplejeenhed.
  • En ledergruppe med professionelle teamlederkollegaer, som alle har et stærkt borgerfokus.
  • Et godt arbejdsmiljø internt i ledergruppen med fokus på at “spille hinanden gode”.

Yderligere oplysninger kan fås hos Chef for Sygeplejen Anni Kjærgaard Sørensen på 20 47 33 65.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ansøgningen sendes elektronisk

Denne stilling er publiceret af Esbjerg kommune via jobnet.dk