Pædagogisk Områdeleder Dagtilbud - Tønder Kommune
Tønder Kommune søger en områdeleder til dagtilbudsområdet med pædagogisk uddannelse og ledererfaring. Du bliver fast leder for Område Tønder og konstitueret leder for Område Skærbæk til medio 2027, med ansvar for to lederteams, 12 daginstitutioner, 16 dagplejere og indsatspædagoger. Du skal sætte strategisk retning, sikre høj pædagogisk kvalitet, lede lederteams og varetage økonomisk og administrativt ansvar. Ansøgningsfristen er 30. april 2026.
Dagtilbudsleder stilling ved Tønder Kommune, Region Syddanmark
- Tønder, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 30. april 2026 — Om -17 dage
- Oprettet: 16. april 2026
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Dagtilbudsleder
Vil du stå i spidsen for den strategiske udvikling af dagtilbudsområdet i Tønder Kommune? Vil du være med til at sætte en klar og ambitiøs retning for vores yngste borgeres trivsel, læring og udvikling? Så søger vi i Tønder Kommune en visionær leder, der kan kombinere stærk pædagogisk forståelse med tydelig strategisk ledelse.
Om stillingen
Du bliver tilknyttet Område Tønder som fast områdeleder. Derudover er du konstitueret områdeleder i Område Skærbæk frem til medio 2027.
Du bliver leder for to lederteams, bestående af 5 daglige pædagogiske ledere i Område Skærbæk og 6 daglige pædagogiske ledere i Område Tønder. I de to områder er der 12 daginstitutioner, 16 dagplejere og et mindre team af dagpleje- og indsatspædagoger.
Din strategiske rolle
Som områdeleder får du en central og indflydelsesrig rolle i udviklingen af dagtilbudsområderne, som indebærer det overordnede ansvar for den pædagogiske, ledelsesmæssige, økonomiske og administrative udvikling. Du bidrager proaktivt til den fortsatte udvikling af området i en tid præget af forandringer og demografiske udfordringer.
Dine primære opgaver
- Sætte strategisk retning og sikre høj kvalitet i det pædagogiske arbejde på 0–5 års området.
- Lede og udvikle kompetente lederteams.
- Skabe tydelig sammenhæng mellem politiske mål, strategier og pædagogisk praksis.
- Varetage det overordnede økonomiske og administrative ansvar for området.
- Indgå i tæt samarbejde med områdebestyrelse, forvaltning og tværfaglige samarbejdspartnere.
Hvem er du
Vi søger en leder, der motiveres af at skabe resultater gennem andre, og som formår at kombinere strategisk udsyn med nærværende ledelse. Du har en tydelig og anerkendende ledelsesstil og trives i spændingsfeltet mellem drift, udvikling og politiske beslutningsprocesser.
Vi forestiller os, at du
- har en relevant pædagogisk uddannelsesbaggrund
- har en lederuddannelse
- har en anerkendende og samskabende ledelsesstil
- har solid erfaring med ledelse – gerne ledelse af ledere
- har indsigt i og erfaring fra en politisk ledet organisation
- har stærk økonomisk forståelse og analytisk sans
- trives med kompleksitet, forandring og brede samarbejdsrelationer.
Vi tilbyder
- en strategisk lederstilling med betydelig indflydelse på udviklingen af dagtilbudsområdet i Tønder Kommune
- et tæt og engageret samarbejde med dygtige ledere og medarbejdere
- et samarbejde med områdelederkollega og fagchef for Skoler og Dagtilbud
- et udviklingsorienteret arbejdsmiljø med fokus på kvalitet, tidlig indsats og børns trivsel.
Udvikling og fremtidsperspektiver
Dagtilbudsområdet er i en spændende udviklingsfase, hvor vi blandt andet arbejder med implementering af ICDP – International Child Development Program – på tværs af kommunen. Ligeledes er dagtilbudsområdet i proces om fremtidens skole- og dagtilbud via et §17, stk. 4-udvalg.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er den 30. april 2026 og vi holder ansættelsessamtaler den 5. maj 2026. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte fagchef Jacob Svarre Winther på tlf. 21 45 34 97.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
Denne stilling er publiceret af Tønder Kommune via jobnet.dk


