Pædagog Vuggestue København - Børnehøjde-fokus

Københavns Kommune søger to pædagoger til vuggestuen i Villa Rose med fokus på omsorg, nærvær og tryghed. Du skal være nysgerrig, undren og have lyst til at arbejde i et engageret team, der prioriterer refleksion og udvikling i et 0-6-års perspektiv. Du får medindflydelse og medansvar i en smuk villa, hvor pædagogik og børneperspektiv går hånd i hånd. Ansøgningsfrist: 18. september 2026.

Pædagog stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 18. september 2026
  • Oprettet: 2. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog






Vuggestue Jobopslag


Er du ligesom os nysgerrig på børnenes verden og brænder for omsorgen, nærværet og trygheden? Så er det lige netop dig, vi mangler til verdens bedste vuggestue. I vores fantastiske vuggestue i Villa Rose, står vi netop nu og mangler to pædagoger. Pædagoger fuld af nysgerrighed, undring, humør og omsorg, der har lyst til at blive en del af vores personalegruppe og en del af hele Villa Rose.

Vi er et team, der brænder for pædagogik i børnehøjde, vi ser muligheder frem for begrænsninger og ingen idéer er for store eller små. Vi er vilde med at afprøve og eksperimentere og se det hele udfolde sig i praksis.

Hos os vil du opleve at blive en del af et engageret, nysgerrigt, undrende og udviklende arbejdsfællesskab på tværs af vores vuggestue og børnehave. Vi brænder for at arbejde i et 0-6-års perspektiv, hvor fælles sparring, refleksion og udvikling har høj prioritet og, hvor der er en tydelig rød tråd i pædagogikken.

Du vil få masser af medindflydelse og medansvar, og har du nye spændende, fantasifulde eller kreative idéer, vil du få kolleger med masser af mod og lyst til at byde nyt velkommen.

Din dagligdag vil blive indrammet af vores smukke, gamle villa, hvor indretning og pædagogik går hånd i hånd med stærkt fokus på børneperspektivet. Her er der altid plads til at dykke ned i detaljerne.

Vi har et utroligt lavt sygefravær, og du vil opleve en personalegruppe med stor fleksibilitet, der støtter hinanden og samarbejder på tværs for at få tingene til at lykkes.

Kan du se dig selv i en hverdag fyldt til randen med masser af sjov, refleksion og nye udfordringer, og en leder og kolleger, der altid bakker op og brænder for hverdagen? Så er det nu, du skal blive en del af vores team.

Vi glæder os til at møde dig og byde dig velkommen på holdet!

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er med tiltrædelse den 1. november 2026 eller snarest derefter. Vi venter gerne på de rette. Den ugentlige arbejdstid er 30-37 timer (vi er fleksible). Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Tina Hensen på 33 66 23 13 (tast 1 for kontor). Du kan også læse mere om Villa Rose på vores hjemmeside. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 18. september 2026 Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk