Regnskabsansvarlig, Seniorbogholder med projektcontrolleransvar
Økonomicontroller stilling ved Herfølge Kleinsmedie, Region Sjælland
- Herfølge, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 10. september 2026
- Oprettet: 16. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Økonomicontroller
Regnskabsansvarlig / Seniorbogholder med projektcontrolleransvar Herfølge Kleinsmedie søger en erfaren regnskabsansvarlig/seniorbogholder, der kan tage ansvar for regnskabs-, controller- og bogholderiopgaver samt den økonomiske opfølgning på vores projekter.
Vi søger en struktureret og driftsnær regnskabsprofil, der trives med både regnskab, bogholderi og projektøkonomi. Rollen bliver et vigtigt bindeled mellem bogholderiet, projektlederne og ledelsen.
Du får en central rolle i økonomifunktionen og bliver ansvarlig for at sikre overblik, kvalitet og rettidig opfølgning på både månedsafslutning og projektøkonomi.
Om stillingen Som regnskabsansvarlig/seniorbogholder får du ansvar for de mere krævende regnskabsopgaver og for at sikre en stærk økonomisk styring af vores projekter. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores bogholder, produktion, projektlederne og ledelsen. Stillingen kræver en person, der både har solid regnskabsfaglighed og kan kommunikere tydeligt med projektledere om økonomi, fremdrift, fakturering og afvigelser samt udarbejde økonomiske analyser.
Dine primære opgaver
- Ansvar for månedsafslutning
- Afstemninger og kvalitetssikring af bogholderiet
- Periodiseringer og regnskabsmæssige vurderinger
- Opfølgning på igangværende arbejder og projektøkonomi
- Løbende controllerfunktion over for projektlederne
- Opfølgning på timer, materialeforbrug, indkøb, fakturering og dækningsgrad
- Sikre at tillægsarbejder og ændringer bliver registreret og faktureret korrekt
- Udarbejdelse af rapportering til ledelsen
- Klargøring og dialog med revisor
- Moms, afgifter og øvrige regnskabsmæssige kontroller
- Bidrage til forbedring af økonomiprocesser, rutiner og rapportering (AI)
- Samarbejde med Bogholderen om den daglige økonomifunktion
- Administrative opgaver
Din profil Vi forestiller os, at du har flere års erfaring som seniorbogholder, regnskabsansvarlig, regnskabsmedarbejder eller controller — gerne fra en produktions-, håndværks-, bygge- eller smedevirksomhed. Du er fagligt stærk nok til at tage ansvar for månedsafslutning og komplekse bogholderiopgaver, men samtidig praktisk og jordnær i din tilgang. Du kan skabe struktur, følge op og sikre, at økonomien bliver brugt aktivt i driften.
Det er vigtigt, at du kan tage dialogen med projektlederne og følge op på indsamling af bilag, sager der skal faktureres samt eventuelle overskridelser og afvigelser. Du arbejder struktureret, er vedholdende og analytisk, imødekomne og er en teamplayer.
Vi lægger vægt på, at du
- Har solid erfaring med bogholderi, regnskab og månedsafslutning
- Har forståelse for projektøkonomi og ordrebaseret drift
- Kan følge op på projektledere på en konstruktiv og vedholdende måde
- Har erfaring med afstemninger, periodiseringer og rapportering
- Er stærk i Excel og vant til økonomisystemer
- Arbejder struktureret, selvstændigt og detaljeorienteret
- Er god til at skabe overblik og faste rutiner
- Kommunikerer klart og direkte
- Trives i en praktisk, uformel og professionelt ledet virksomhed
Vi tilbyder
- En central rolle i en solid og praktisk orienteret virksomhed
- Mulighed for at præge økonomifunktionen og skabe bedre struktur
- Tæt samarbejde med ledelse, projektledere og bogholderi
- En hverdag med både regnskab, projektopfølgning og driftsnær økonomistyring
- Gode muligheder for faglig indflydelse
- Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
Om Herfølge Kleinsmedie Herfølge Kleinsmedie er en smede- og produktionsvirksomhed med fokus på kvalitet, ordentlighed og praktiske løsninger. Vi arbejder med projekter, hvor økonomisk overblik, korrekt fakturering og tæt opfølgning er afgørende for en sund drift.
Kontakt os nu: Send din ansøgning og CV direkte til info@hekl.dk eller ring eller skriv til Adm. Direktør Brian Bodal på bb@hekl.dk eller 93 63 10 50 (begrænset i uge 29-31) for en uformel snak om stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig. Vi behandler ansøgninger løbende.
Denne stilling er publiceret af Herfølge Kleinsmedie via jobnet.dk

