Psykomotoriklærer København V - Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole søger studenterundervisere til psykomotorikuddannelsen. Du skal være fagligt stærk studerende, der kan undervise medstuderende inden for områder som intro, studieteknik, behandlingsfag og værkstedsundervisning. Du deltager i brobygningsaktiviteter med gymnasie- og HF-elever. Erfaring med undervisning eller mundtlig formidling er en fordel. Ansøgningsfrist: 26. oktober 2026.

Studentermedhjælp stilling ved Københavns Professionshøjskole, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 3 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 26. oktober 2026
  • Oprettet: 6. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Studentermedhjælp

Brænder du for din profession? Har du lyst til at hjælpe med rekruttering af nye studerende, inspirere og motivere dine medstuderende og videregive din faglighed? Og vil du samtidig gerne udvikle dig fagligt og styrke dine formidlingskompetencer? Så er jobbet som studenterunderviser måske noget for dig.

Vi søger fagligt stærke og engagerede studerende fra psykomotorikuddannelsen, der som studenterundervisere kan bidrage til udviklingen af fremtidens psykomotoriske terapeuter.

Rollen som studenterunderviser

Derudover vil du skulle deltage i udvalgte brobygningsaktiviteter, hvor du blandt andet introducerer og underviser elever fra gymnasiet og HF.

Din rolle som studenterunderviser er særlig på den måde, at du er i øjenhøjde med dine studerende, fordi du for nylig selv har været dér, hvor de er nu. Du kan derfor sætte dig ind i, hvad der er svært, og du kan forstå deres refleksioner.

Du får tilknyttet en underviser som kontaktperson, ligesom du vil indgå i et netværk med andre undervisere og allerede ansatte studenterundervisere. Du vil blive introduceret til de undervisningsopgaver, som du skal varetage, inden du for første gang træder ind i underviserrollen.

Det tilstræbes, at du hurtigst muligt deltager på et endagskursus for studenterundervisere, hvor der er fokus på, hvordan man tilrettelægger den gode undervisning. Den undervisning, du varetager, bliver evalueret på lige fod med vores øvrige undervisning.

Dine konkrete underviseropgaver med studerende fra psykomotorikuddannelsen bliver hovedsageligt inden for et eller flere af følgende områder:

  • Undervise i intro ifm. studiestart, herunder introduktion til IT-systemer
  • Undervise i studieteknik
  • Intro til praktikportalen og certificeringer
  • Intro til referencesystem og opgaveskrivning
  • Medunderviser i behandlingsfaget
  • Medunderviser i værkstedsundervisning i fysiologi
  • Medunderviser i værkstedsundervisning i anatomi
  • Peer-faciliteret læringscafé i fysiologi
  • Facilitator og underviser til behandlerrummet

Inden for alle områder vil der være fokus på at træne begreber og skabe forståelse for de faglige sammenhænge – dette kan være i et afgrænset fagområde eller på tværs af flere.

Vi forestiller os, at din undervisning supplerer den teoretiske undervisning og studieopgaver med yderligere træning af begreber mv.

I forbindelse med brobygning med gymnasie- og HF-elever deltager du blandt andet i studiepraktik, HF-praktik og andre brobygnings- og rekrutteringsinitiativer.

Om dig

  • Har lyst til og talent for at formidle din faglige viden og dit engagement – evt. har du allerede erfaring med undervisning eller mundtlig formidling
  • Evt. har kendskab til professionspraksis på din uddannelse ud over det, man kan forvente af dig som studerende
  • Kan lide at samarbejde og trives godt med at være flere om at nå et mål sammen
  • Har bestået relevante prøver på det/de semestre, du skal varetage undervisning på

Vi tilbyder

  • En unik mulighed for at indgå i et fagligt fællesskab, hvor du inspireres og udfordres ved at udvikle egen undervisning – de, der lærer mest, er dem, der selv underviser i stoffet
  • Mulighed for at udvikle dine formidlingskompetencer
  • Undervisningsopgaver, der vil blive tilrettelagt i forhold til, hvilket semester du selv er studerende på, både i forhold til omfang og indhold

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdets omfang kan variere, men anslås til at være omkring 25 timer pr. semester.

Du ansættes på en individuel kontrakt.

Din ansættelse sker i henhold til Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl., nr. 414 af 27. april 2025.

Ansættelse som studenterunderviser forudsætter, at du er indskrevet som studerende på en videregående uddannelsesinstitution, og at du har gennemført 1. semester af den uddannelse, som der skal undervises på eller tilsvarende niveau.

Arbejdspladsen er beliggende på Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød.

Der er tale om et genopslag.

Vil du vide mere?

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Mathias Sune Berg på tlf.: +4523473496.

Interesseret?

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Denne stilling er publiceret af Københavns Professionshøjskole via jobnet.dk