Rådgiver til fortolkning og compliance af bevillingsgivernes økonomiske regler ved forskningsprojekter – Afd. for Økonomi og Regnskab

Danmarks Tekniske Universitet søger en Rådgiver til fortolkning og compliance af bevillingsgivernes økonomiske regler ved forskningsprojekter, der har relevant videregående uddannelse og arbejder analytisk og systematisk. Kandidaten skal trives med teamarbejde, formidling af komplekse informationer og procesoptimering. Begejstring for lederskab og bæredygtighed er nøglemotivationen for at støtte DTU’s forskere i deres banebrydende arbejde.

Rådgivende konsulent stilling ved Danmarks Tekniske Universitet - Lyngby-Taarbæk, Region Hovedstaden

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Rådgivende konsulent

Jobbet 

  • forberede og medvirke ved bevillingsgiveres eksterne revisioner af udvalgte projekter
  • udvikle og standardisere dokumentationskrav til revisioner
  • undersøge og fortolke regler for nye og eksisterende bevillingsgivere
  • rådgive kolleger, så regler håndteres ensartet på tværs af DTU
  • skabe overblik over modtagne bevillinger og tilhørende krav
  • analysere efterlevelse og foreslå løsninger, hvor der er udfordringer
  • holde dig opdateret på en portefølje af centrale bevillingsgivere og formidle ændringer via intranet, vejledninger og undervisning
  • sætte dig ind i beslægtede regelsæt for tilskudsprojekter, fx statsstøtte
  • bidrage til procesoptimering på tilskudsfinansierede projekter

Efter interesse og profil kan du desuden:

  • hjælpe med prisfastsættelser, business cases og fortolkning af generelle økonomiske regler
  • indgå i øvrige økonomiopgaver i økonomiafdelingen, fx procesforbedringer eller erfa-grupper på tværs af universiteter

Vores forventninger til dig

  • Du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau, fx cand.polit., cand.oecon., cand.jur., cand.merc., HD eller lignende.
  • Du arbejder analytisk, systematisk og vedholdende og trives med opgaver, hvor præcision og dokumentation er afgørende.
  • Du kan formidle komplekse krav kort og klart på dansk og engelsk.
  • Du tager ansvar for dine opgaver og bidrager til sparring i teamet.
  • Du trives i en rolle, hvor du både yder faglig støtte og møder henvendelser med en imødekommende og løsningsorienteret tilgang.
  • Erfaring er en fordel, men ikke et krav. Opgaverne tilpasses dit erfaringsniveau. Relevant studieerfaring er minimum.

Hvad tilbyder vi dig

  • En fleksibel arbejdsdag med mulighed for to ugentlige hjemmearbejdsdage, flextid hvor eventuelt overarbejde konverteres til afspadsering.
  • Attraktiv arbejdsgiverbetalt pension
  • Et inkluderende arbejdsmiljø med stærke kollegiale relationer, hvor der er plads til både faglig fordybelse og respekt for balancen mellem arbejde og privatliv.
  • Et professionelt og akademisk miljø, hvor fællesskabet styrkes gennem sociale arrangementer.
  • Et arbejde hvor du er med til at skabe de bedste forudsætninger for, at DTU’s forskere kan levere banebrydende resultater og fastholde universitetets position som EU’s førende tekniske universitet.

Løn og ansættelsesvilkår

Denne stilling er publiceret af Danmarks Tekniske Universitet via jobnet.dk