Personalejurist ansættelsesret - Frederiksberg
Teknisk erhvervsskole center frederiksberg søger en personalejurist til sit HR-team. Du skal rådgive ledere om ansættelsesret, overenskomster og personalesager, forhandle med faglige organisationer og omsætte ny lovgivning til praksis. Som en af tre jurister bliver du sparringspartner for ledelse på tværs af organisationen. Du er cand.jur. eller tilsvarende uddannet, struktureret, kommunikativ og dygtig til at skabe relationer. Ansøgningsfrist: 18. august 2026.
Jurist stilling ved Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg, Region Hovedstaden
- Frederiksberg, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 18. august 2026
- Oprettet: 30. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Jurist
Er du den personalejurist, der har lysten og modet til at gøre en forskel for vores ledere og medarbejdere? Så bliv en del af HR-teamet på TEC.
Du kender værdien af et godt juridisk råd. Ikke fordi det henviser til den rigtige paragraf, men fordi det hjælper en leder videre, skaber tryghed i en svær personalesag, eller gør nye regler forståelige i hverdagen. Hvis det er den del af personalejuraen, der motiverer dig, så håber vi, du har lyst til at blive en del af vores HR-team.
Hos os bliver du en nøgleperson i en organisation, hvor HR er en vigtig samarbejdspartner for ledelsen. Du får mulighed for at bruge din juridiske faglighed dér, hvor den gør en forskel – tæt på ledere, medarbejdere og de beslutninger, der former vores organisation, som er en organisation med ca. 700 medarbejdere og 45 chefer og ledere.
Samtidig bliver du en del af et HR-team med 9 engagerede kolleger, høj faglighed og en kultur, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og prioriterer både samarbejde, arbejdsglæde og hinanden.
Her får du ikke bare en specialistrolle
Som en af vores tre personalejurister bliver du en central sparringspartner for ledere på tværs af organisationen.
Du kommer til at arbejde med klassiske personalejuridiske opgaver, men du får også mulighed for at præge, hvordan HR arbejder med nye regler, politikker og udvikling. Din faglighed bliver ikke afleveret som et notat – den bliver omsat til løsninger, som mennesker kan bruge.
Vi tror på, at de bedste beslutninger opstår, når jura, HR og ledelse arbejder tæt sammen. Derfor bliver du involveret tidligt i processerne og får indflydelse på de løsninger, vi udvikler.
Dine arbejdsopgaver
Du kommer blandt andet til at:
- Rådgive ledere om ansættelsesret, overenskomster, sygefravær og personalesager
- Forhandle med de faglige organisationer
- Fortolke ny lovgivning og omsætte den til praksis
- Bidrage til udvikling af personalepolitikker og HR-processer
- Samarbejde med kolleger og ledere på tværs af organisationen
- Deltage i de mange forskellige opgaver, der gør HR til en vigtig del af organisationens hverdag.
Vi forestiller os, at du…
… måske har arbejdet med personalejura i nogle år, måske har mange års erfaring, eller måske er du et sted i arbejdslivet, hvor du ønsker høj faglighed uden at gå på kompromis med balancen mellem arbejde og fritid.
Det vigtigste er, at du har lyst til at samarbejde, er nysgerrig og trives med at gøre komplekse regler forståelige for andre.
Du er god til at skabe relationer og møder mennesker med både faglighed og respekt. Du arbejder struktureret, kommunikerer klart og har blik for både detaljen og den større sammenhæng.
Vi forestiller os, at du er uddannet cand.jur., cand.merc. jur. eller har en tilsvarende juridisk baggrund.
Derfor vælger mange at blive hos os
Vi tror på, at arbejdsglæde skabes af mere end spændende opgaver.
Derfor prioriterer vi et arbejdsmiljø med høj tillid, stor frihed og stærke kolleger. Vi sparrer med hinanden, hjælper hinanden og giver plads til både faglige diskussioner og et godt grin i løbet af dagen.
Hos os får du blandt andet:
- en central rolle med stor faglig indflydelse
- tæt sparring med to erfarne personalejurister og resten af HR
- mulighed for at præge udviklingen af HR og personalejura
- spændende opgaver, hvor teori bliver omsat til praksis
- gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse
- fleksibilitet og fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv
- en kultur præget af ordentlighed, tillid og samarbejde.
TEC er en organisation med fem adresser i Storkøbenhavn, og dit primære arbejdssted bliver på Frederiksberg, tæt på offentlig transport og med mulighed for parkering.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten med mulighed for kvalifikationstillæg efter vores lønpolitik. Afhængigt af dine kvalifikationer og erfaring kan ansættelse som specialkonsulent komme på tale.
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men er du et sted i livet, hvor du ønsker færre timer på jobbet og flere timer derhjemme, så hører vi også gerne fra dig.
TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.
Skal vi lære hinanden at kende?
Hvis du kan se dig selv i rollen, vil vi meget gerne høre fra dig, så send os endelig din ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser senest den 18. august 2026.
Vil du gerne høre mere om os og om stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte HR-chef Magnus Asschenfeldt Bryde på telefon 2545 3417 eller personalejurist Jens Vængesgaard på telefon 2545 3077.
Vi afholder samtaler i uge 34 og glæder os til at høre, hvad der motiverer dig til at blive en del af vores HR-team.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.
Hvis du vil vide mere om TEC
På Job på TEC kan du lære os bedre at kende.
Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.
Som personalejurist bliver du en del af en organisation med et vigtigt samfundsopdrag. På TEC uddanner vi fremtidens problemknusere inden for uddannelser med solidt afsæt i det virkelige liv. Vi uddanner nysgerrige og selvstændige mennesker med mange forskellige baggrunde, og vi bygger stærke fællesskaber, der fremmer samarbejde og trivsel. Vi har fokus på at dyrke en forbedringskultur, hvor både elever og medarbejdere udvikler sig fagligt og personligt.
TEC tilbyder uddannelse for livet med sine fem fagretninger, over 30 hovedforløb, et htx-gymnasium og en bred vifte af kurser på fem campusser.
Denne stilling er publiceret af Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg via jobnet.dk

