Plejecenter Leder Silkeborg - Personcentreret omsorg
Marienlund Plejecenter i Silkeborg Kommune søger assisterende leder med sundhedsfaglig uddannelse, gerne sygeplejerske. Du skal have erfaring med formel ledelse og interesse for faglig ledelse. Stillingen kræver empatisk ledelsesstil, stærke samarbejds- og kommunikative kompetencer samt indsigt i ressource- og økonomistyring. Du implementerer strategier og politiske mål i driften. Ansøgningsfrist: 22. september 2026.
Institutionsleder, ældre stilling ved Silkeborg Kommune, Region Midtjylland
- Silkeborg, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 22. september 2026
- Oprettet: 9. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Institutionsleder, ældre
Stillingen som assisterende leder er med reference til Plejecenterlederen på Marienlund plejecenter.
Sammen med plejecenterlederen skal de to assisterende ledere med en empatisk og relationel ledelsesstil formå at sætte kursen, lede og inspirere vores dygtige medarbejdere på Marienlund Plejecenter.
Hvorfor skal du vælge Silkeborg kommune?
I Silkeborg Kommune bliver du en del af en organisation, hvor faglighed, ordentlighed og samarbejde er fundamentet for den måde, vi udvikler vores tilbud på. Vi tør tænke nyt, og vi arbejder målrettet med at skabe stærke fællesskaber på tværs af ledelsesniveauer og fagligheder – fordi vi ved, at de bedste løsninger opstår, når vi løfter i flok.
Vi tilbyder:
- Dygtige og kompetente medarbejdere og ledelseskollegaer
- Et udfordrende, selvstændigt og afvekslende job med gode muligheder for udvikling i en organisation med en visionær ledelsespolitik
- En arbejdsplads der lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, trivsel og arbejdsglæde vægtes højt.
- Et arbejde, hvor vi er ambitiøse og arbejder målrettet med faglig ledelse og personcentreret omsorg.
- Internt lederforløb i Silkeborg Kommune for alle nye ledere med mindre end to års ledererfaring.
- Ledelsesunderstøttelse fra vores lokale konsulenter i sektionen og konsulenter i sekretariatet i forhold til kvalitetsudvikling, dataunderstøttet ledelse, udviklingsprojekter, kompetenceudvikling af medarbejdere, økonomi, HR m.v.
I Silkeborg Kommune møder vi hinanden med mod og nysgerrighed.
Du vil møde engagerede kollegaer, et loyalt ledelsesfællesskab og en organisation, der giver plads til initiativ, dialog og professionel udvikling – alt sammen med borgerens livskvalitet og kerneopgaven.
”Vi samarbejder med borgeren om at styrke sundhed og fremme borgerens selvstændige og meningsfulde liv” som omdrejningspunkt.
Fakta om sektionen
I Silkeborg kommune er der 18 kommunale plejecentre. Vi er 17 plejecenterledere, seks assisterende ledere, to udviklingskonsulenter samt en sektionsledelse, som består af en sektionsleder og tre områdeledere.
Du vil blive en del af område 2, som består af en områdeleder, fem plejecenterledere og to assisterende ledere.
Område 2 består af følgende plejecentre:
- Marienlund
- Malmhøj
- Solgården
- Sejs
- Bakkegården
- Søvangen
Om Marienlund
Marienlund Plejecenter ligger i naturskønne omgivelser tæt på Indelukket. Plejecentret er et moderne byggeri i fire plan med dejlige, lyse lejligheder.
Vi arbejder med det gode hverdagsliv, hvor det at skabe en meningsfuld hverdag sammen med borgerne og deres netværk er vores fokus.
Vi prioriterer at understøtte borgerne i at have et aktivt og mangfoldigt hverdagsliv, hvor vores udgangspunkt er den enkelte borgers mål og ønsker.
Vi er i en rivende udvikling, hvor tingene er i bevægelse. Det betyder også, at der er fart på og plads til at tænke anderledes og kreativt – samt at anderledes ideer også tages alvorligt. Vi sætter faglighed og udvikling af kompetencer meget højt.
Vi ønsker os en assisterende leder der har:
- En sundhedsfaglig uddannelse og gerne sygeplejerske.
- Erfaring med formel ledelse
- Interesse i at bedrive faglig ledelse
- En empatisk og tillidsbasseret ledelsesstil, der vægter nærvær, anerkendelse, psykologisk tryghed, trivsel og det gode arbejdsmiljø som fundamentet for en god arbejdsplads.
- Stærke samarbejds- og kommunikative kompetencer
- Indsigt og erfaring med ressource- og økonomistyring
- Evnen til at implementere strategier og politiske visioner og mål til handlinger og konkrete indsatser i driften
Yderligere information:
På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag mv.: “Bliv leder hos os”.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist tirsdag den 22. september 2026
Personprofilen skal udfyldes om aftenen torsdag den 24. september 2026 og der vil være fysisk tilbagemelding på profilen med ansættende plejecenterleder og rekrutteringskonsulent fredag den 25. september 2026 om eftermiddagen.
Ansøg.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Denne stilling er publiceret af Silkeborg Kommune via jobnet.dk

