Pædagog børnehave Bramming - Relationer & trivsel

Område Øst søger en pædagog til Skovvejen børnehave på 37 timer med tiltrædelse 1. november 2026. Du skal være nærværende og kunne skabe trygge relationer med børnene i alderen 3-6 år. Arbejdet bygger på omsorg, tillid og anerkendelse. Du udvikler børnenes trivsel gennem leg, ture i skoven og aktiviteter i byen. Stillingen er fast fuldtid. Ansøgningsfrist: 21. september 2026.

Pædagog stilling ved Esbjerg kommune - Bramming, Region Syddanmark

  • Bramming, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 21. september 2026
  • Oprettet: 2. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Skovvejens børnehave i Område Øst søger en pædagog på 37 timer.

Vi søger en pædagog, der gerne vil give Skovvejens børn en legende voksen og en nærværende start på livet.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. november 2026 eller snarest derefter.

Skovvejens børnehave er en hyggelig børnehave med plads til 55 børn i alderen 3-6 år, hvor nærvær, leg og stærke relationer er omdrejningspunktet for hverdagen.

Når du træder ind i Skovvejen, bliver du mødt af en venlig og imødekommende atmosfære med trygge børn og et personale, der med åbne arme er klar til at byde dig velkommen.

Skovvejen er en hyggelig børnehave med hjemlige rammer beliggende tæt på skoven. Vi ligger midt i Bramming og nyder godt af både skovens nærhed og de mange muligheder, byen tilbyder. Vi tager gerne på ture og bruger aktivt både skoven, byens legepladser, hallen og biblioteket, som en del af børnenes hverdag og læringsmiljø.

Vi prioriterer din trivsel højt og bestræber os på at skabe en god balance i dit arbejdsliv. Hver dag arbejder vi på et stærkt fællesskab, baseret på tillid og humor. Vi griner sammen og prioriterer ærlighed.

Hos os kan du udvikle dine kompetencer og forfølge din nysgerrighed. Vi er åbne over for dit mod og din evne til at tænke nyt, og vi værdsætter, at du ser muligheder frem for begrænsninger. Du glæder dig til at bidrage til løsning af vores kerneopgave, som handler om at sikre, at vores børn trives, udvikler sig alderssvarende og guides i det sociale samspil. Dine relationskompetencer gør dig i stand til at skabe en tryg hverdag for børnene, deres forældre og dine kollegaer.

I Skovvejen lægger vi stor vægt på nærvær, tillid og tryghed, og arbejder med omsorgsgrebet, som er udarbejdet af Børns Vilkår. Du skal kunne trives med at tage ansvar, velvidende at du altid kan søge støtte hos dine kollegaer og ledelse. Hos os er der plads til det uperfekte, og vi ser “fejl” som muligheder for udvikling og læring.

Skovvejens børnehave er en del af Område Øst, som har 11 afdelinger med i alt 13 matrikler, hvor Skovvejen er en afdeling og har adresse på Birke Allè 2A, 6740 Bramming.

Vi tilbyder:

  • En spændende arbejdsplads med masser af muligheder for at medvirke til at styrke børnenes udvikling og trivsel.
  • En afdeling som vægter omsorg, tillid og en anerkendende tilgang.
  • En arbejdsplads der er kendetegnet ved stort sammenhold og fællesskab.
  • Gode overgange mellem dagpleje, børnehave og skole.

Hvis du ser dig selv i dette, glæder vi os til at høre fra dig.

Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Mia Boysen på tlf. 21 28 23 26

Klik her for at få et indblik i det pædagogiske arbejde, faglige indhold samt vigtigheden i arbejdet med børn og deres forældre.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningen sendes elektronisk

Denne stilling er publiceret af Esbjerg kommune via jobnet.dk