Pædagog SFO Birkerød - Kreative aktiviteter

Rudersdal kommune søger to pædagoger til skole og fritid på Søholmskolen. Du skal være uddannet pædagog – nyuddannet eller erfaren – og arbejde med indskolingens børn både i undervisning og SFO. Du understøtter læringsaktiviteter i klasserne og skaber trygge, sjove børnemiljøer i fritiden. Stillingen kræver samarbejdsevner, kommunikation med forældre og fleksibilitet. Ansøgningsfrist: 15. august 2026.

Pædagog stilling ved Rudersdal Kommune - Birkerød, Region Hovedstaden

  • Birkerød, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 15. august 2026
  • Oprettet: 30. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Vi har så mange skønne børn på Søholmskolen – og da vi har dannet nye klasser, har vi brug for flere skønne voksne!

Pædagogerne hos os har en afgørende rolle og bygger dagens helhed sammen for børnene. Derfor håber vi at finde to engagerede pædagoger, der sammen med vores mange andre gode pædagoger kan skabe gode dage for vores indskolingselever.

Om jobbet

Vores pædagoger har timer både i undervisingen og i SFO-tiden, og vi arbejder for at lave den gode ramme for både børn og medarbejdere.

Dine skoletimer vil altid være sammen med en anden voksen, og her skal du understøtte de læringsaktiviteter, som I planlægger til klasserne. Der arbejdes meget på tværs på årgangene, og vi vægter dette fællesskab på tværs rigtig højt.

Vores SFOér er dejlige steder at være barn (og voksen), og vi leder efter dig, der med kreativitet og gode ideer vil være med til at skabe det gode, trygge og sjove børnemiljø. Hver dag kommer eleverne for at lege, spille, lave mad på bål, drøne i mooncars, bygge med lego eller være en del af de andre sjove periodevise projekter, der sættes i gang – og der mødes de af dygtige og glade voksne, og det kan du blive en del af!

Stillingerne kan aftales mellem 32 og 37 timer. Der er en stilling på hver af skolens to matrikler.

Din profil

Du er uddannet pædagog – nyuddannet eller erfaren – og du har lyst til at arbejde med indskolingens børn både i skoletiden og i fritiden. Du ønsker dig at være et sted, hvor der er fokus på samarbejde blandt de voksne i indskolingen. Pædagoger er værdsatte af lærerne, og der er et godt samarbejde, hvor du deltager i årgangens teammøde, så I kan få et fælles blik på elevernes læring og trivsel.

Du har en positiv tilgang til både skole og fritid og du forstår vigtigheden i at kommunikere med forældrene.

Din åbenhed, fleksibilitet og vilje til at lære og udvikle dig vil være værdsat i vores skolemiljø.

Om os

Søholmskolen består af to matrikler, Toftevang og Bistrup. Skolen er beliggende i grønne områder i Birkerød i Rudersdal kommune og har cirka 850 elever og omkring 100 medarbejdere. Skolen har SFO og SFK på begge matrikler. Der er et samarbejde på tværs, og der er fælles pasning i 2 uger i sommerferien.

Søholmskolen er både noget nyt og gammelt, da de to matriklers traditioner og fællesskab søges fastholdt, samtidig med at Søholmskolens fælles værdier og traditioner udvikles.

Skolen arbejder med en organisering i årgangsteam, og professionelle læringsfællesskaber er et grundlæggende element i skolens måde at tænke samarbejde på. Vi tror på, at når vi gør det sammen – og når vi selv som professionelle er i læring – så opstår det gode børneliv.

Ansøgning, samtale og kontakt

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Karen-Marie Gorsø, afdelingsleder for 0.klasse, SFO og SFK, på 72684726.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist d. 15.5. 2026. Samtaler afholdes løbende.

Denne stilling er publiceret af Rudersdal Kommune via jobnet.dk