Produktkoordinator Beauty - Padborg - Axapta

Dangaard Group søger en indkøbsassistent til Beauty & Living-teamet på barselsvikariat. Du skal være struktureret, detaljeorienteret og selvstændig med erfaring inden for indkøb og produktkoordinering. Opgaverne omfatter varevedligeholdelse i Axapta, stamdata-kvalitetssikring, leverandørkontakt og prisberegninger. Du kommunikerer klart, samarbejder på tværs og trives med højt tempo. Ansøgningsfrist: 17. maj 2026.

Indkøbsassistent stilling ved Dangaard Group - Padborg, Region Syddanmark

  • Padborg, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 17. maj 2026
  • Oprettet: 16. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Indkøbsassistent





Har du styr på både detaljer og deadlines – og trives du i krydsfeltet mellem produkter, leverandører og systemer? Så er det måske dig, vi søger. Hos Dangaard Group søger vi en struktureret og proaktiv indkøbsassistent til et barselsvikariat af ca. 1 års varighed til vores Beauty & Living team. Som indkøbsassistent bliver du en vigtig del af maskinrummet bag vores produktportefølje, hvor du hjælper med at skabe struktur og overblik, mens du assisterer vores Product Manager og Head of Procurement i deres arbejde. Du bliver en del af en spændende og hurtigt udviklende branche, hvor nye produkter konstant rammer markedet.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • Oprette og vedligeholde varer og indkøbsordrer i Axapta (Dynamics AX)
  • Indhente, kvalitetssikre og vedligeholde stamdata og produktinformation
  • Holde tæt kontakt med leverandører
  • Beregne priser på baggrund af indgåede aftaler
  • Opdatere prislister og præsentationer i PowerPoint til både nye og eksisterende brands
  • Deltage i leverandørmøder og følge op på aftaler, deadlines og opgaver

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med indkøb og/eller produktkoordinering – gerne med kendskab til Axapta (Dynamics AX)
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og er detaljeorienteret
  • Har styr på systemer og trives med at holde mange bolde i luften
  • Kommunikerer klart og samarbejder godt på tværs af afdelinger og leverandører
  • Tager initiativ, har et drive og trives i et miljø med højt tempo og masser af ansvar
  • Har en naturlig interesse for beauty produkter og det der trender

Yderligere oplysninger

Barselsvikariatet er en fuldtidsstilling med opstart snarest muligt. Der er mulighed for fastansættelse efterfølgende.

Dangaard

er en del af

Fleggaard-koncernen

– en af Skandinaviens største uafhængige handelsvirksomheder. Vi arbejder internationalt og agilt – og vi brænder for at spotte trends og få dem hurtigt og effektivt i markedet.
Du bliver en del af et engageret team med højt drive, godt humør og stor handlekraft – og får din daglige gang på vores hovedkontor i Padborg. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, og gode fleksible arbejdsforhold i en virksomhed i udvikling. Vi har en attraktiv frokostordning, sundhedsforsikring, pensionsordning og gode muligheder for kompetenceudvikling, såvel som gode rabataftaler internt i Fleggaard koncernen og med eksterne virksomheder.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at tage fat i Product Manager Camilla Hjerrild på telefon +45 5086 2844 eller på mail: chj@dangaard.com Vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, så snart vi har fundet den rigtige kandidat. Så send os allerede i dag et par ord om dig selv – og hvorfor vi skal vælge dig.
Vil du vide mere om os, så klik her www.dangaard.com og www.fleggaard-holding.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.

Denne stilling er publiceret af Dangaard Group via jobnet.dk