Radiolog CT/MR Svendborg - Akutsygehus

Radiologisk Afdeling på Svendborg Sygehus søger en speciallæge i radiologi med interesse for bredt spektrum af undersøgelser. Afdelingen udfører årligt omkring 110.000 undersøgelser, herunder CT- og MR-skanninger. Du arbejder i et kollegialt miljø med fokus på faglig udvikling og får cirka 7 vagter på 12 uger med indlagt friuge. Ansøgningsfrist: 25. juni 2026.

Speciallæge stilling ved Svendborg Sygehus, Region Syddanmark

  • Svendborg, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 25. juni 2026
  • Oprettet: 9. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Speciallæge




Vil du have et spændende, udfordrende og afvekslende lægeliv med høj faglighed i et givende kollegialt klima? Vil du hver dag hente dine børn som planlagt – eller bare have tid til dine interesser og privatliv? Vil du oven i det gerne sove om natten, når du har vagt, og søger du en tålelig vagtbelastning med ca. 7 vagter på 12 uger, fordelt på alle ugens dage, med en indlagt friuge og dermed ca. 4 ekstra ugers fri om året?

Så se her!!

Vi mangler nemlig en dygtig og engageret speciallæge i radiologi til Radiologisk Afdeling, OUH, Svendborg Sygehus. Afdelingen udfører ca. 110.000 undersøgelser, om året, heraf ca. 20.000 CT- skanninger og 10.000 MR- skanninger. Du får derfor mulighed for at arbejde med et bredt udsnit af radiologiske undersøgelser og procedurer. Vi tilstræber at matche dine faglige interesser og kompetencer med det daglige arbejde og har fokus på individuel faglig udvikling og fleksibel tilrettelæggelse af opgaverne.

Et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab

Vi tilbyder et trygt og velfungerende arbejdsmiljø med stærkt kollegialt sammenhold og en kultur præget af gensidig støtte, tillid og respekt. Løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse vægtes højt, og der er stor opbakning til deltagelse i kurser, efteruddannelse og forskningsprojekter. OUH og Region Syddanmark har en ambitiøs forskningsstrategi, og der er til Svendborg Sygehus tilknyttet en dedikeret forskningsenhed. Afdelingen har samtidig et solidt samarbejde med forskningsenheden i Radiologisk Afdeling Odense.

Om sygehuset

Svendborg Sygehus er en del af Odense Universitetshospital og fungerer aktuelt som akutsygehus. Når det Nye OUH tages i drift, overgår Svendborg Sygehus til at blive specialsygehus. På specialsygehuset vil der være:

  • Medicinsk Afdeling med bl.a. et Diagnostisk Center
  • Ortopædkirurgisk Afdeling
  • Parenchymkirurgisk Afdeling
  • Geriatrisk Afdeling
  • Gynækologisk Afdeling.

Sygehuset vil efter ibrugtagning af Nyt OUH fortsat have akutfunktion, men med et mindre optageområde end i dag.

Om afdelingen og udstyret

Radiologisk Afdeling omfatter fire matrikler: Svendborg, Nyborg, Rudkøbing og Ærø. I Svendborg råder afdelingen over:

  • Konventionelt røntgenudstyr
  • To ultralydsskannere
  • To 1,5T MR-skannere
  • Fire 64-slice CT-skannere

Vi samarbejder tæt med kardiologer om hjerte-CT, herunder TAVI-kontroller. Den lægelige stab består aktuelt af:

  • 6–8 uddannelseslæger (introduktions- og hoveduddannelsesforløb)
  • 7 afdelingslæger
  • 9 overlæger
  • 1 cheflæge

Om vagterne

Vagten er 12-skiftet med en friuge hver 12. uge.

  • Hverdage: Tilstedeværelse frem til kl. 22, herefter rådighed fra bolig.
  • Weekender/helligdage: tilstedeværelse til kl. 17, herefter rådighed fra bolig.
  • Kl. 22–07.45: TMC-Sydney varetager nattevagtfunktionen.

Om stillingen

  • 1 fuldtidsstilling – mulighed for deltidsansættelse
  • Tiltrædelse efter aftale
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i 33.06.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Vil du vide mere?

Kontakt cheflæge Jacob C. Bang på telefon 20 56 47 29 for en uforpligtende samtale. Du kan også læse mere om Svendborg Sygehus på www.ouh.dk.

Sådan søger du

Ansøgningen kan, men skal ikke, udarbejdes i henhold til de 7 lægeroller og skal indeholde:

  • Speciallægeautorisation
  • CV
  • Evt. publikationsliste

Ansøgningsfrist: Torsdag den 25. Juni 2026

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt mandag d. 29. Juni 2026


Denne stilling er publiceret af Svendborg Sygehus via jobnet.dk