Recovery-specialist psykisk helse - Vodskov

Aalborg Kommune søger socialfaglig medarbejder til orlovsstilling på Den Rette Opgang fra 1. juni 2026. Stillingen omfatter arbejde med voksne borgere med kognitive funktionsnedsættelser og psykiske lidelser i et specialiseret botilbud. Du skal have socialfaglig baggrund som SSA, SSH eller pædagog, være fleksibel, refleksiv og kunne arbejde både selvstændigt og tværfagligt. Arbejdstiden består af dag- og aftenvagter samt weekend- og helligdagsvagter. Ansøgningsfrist: 25. maj 2026.

Pædagog stilling ved www.aalborg.dk - Vodskov, Region Nordjylland

  • Vodskov, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 25. maj 2026
  • Oprettet: 8. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog






Jobopslag

Fuldtid pr. 1. juni 2026 eller snarest muligt.

Da en af vores erfarne medarbejdere skal afprøve andet for en periode, er der nu muligheden for at få foden indenfor i et spændende fagligt miljø og stærkt arbejdsfællesskab. Er du klar på en opgave, der kræver noget særligt? Så venter de bedste kollegaer på at tage godt imod dig. Den Rette Opgang (§107) har plads til 5 borgere, og er en del af 3 botilbud på Behandlingscentret, som er organiseret under Fagcenter for Særlige Tilbud i Aalborg Kommunes Job & Social. Indsatsen tager altid afsæt i kerneopgaven og vi er lige nu i fuld gang med implementering af Recovery-orienteret rehabilitering (ROR) og LA2, som grundlæggende ramme for både tænkning, tilgang og praksis. Behandlingscentrets målgruppe er mennesker over 18 år med kognitive funktionsnedsættelser i kombination med psykiske lidelser, udviklings-, personligheds- og/eller følelsesmæssige forstyrrelser. Behandlingscentret modtager borgere til afklaringsforløb samt midlertidige eller længerevarende botilbud. I målgruppen er der også borgere med misbrug samt behandlings- eller institutionsdomme, hvis udfordringer og adfærd kræver et specialiseret tilbud med en særlig individuelt tilrettelagt støtte og behandling.

Vi tilbyder:

  • En udviklingsorienteret arbejdsplads med mulighed for læring og løbende opkvalificering.
  • Fokus på sikkerhed, forebyggelse og arbejdsmiljø.
  • Grundig introduktion.
  • En arbejdsdag med afvekslende opgaver og tempo.
  • Sager, der stiller krav og kan udfordre fagligt og personligt.
  • Et til tider hektisk miljø hvor nærvær, ansvarlighed og respekt er vigtigt for alle samarbejdsrelationer.
  • Konkrete metoder med afsæt i borgernes inde fra perspektiv.
  • En lille personalegruppe med engagerede erfarne kollegaer, der arbejder tværfagligt og for trivsel.
  • En stor organisation, hvor der måske vil være mulighed for eventuel forlængelse af ansættelse.

Dine kommende kollegaer ønsker, at du:

  • Har livserfaring og en socialfaglig baggrund som f.eks. SSA, SSH, pædagog eller lign.
  • Er fleksibel, nysgerrig, refleksiv, omsorgsfuld og respektfuld.
  • Har kendskab til arbejdet med målgruppen eller interesse heri.
  • Kan holde hovedet koldt og finde løsninger ud fra en faglig vurdering.
  • Kan/vil samarbejde, men også arbejde selvstændigt.
  • Arbejder ensrettet ud fra fælles beslutninger og aftaler.
  • Har godt overblik, er handlekraftig og kan fremstå rolig.

Der kan, især i ydertimerne, forekomme planlagt alenearbejde, med mulighed for tilkald og kollegial opbakning fra anden afdeling, et værdifuldt samarbejde, som vi er afhængige af og vægter højt. Arbejdstiden består af dag- og aftenvagter, arbejde hver anden weekend og på helligdage året rundt. Der er mulighed for at indgå lokalaftaler om nedsat hviletid, lange vagter og udskydelse af fridøgn. Personalegruppen har sammen formuleret at arbejde efter følgende værdisæt: ”Ingen kan alt, alle kan noget – sammen kan vi det meste”. Kan du se dig selv som en del af holdet på Den Rette Opgang, så ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist den 25. maj 2026.

Samtaler forventes afholdt den 28. maj 2026.

Løn og ansættelsesvilkår


Denne stilling er publiceret af www.aalborg.dk via jobnet.dk