Økonomikonsulent Byggeri Gistrup - Budgetopfølgning

Byggeri & Ejendomme i Region Nordjylland søger en AC-medarbejder med mulighed for specialkonsulentansættelse til økonomiteamet. Du skal have solid erfaring med offentlig økonomistyring, budgetopfølgning og regnskab. Dine opgaver omfatter budgetlægning, økonomiopfølgning og anlægsregnskaber. Du er analytisk, struktureret og kommunikerer klart. Relevant uddannelse som cand.merc. eller tilsvarende forudsættes. Ansøgningsfrist: 18. august 2026.

Økonomicontroller stilling ved Hospitalsbyen - Gistrup, Region Nordjylland

  • Gistrup, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 18. august 2026
  • Oprettet: 7. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Økonomicontroller

Byggeri & Ejendomme i Region Nordjylland har en bred og varieret portefølje af byggeprojekter, som omfatter nybyggeri, om-/tilbygninger, renoveringer og vedligeholdelse indenfor hospitalsbyggeri og i Specialsektoren. Derudover varetager Byggeri & Ejendomme opgaver vedrørende ejendomsdrift-/administration (lægeboliger, sundhedshuse og ind/udleje af erhvervslejemål) samt køb og salg af fast ejendom. I tilknytning til ovenstående varetager kontoret samtlige opgaver i forhold til betjening af den politiske og administrative ledelse.

Vi har brug for en AC-medarbejder, der har solid erfaring med offentlig økonomistyring, budgetopfølgning, regnskab og analysearbejde. Vi har brug for en kollega, der kan være med til at sikre fremdrift på nogle af afdelingens centrale opgaver i tæt samarbejde med kollegaer, interne og eksterne aktører.

Har du lyst til at arbejde i en dynamisk organisation med høj faglighed, så er du måske vores nye kollega.

Om jobbet

Byggeri & Ejendomme søger en AC-medarbejder med mulighed for specialkonsulentansættelse efter individuelle kvalifikationer. Du bliver du en vigtig del af Byggeri & Ejendommes økonomiteam, hvor dine primære opgaver omhandler:

  • Budgetlægning, herunder udarbejdelse af investeringsplan for Region Nordjylland
  • Økonomiopfølgning, herunder udarbejdelse af kvartalsrapport til regionsrådet
  • Udarbejdelse af årsregnskab
  • Ansvar for opstart og afslutning af anlægsbevillinger og fordeling af rådighedsbeløb
  • Udarbejdelse/kvalitetssikring af anlægsregnskaber
  • Udvikling af regionens økonomistyring indenfor byggeri
  • Understøttelse af afdelingens ledelse i forbindelse med økonomiske prioriteringer og regnskabstekniske spørgsmål
  • Understøtte projekternes økonomistyring, herunder oprettelse af kontoplaner, fakturabehandling og oprettelse af aftaler i Region Nordjyllands økonomisystem.
  • Afslutning af byggeregnskaber på Kvalitetsfondsprojektet Nyt Aalborg Universitetshospital, herunder håndtering af uafsluttede tvister

Opgaverne løses i samarbejde med de øvrige økonomimedarbejdere, samt medarbejdere i sekretariatet der varetager bl.a. politisk sagsbehandling og administrativ understøttelse af byggeprojekterne. Der vil endvidere være et tæt samarbejde med Økonomi- og Regnskabsfunktionerne i Fællesadministrationen.

Om dig

  • Du er analytisk, struktureret og har et stærkt overblik
  • Du kan håndtere komplekse data og præsentere økonomiske data og anbefalinger klart og effektivt – både mundtlig og skriftlig kommunikation
  • Du er udadvendt og stærk til at arbejde selvstændigt
  • Du har en relevant uddannelse, for eksempel cand.merc., cand.oecon., cand.scient.adm., cand.scient.pol. eller tilsvarende.
  • Du har gerne bred erfaring med offentlige bevillinger, kontoplaner og regnskab. Erfaring med byggeri og/eller andre opgaver finansieret af en anlægsbevilling vil være en fordel.
  • Du kan holde hovedet koldt når der indimellem er opgaver med kort deadline og mange interessenter og ønsker
  • Du kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder

Du får nogle komplekse, spændende og afvekslende opgaver med høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen. Du bliver en del af en afdeling med høj faglighed og en masse dygtige kollegaer at sparre med og er omgivet af folk, der brænder for deres opgaver. Du får gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt.

Om os

Byggeri & Ejendomme er en del af fællesadministrationen i Region Nordjylland. Du bliver en del af et skarpt team der har et stærkt fagligt og socialt fællesskab. Her får du engagerende og dygtige kollegaer, der altid er klar til at hjælpe med og bidraget til en løsning af en opgave. Vi har et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi vægter tillid og ordentlighed højt.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 2. september

Jobbet besættes med forventet tiltrædelse d. 1. november eller snarest muligt derefter. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. indgået med HK eller overenskomst for akademikere ansat i regioner mv. indgået af de relevante AC-organisationer afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ib Grønlund Sørensen på ib.s@rn.dk eller 20 95 18 76

Denne stilling er publiceret af Hospitalsbyen via jobnet.dk