Plejecenterleder Ikast-Brande - Personcentreret omsorg

Ikast-Brande Kommune søger en sektionsleder til Plejecentre og Korttidspladser, der skal sikre værdighed i møtet med borgerne, understøtte samarbejde med pårørende og civilsamfundet samt varetage budgetoverholdelse og økonomistyring. Kandidaten skal have relevant sundhedsfaglig uddannelse suppleret med lederuddannelse, solid ledelseserfaring og evne til at opnå følgeskab i et komplekst område. Du skal være synlig og nærværende, have blik for både drift og udvikling, samt kunne omsætte strategier til konkrete handlinger. Ansøgningsfrist: 26. oktober 2026.

Leder af offentlig forvaltning stilling ved Ikast-Brande Kommune, Region Midtjylland

  • Ikast, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 26. oktober 2026
  • Oprettet: 3. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Leder af offentlig forvaltning

Vil du være en del af Sundheds- og Ældreafdelingen i Ikast-Brande Kommune og stå i spidsen for sektionen Plejecentre og Korttidspladser? Brænder du for at arbejde i et område, hvor gavmildhed i samarbejdet, nærhed, værdighed og fællesskab er fundamentet? Finder du motivation i at udvikle stærke relationer på tværs af organisationen og i samspil med civilsamfundet? Så er det dig, vi søger som sektionsleder pr. 1. januar 2027.

Din rolle:

Som sektionsleder får du en central position, hvor du

  • sikrer værdighed i mødet med borgerne
  • understøtter og udvikler et stærkt samarbejde med pårørende og civilsamfundet
  • sikrer høj faglig kvalitet med afsæt i personcentreret omsorg
  • har ansvar for budgetoverholdelse, sygefravær og økonomistyring
  • er en del af et stærkt ledelsesfællesskab med fokus på samarbejde og sparring
  • er tæt på driften og prioriterer regelmæssig nærværende sparring med lokalledere
  • bidrager til udviklingen af Sundheds- og Ældreafdelingen på både kort og langt sigt
  • bidrager aktivt i videreudviklingen af Det Nære Sundhedsvæsen

Vi ønsker os en sektionsleder, der:

  • har en relevant sundhedsfaglig uddannelse suppleret med en lederuddannelse
  • har solid ledelseserfaring og evner at opnå følgeskab i et stort og komplekst ledelsesområde med flere fagligheder. Det er en fordel, hvis du har erfaring med ledelse af ledere
  • er en synlig og nærværende leder, der trives med at være tæt på hverdagens opgaver
  • har blik for både drift og udvikling, og kan arbejde med det lange perspektiv
  • har stærke samarbejdsevner og aktivt bidrager til fællesskabet
  • er optaget af at skabe gode forløb for borgerne – “vi gør det for Gerda”
  • har forståelse for at navigere i en kommunal og politisk styret organisation og kan omsætte strategier og politiske visioner til konkrete handlinger og indsatser i driften

Yderligere information:

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Sundheds- og Ældrechef Kirsten Løgsted på tlf. 41818058.

På vores hjemmeside finder du:

Der er ansøgningsfrist mandag den 26. oktober kl. 12.00.

1. samtalerunde forventes afholdt tirsdag den 3. november 2026, hvorfra 2-3 kandidater vil blive udvalgt til 2. samtalerunde fredag den 13. november 2026.

Inden første samtale gennemfører kandidaterne en personprofil.

Denne stilling er publiceret af Ikast-Brande Kommune via jobnet.dk