Personlig plejer ALS-speciale - Egtved
Vi søger to handicaphjælpere til kvinde nær Egtved. Du skal assistere med personlig pleje, praktisk hjælp i hjemmet og ledsagelse. Opgaverne omfatter påklædning, toiletbesøg, madindtagelse, lettere rengøring og udstrækning af arme. Du skal kunne håndtere elektrisk kørestol og handicapbil. Lærenemhed, godt håndelag og åbenhed er vigtigst – erfaring ikke påkrævet. Stilling 1: ca. 18 timer ugentligt. Stilling 2: komprimeret rul med lange fridage. 12-timers vagter fra kl. 09.00–21.00. Ansøgningsfrist: 24. juli 2026.
Handicaphjælper stilling ved Din Hjælperordning - Egtved, Region Syddanmark
- Egtved, Region Syddanmark
- Deltid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 24. juli 2026
- Oprettet: 17. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Handicaphjælper
Handicaphjælpere søges til kvinde nær Egtved
Mit navn er Helle, jeg er 62 år og bor sammen med min mand, Torben, i nærheden af Egtved – mellem Vejle og Kolding. Jeg får pr 1/8 to ledige stillinger på mit hold.
Jeg søger to hjælpere, som kan indgå i et eksisterende rul (mere om dette længere nede i annoncen). Vagterne er 12-timers vagter.
Jeg har tidligere arbejdet som sygeplejerske i mange år, men i 2021 blev jeg diagnosticeret med ALS. Det betyder, at jeg i dag bruger en el kørestol og har brug for hjælp i min dagligdag. Jeg har ikke længere funktion i mine arme. Jeg kan stadig gå korte strækninger med hjælp, men jeg bliver hurtigt udtrættet. Jeg påbegynder nu implementering af loftlift i forbindelse med forflytninger. Jeg kan stadig tale, men jeg er begyndt at blive ramt på stemmen.
Jeg søger handicaphjælpere, der kan assistere mig med forskellige opgaver og være mine arme. Opgaverne kan variere, og vil blandt andet omfatte:
- Personlig pleje, påklædning, toiletbesøg og hjælp til indtagelse af mad og drikke samt anretning og oprydning i forbindelse hermed.
- Praktisk hjælp i hjemmet i form af almindelige håndsrækninger, lettere rengøring mv. Det er desuden en fordel, at man har lyst til madlavning.
- Udstrækning specielt af mine arme for at lindre smerter samt vedligeholde bevægeligheden.
- Ledsagelse til aktiviteter udenfor hjemmet, hvorfor du skal kunne håndtere både min elektriske kørestol og handicapbil (jeg kan selv betjene kørestolen ved øjenstyring, men ikke når jeg skal ind og ud af bilen).
- Hjælp til at tjekke mails mv.
Hvem er du?
Jeg leder efter hjælpere, der er lærenemme, har et godt håndelag og er komfortable med plejeopgaver. Du behøver ikke have erfaring som handicaphjælper – det vigtigste er, at du er åben, imødekommende og villig til at lære.
Arbejdstid og fleksibilitet
Jeg søger to hjælpere til hver sit faste arbejdsrul.
Stilling 1 – gennemsnitligt ca. 18 timer ugentligt
I dette rul arbejder du:
- 2 vagter i ulige uger
- 1 vagt i lige uger
- Herudover 1 weekendvagt hver 4. uge
Stilling 2 – komprimeret arbejdsrul
I dette rul er vagterne samlet, så du får flere sammenhængende fridage. Rullet består af 4 vagter fordelt over to uger:
- Fredag og mandag i den ene uge
- Lørdag og søndag i den efterfølgende uge
Herefter følger en længere friperiode, inden rullet starter forfra. Stillingen passer derfor godt til dig, der sætter pris på mange sammenhængende fridage.
Vagterne er som udgangspunkt 12-timers vagter fra kl. 09.00-21.00.
Det ønskes, at hjælperne har lyst til og mulighed for at indgå i vagtdækning ved sygdom og ferie mv.
Gerne opstart senest 1. august.
Lyder det som noget for dig, eller vil du høre mere om jobbet, så send mig en ansøgning igennem linket. Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Denne stilling er publiceret af Din Hjælperordning via jobnet.dk


