Personlig pleje & respiratorisk behandling - Roskilde
Vi søger en fast hjælper til mandagsvagt hos Egon i Tune. Du skal varetage respiratorisk overvågning og behandling af en kørestolsbruger i hans hjem samt bistå med personlig pleje og forflytninger. Du er ansvarsbevidst, mødestabil og trives med at arbejde tæt sammen med ét menneske. Erfaring med respiratorisk behandling er ikke nødvendig – du modtager grundig sidemandsoplæring og certificering. Ansøgningsfrist: 2. juli 2026.
Handicaphjælper stilling ved Attrives - Roskilde, Region Sjælland
- Roskilde, Region Sjælland
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 2. juli 2026
- Oprettet: 3. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Handicaphjælper
Vil du gøre en forskel for et andet menneske – hver eneste uge?
Vi søger en stabil og ansvarsbevidst hjælper til en fast mandagsvagt hos Egon i Tune.
Hos Olivia Danmark arbejder vi hver dag for at skabe tryghed, kontinuitet og høj kvalitet for de borgere, vi støtter. Derfor søger vi medarbejdere, som ønsker at gøre en reel forskel gennem nærvær, ansvarlighed og professionel omsorg.
Om borgeren
Vores borger bor sammen med sin hustru i Tune.
Han er kørestolsbruger og har behov for hjælp til personlig pleje, forflytninger og støtte i hverdagen. Han har desuden trakeostomi, og modtager respiratorisk behandling døgnet rundt.
Du bliver en del af et fast team, hvor relation, stabilitet og tryghed er afgørende for borgerens hverdag.
Om jobbet
Din vigtigste opgave bliver at varetage den respiratoriske overvågning og behandling af ham i henhold til gældende instrukser og retningslinjer fra Respirationscenter Øst.
Du behøver ikke have erfaring med respiratorisk behandling. Vi sørger for en grundig sidemandsoplæring på ordningen, og du gennemfører den nødvendige certificering via Respirationscenter Øst, inden du arbejder selvstændigt.
At arbejde i et privat hjem
Arbejdspladsen er samtidig borger og hustrus hjem.
Derfor søger vi en medarbejder, som kan skabe tryghed gennem sin tilstedeværelse, samtidig med at du har respekt for privatliv og personlige grænser. Du skal kunne være professionelt nærværende og opmærksom på borgerens behov uden at fylde unødigt i hjemmet.
Vi plejer at sige, at man skal kunne være “en flue på væggen” – til stede, observant og klar til at handle, men samtidig respektfuld over for familiens hverdag.
Arbejdstid
Fast hver mandag
Kl. 07.45 – 20.00
Vi søger dig, som
- Er ansvarsbevidst og mødestabil
- Trives med at arbejde tæt sammen med ét menneske
- Kan arbejde selvstændigt
- Er rolig og omsorgsfuld
- Har lyst til at lære nye kompetencer
Vi tilbyder
- Grundig sidemandsoplæring
- Certificering via Respirationscenter Øst
- Løbende faglig sparring
- Et meningsfuldt arbejde med stor selvstændighed
Ansøgning og kontakt
Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Anja Starup på mail anja.starup@oliviadanmark.dk eller telefon 4571967267.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Denne stilling er publiceret af Attrives via jobnet.dk


