Pædagog Vuggestue Odense - Nærvær & Relationer
Odense Kommune søger to pædagoger til Svenstrup Børnehus børnehaveteam. Kandidaterne skal være nærværende, nysgerrige og engagerede i børn og børnefællesskaber med interesse for relationer og faglige refleksioner. Erfaring varierer fra nyuddannede til erfarne pædagoger. Fuldtidsstillinger med mulighed for aftale om andet timetal. Ansøgningsfrist: 20. september 2026.
Pædagog stilling ved Odense Kommune, Region Syddanmark
- Odense Kommune, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 20. september 2026
- Oprettet: 2. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
SVENSTRUP BØRNEHUS
Fordi børn ikke har brug for perfekte voksne. De har brug for nærværende voksne.
To af vores værdsatte kollegaer går på henholdsvis pension og efterløn, og derfor søger vi to pædagoger til vores børnehaveteam.
Vi leder ikke efter perfekte mennesker. Vi leder efter mennesker, der er nærværende, nysgerrige og engagerede i børn og børnefællesskaber. Mennesker, der ser værdien i relationer, faglige refleksioner og samarbejde, og som har lyst til at gøre en positiv forskel for børn hver eneste dag.
I Svenstrup Børnehus bliver du en del af et kompetent team af nærværende, opmærksomme og fagligt engagerede kollegaer, som har blik for både børnenes trivsel, udvikling og læring samt hverdagens mange små og store opgaver. Vi hjælper hinanden, deler viden og er optagede af at udvikle vores praksis sammen.
Vi prioriterer en god opstart og et stærkt kollegialt fællesskab. Under ét tag finder du mange års samlet erfaring, høj faglighed og lysten til fortsat udvikling. Derfor er du velkommen hos os, uanset om du er nyuddannet med den nyeste viden frisk i bagagen og har brug for mere erfaring i praksis, eller du er en erfaren pædagog, der søger nye faglige udfordringer og nye perspektiver.
Svenstrup Børnehus er et integreret dagtilbud, og vi ser det som en styrke at kunne følge børnene fra vuggestuen gennem børnehaven og videre på vej mod skolelivet. Det giver os mulighed for at skabe sammenhæng, tryghed og gode overgange for børnene og deres familier.
Vores vigtigste opgave er at bidrage til, at børnene kan blive den bedste version af sig selv i fællesskabet. Derfor arbejder vi hver dag for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og for at møde familierne med respekt, nysgerrighed og anerkendelse, uanset hvilke forudsætninger og erfaringer de kommer med.
Hos os møder du tydelig ledelse med både forventninger, opbakning og tillid. Du bliver en del af en personalegruppe, der glæder sig til at tage imod dig, give dig en god start og skabe plads til det, som netop du bringer med dig. Vi ved, at forskellige erfaringer, perspektiver og kompetencer styrker vores fælles praksis.
Vi har et stærkt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene og et engageret forældreråd, som vi ser som en vigtig medspiller i børnenes hverdag. Derfor forventer vi, at du har mod på forældrekontakten, lyst til at dele viden med kolleger og evnen til at reflektere over egen praksis.
Som leder er det vigtigt for mig, at vi holder fokus på det, vi ved, ser og undersøger sammen. Vi er nysgerrige på hinandens perspektiver, men vi bestræber os på at træffe faglige beslutninger på baggrund af observationer, viden og refleksion frem for personlige holdninger. Vi holder øjnene på det, vi ved og ser, mens vi flytter os væk fra, hvad vi hver især synes.
Praktiske oplysninger
- Stilling: 1-2 pædagogstillinger i børnehaven.
- Ansættelsesstart: Efter nærmere aftale.
- Timetal: Fuldtidsstillinger, men vi er åbne for ønsker om et andet timetal.
- Ansøgninger modtages til og med søndag d. 20. september.
- Samtaler: Afholdes den 22. og eventuelt d. 23. september 2026 fra kl. 15.30.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer. Løn fastsættes efter gældende regler og principper om lokal løndannelse.
Kontakt
Daglig Pædagogisk Leder – Victor Crone
Svenstrup Børnehus
Telefon: 23 72 48 07
E-mail: vicro@odense.dk
Måske er det dig, der skal være med til at skrive næste kapitel i Svenstrup Børnehus.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Denne stilling er publiceret af Odense Kommune via jobnet.dk

