Procesfacilitering & Organisationsudvikling København
En nysgerrig og handlekraftig proces- og udviklingskonsulent søges til Erhvervsakademi København. Du skal designe og facilitere organisatoriske forandringsprocesser, koordinere tværorganisatoriske projekter og bidrage til implementering af strategiske indsatser. Rollen kræver relevant videregående uddannelse, evne til at strukturere komplekse opgaver og erfaring med projektledelse. Du skal trives i samarbejde på tværs af fagligheder og kunne omsætte idéer til praksis. Ansøgningsfristen er 25. september 2026.
Udviklingskonsulent stilling ved Erhvervsakademi København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 25. september 2026
- Oprettet: 2. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Udviklingskonsulent
Vil du være med til at skabe organisatorisk udvikling gennem processer, samarbejde og handling?
Brænder du for at skabe udvikling i samarbejde med andre? Kan du få idéer til at blive til handling og skabe fremdrift i projekter og processer? Har du lyst til at arbejde med udvikling af læring, undervisning og kvalitet i tæt samspil med ledere, undervisere og kolleger på tværs af en stor uddannelsesinstitution?
Så er du måske vores nye proces- og udviklingskonsulent.
Vær med til at skabe udvikling og understøtte forandringer Som proces- og udviklingskonsulent i Labs og Læring bliver du en del af arbejdet med at udvikle og implementere indsatser, der skal styrke vores læringstilgang, understøtte udviklingsprojekter og bidrage til at omsætte strategiske ambitioner til praksis.
Du kommer til at samarbejde med mange forskellige fagligheder og får en vigtig rolle i at skabe sammenhæng mellem udviklingsinitiativer, kvalitetsarbejde og den daglige praksis. Opgaverne spænder fra planlægning og facilitering af processer til koordinering af projekter, opfølgning og involvering af relevante interessenter.
Vi leder efter en kollega, der er god til at skabe relationer, trives i samarbejde med andre og har lyst til at bidrage til udvikling på tværs af organisationen.
Dine primære opgaver
- Designe, facilitere og understøtte organisatoriske forandrings- og udviklingsprocesser.
- Planlægge, koordinere og drive tværorganisatoriske projekter med fokus på kvalitet, udvikling og strategiimplementering.
- Bidrage til analyse, udvikling og implementering af nye arbejdsgange, metoder og fælles praksisser.
- Understøtte ledere og faglige miljøer i forandringsprocesser, herunder skabe involvering, ejerskab og fælles retning.
- Sikre fremdrift, koordinering og opfølgning på udviklingsinitiativer og strategiske indsatser.
- Facilitere workshops, processer og samarbejdsfora på tværs af organisationen.
Din baggrund og kompetencer
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en relevant videregående uddannelse, fx inden for samfundsvidenskab, uddannelse, organisation eller projektledelse.
- Kan strukturere komplekse opgaver og holde overblik over aktiviteter og sikre opfølgning på aftaler og indsatser.
- Trives i samarbejdet med forskellige fagligheder og formår at skabe gode relationer på tværs af organisationen.
- Har erfaring med at koordinere og drive opgaver eller projekter.
- Kan planlægge og facilitere møder, workshops eller andre samarbejdsprocesser.
- Kan arbejde analytisk og omsætte input og viden til konkrete forslag og løsninger.
- Har mod på at tage ansvar og bidrage aktivt til udvikling og implementering af novo initiativer.
Det vigtigste er, at du har lyst til at skabe udvikling sammen med andre og bidrage til at omsætte idéer til praksis.
Vi tilbyder
Du får mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for procesfacilitering, projektarbejde og organisationsudvikling – i et tæt samarbejde med kolleger, ledere, undervisere og øvrige nøgleaktører i organisationen.
Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfristen er den 25. september
Stillingen ønskes besat 1. november 2026 eller hurtigt muligt herefter. Det er en fuldtidsstilling og du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation.
På Erhvervsakademi København får du en arbejdsplads med kolleger, som byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.
Denne stilling er publiceret af Erhvervsakademi København via jobnet.dk

