Projektleder Demens København - Københavns Kommune

Center for Omsorg søger en projektleder til udvikling af demensområdet. Du skal have relevant akademisk uddannelse, erfaring med projektledelse og kendskab til ældreområdet eller demens. Vigtig er politisk tæft og evne til at skabe fremdrift i komplekse organisationer. Du arbejder selvstændigt, tager initiativ og samarbejder på tværs af fagligheder. Stillingen er tidsbegrænset til 1. december 2026–31. december 2028. Ansøgningsfrist: 22. oktober 2026.

Projektleder stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 22. oktober 2026
  • Oprettet: 1. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Projektleder

Center for Omsorg søger en engageret projektleder, som vil bidrage til at udvikle et område, der nyder stor politisk bevægenhed, hvor der er høje faglige ambitioner og nye projekter, der skal omsættes til at skabe værdi for borgerne.

Velkommen til din nye arbejdsplads

Du bliver ansat i Center for Omsorg i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, hvor vi arbejder for et bæredygtigt ældreområde med lige muligheder for et godt og meningsfuldt liv for alle københavnere. Stillingen hører til i Afdeling for Ældreliv, som består af 19 medarbejdere og en afdelingsleder. Her udvikler vi indsatser inden for områderne: plejehjem, pårørende, aktivitetstilbud, udsatte ældre, etniske minoritetsældre og demens – og så arbejder vi med politisk betjening, strategiudvikling og partnerskaber.

Om jobbet

Vi søger en engageret projektleder, der kan indgå i den samlede opgaveportefølje på demensområdet. Meget af tiden bruger vi på at udvikle og implementere nye projekter på demensområdet, men vi har også sekretariatsarbejde i form af fx udarbejdelse af indstillinger til direktionen, borgmesteren og vores politiske udvalg. Vi har et tæt samarbejde med kommunens driftsenheder, øvrige centre i forvaltningen samt andre kommuner og interesseorganisationer. Du kommer til at sidde i et team i afdelingen med fem dygtige kolleger, hvor du i udgangspunktet altid har en makker på dine opgaver og altid har et godt hold omkring dig at sparre med. Der er mange spændende projekter at tage fat på – og gode muligheder for selv at være med til at forme dem. Vi har derfor brug for en, der kan være med til at få dem godt fra start og følge dem til dørs, så de kan skabe værdi for borgere, pårørende og medarbejdere.

Om dig

Vi forventer, at du

  • har en relevant akademisk uddannelse
  • har erfaring med projektledelse og kan skabe fremdrift i en kompleks politisk styret organisation, også når opgaven udvikler sig undervejs
  • har viden om og gerne erfaring med at arbejde på ældreområdet og/eller demensområdet i en kommune, styrelse eller lign.
  • har politisk tæft og erfaring med ledelsesbetjening, herunder udarbejdelse af notater og indstillinger til politisk niveau
  • arbejder selvstændigt, har udsyn og lyst til at skabe positive forandringer for borgere med demens, deres pårørende og medarbejderne omkring dem
  • tør tage initiativ og har gåpåmod til at gå ind og ud af forskellige opgaver
  • er god til at få forskellige fagligheder og aktører til at arbejde sammen
  • er nysgerrig på og god til at skabe relationer
  • kan skifte mellem det strategiske og det meget konkrete – fra en indstilling til politikerne til en drøftelse med medarbejdere på et plejehjem

Og så håber vi på, at du er en kollega, der byder ind, deler din viden, giver en hånd med og har lyst til at være en del af et team. Hos os må man gerne være ambitiøs på fagets vegne og samtidig have det sjovt sammen.

Derfor skal du vælge os

Du bliver del af en ambitiøs udviklingsafdeling med høj trivsel, alsidige opgaver og mulighed for at præge vigtige og aktuelle dagsordner. Der er gode muligheder for individuel udvikling samt faglig sparring med leder og kollegaer. Vi prioriterer og værner om det kollegiale fællesskab.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Der er tale om en midlertidig stilling med et ugentligt timetal på 37 timer med tiltrædelse den 1. december 2026 til 31. december 2028. Din arbejdsplads vil være i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens centralforvaltning, Borups Alle 41, 2200 København N.

Mere information

Du kan læse mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på Københavns Kommunes hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte projektleder Fie Brusgaard Brandt på 21 38 79 48 eller afdelingsleder Berit Soon Olsen på 29 36 13 58. Søg via linket senest torsdag den 22. oktober 2026 Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 26. og 27. oktober 2026.

Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk