Fritidspædagog SFO Silkeborg - To-voksen-ordning
Resenbro Skole søger en uddannet pædagog til 34 timer fordelt på skole og fritidsdel. Du skal være initiativrig og ansvarsfuld, møde børn med empati og være engageret i fritidspædagogisk arbejde. Du understøtter børnenes læring og trivsel gennem varieret leg og læring, fungerer som rollemodel og indgår åbent i professionelt samarbejde. Ansøgningsfrist: 27. maj 2026.
Pædagog stilling ved Silkeborg Kommune, Region Midtjylland
- Silkeborg, Region Midtjylland
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 27. maj 2026
- Oprettet: 7. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Skal du være vores nye, dygtige pædagog?
Resenbro Skole søger en pædagog på 34 timer til vores skole og fritidsdel. Vi søger en uddannet pædagog, der med initiativ, ansvarlighed og godt humør kan være med til at bidrage til vores velfungerende skole og SFO/Klub. Hos os møder vi hinanden med en positiv og anerkendende tilgang og løfter i fællesskab både store og små opgaver. Vi samarbejder professionelt på tværs af fagligheder og kompetencer. Med udgangspunkt i vores forskellige styrker arbejder vi målrettet for at understøtte børnenes læring og trivsel gennem hele deres dag – både i skoledelen og i fritidsdelen.
Det betyder, at vi forventer, at du som medarbejder:
- indgår åbent og engageret i det professionelle samarbejde og møder børn og voksne med empati og anerkendelse
- er engageret i og brænder for det fritidspædagogiske arbejde
- har øje for det enkelte barns læring og trivsel, men også for det store fællesskab
- er en motiverende og inspirerende rollemodel og kollega for både børn og voksne
- giver børnene en udbytterig dag med spændende og varieret leg og læring
Du vil have timer i både skolen og SFO/Klub. Du vil blive tilknyttet et årgangsteam og være en del af vores to-voksen-ordning på årgangen.
Resenbro Skole er en lille skole med en stor fritidsdel, hvor der er et godt sammenhold mellem såvel børn som voksne. I vores fritidsdel skal børnene opleve at være en del af et rummeligt fællesskab, hvor der er tydelige og trygge rammer, samtidig med at den frie leg kan blomstre, og fantasien kan udvikle sig. Fællesskab, ambition, nysgerrighed og ansvar præger dagligdagen, og samarbejdet understøttes af en humoristisk tilgang.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Ansøgningsfrist onsdag den 27. maj 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøg.
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Denne stilling er publiceret af Silkeborg Kommune via jobnet.dk

