PPR-konsulent Store Heddinge - Systemisk rådgivning
Stevns Kommune søger to PPR-konsulenter til udvikling af forebyggende indsatser i dagtilbud og skoler. Du skal have kandidatgrad i pædagogisk psykologi, læreruddannelse eller pædagogisk baggrund med relevant efteruddannelse. Opgaverne omfatter rådgivning, konsultative forløb og pædagogisk-psykologiske vurderinger. Du arbejder ressourceorienteret og løsningsfokuseret med børn og familier. Kørekort og egen bil er påkrævet. Ansøgningsfrist: 5. august 2026.
PPR-konsulent stilling ved Stevns Kommune - Store Heddinge, Region Sjælland
- Store Heddinge, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 5. august 2026
- Oprettet: 6. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for PPR-konsulent
PPR Stevns er midt i en større udviklingsproces, hvor vi styrker vores tidlige og forebyggende indsatser i vores dagtilbud og skoler. Vi har allerede en række gode erfaringer med forebyggelse på dagtilbudsområdet, som vi ønsker at bringe i spil og videreudvikle i samarbejdet med vores folkeskoler og friskoler.
Vi søger derfor to PPR-konsulenter med indsigt i PPR-arbejde i enten en dagtilbuds- eller en skolekontekst. Opgaverne er alsidige og indebærer ofte rådgivning, hvor vores fokus er på børnegruppen og læringsfællesskabet. Derudover løser vi opgaver med fokus på det enkelte barn i skole og dagtilbud. Vi tager afsæt i en systemisk tilgang og arbejder ressourceorienteret og løsningsfokuseret med børn/unge og deres familier. Dine arbejdsopgaver vil tage udgangspunkt i dine kvalifikationer og vil kunne bestå af:
- Forebyggende rådgivning på skoler samt evt. i dagtilbud
- Konsultative forløb i skoler og dagtilbud
- Individorienterede undersøgelser af børn i udsatte positioner
- Udarbejdelse af pædagogisk psykologiske vurderinger af børn i almen- og specialpædagogiske tilbud
Vi forventer, at du:
- Har en kandidatgrad i pædagogisk psykologi, er lærer eller pædagog med relevant efteruddannelse.
- er fleksibel og selvstændig i din opgaveløsning.
- ønsker og evner at facilitere et inkluderende og anerkendende menneskesyn.
- har gode samarbejdsevner i en dynamisk og kompleks hverdag.
- er pragmatisk, løsningsfokuseret og struktureret i din tilgang til arbejdet.
- har gå-på mod, åbenhed og lyst til at bidrage til det kollegiale sammenhold.
- har kørekort og egen bil – Stevns er arealmæssigt en stor kommune.
Vi tilbyder:
- en dynamisk arbejdsplads med engagerede, erfarne og dygtige kolleger.
- et job, du kan være med til at præge og udvikle.
- introduktionsforløb med mentor.
- fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde med stor indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdsdagen.
- Supervision.
Stillingerne er på 37 timer/uge med opstart snarest muligt eller senest den 1. oktober 2026. Løn ud fra gældende overenskomst og forhandling efter principperne for Ny løn. Vil du høre mere kan du kontakte faglig leder Stig Nordstrøm om stillingen på enten telefon eller mail: 56 57 50 97 eller stignord@stevns.dk.
Ansøgningsfristen er den 5. august 2026.
Denne stilling er publiceret af Stevns Kommune via jobnet.dk

