Psykiater PTSD-specialisering - Middelfart traumecenter
Afdeling for Tværfaglig Traumebehandling søger speciallæge i psykiatri til Middelfart. Du får central lægefaglig rolle med ansvar for udredning og behandling af kompleks PTSD, medikamentel opfølgning og differentialdiagnostik. Stillingen omfatter ledelse af diagnostiske konferencer i et tværfagligt miljø uden vagter. Bred almenpsykiatrisk erfaring og interesse for traumeområdet forudsættes. Ansøgningsfristen er 17. april 2026.
Overlæge stilling ved Afdeling for Tværfaglig Traumebehandling - Middelfart, Region Syddanmark
- Middelfart, Region Syddanmark
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 25. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 17. april 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Overlæge
Vi søger en speciallæge i psykiatri, der har lyst til at arbejde med nogle af de mest komplekse patientforløb i psykiatrien. Der er tale om en stilling med
ansvar for at udvikle det lægefaglige område,
med
høj grad af faglig autonomi,
ingen vagter
og
et
stærkt tværfagligt miljø
.
Din rolle
Du får en central lægefaglig rolle i afdelingen med ansvar for:
- At være med til at sikre høj kvalitet i udredning og behandling af patienter med kompleks PTSD og komorbiditet
- Medikamentel behandling og opfølgning
- Bidrag til kvalificeret differentialdiagnostik (psykiatrisk og somatisk)
- Ledelse af eller deltagelse i diagnostiske konferencer og visitationsmøder.
Det faglige miljø
Vi er en afdeling med ca. 50 medarbejdere (psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgivere, speciallæge på deltid m.fl.), hvor samarbejde og faglig sparring er en integreret del af hverdagen.
Vi prioriterer og arbejder aktivt på at styrke det lægefaglige miljø.
Vores patienter har ofte komplekse og langvarige belastninger, herunder krig, flugt og svære livsbegivenheder. Det stiller krav – både fagligt og menneskeligt. Derfor har vi fokus på:
-
Bæredygtigt arbejdsliv
og realistisk tempo
-
Supervision og kompetenceudvikling,
bl.a. inden for traumefokuseret behandling
- Forebyggelse af belastning og sekundær traumatisering.
Faglig udvikling og forskning
ATT deltager aktivt i forskning og udvikling, bl.a. gennem:
- Dansk Traume Database
- Ph.d.-projekter og samarbejde med SDU.
Vi tilbyder dig
- En
struktureret introduktion
med mentor og gradvis opstart
-
Indflydelse på opgaveportefølje
og arbejdsform
- Tværfagligt samarbejde og sparring med erfarne kolleger i et arbejdsmiljø med fokus på
psykologisk tryghed
og faglig kvalitet
- Mulighed for faglig fordybelse.
Vi søger dig, der
- Er speciallæge i psykiatri
- Har bred almenpsykiatrisk erfaring
- Har interesse for eller erfaring med PTSD og komplekse patientforløb
- Trives i et tværfagligt miljø og ønsker at bidrage aktivt til fælles løsninger.
Erfaring med traumeområdet er en fordel – men ikke en forudsætning.
Praktisk
Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer, men med mulighed for deltid. Stillingen er endvidere uden vagter. Arbejdssted er Nærhospital Middelfart, Østre Hougvej 55, Middelfart.
Ansøgningsfristen er fredag den 17. april med forventet ansættelsessamtaler torsdag den 23. april.
Ansættelse er pr. 1. august eller efter nærmere aftale.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til indgåede aftaler mellem Danske Regioner og Foreningen af speciallæger/FAS om overenskomst for overlæger. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.
Overlægekandidater skal opfylde Sundhedsstyrelsens syv kvalifikationskrav for overlæger. Dokumentation heraf skal indgå i ansøgningen.
Det bemærkes, at Region Syddanmark anvender prøvetid, medmindre du kommer fra en lignende stilling i regionen.
Vil du høre mere?
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingschef Janus Staffe på mail janus.staffe@rsyd.dk og telefon 2332 9255 med mulighed for en uforpligtende dialog om stillingen og dine ønsker.
Denne stilling er publiceret af Afdeling for Tværfaglig Traumebehandling via jobnet.dk


