Pædagog særlige behov Hedehusene - Struktureret dagvagt

Duos a/s søger en medarbejder til at støtte en dreng gennem leg, struktur og nærvær. Kandidaten skal have erfaring med børn med særlige behov og kunne arbejde med tydelige rammer og forudsigelighed. En rolig, anerkendende tilgang kombineret med aktiv indsats i meningsfulde aktiviteter er afgørende. Stillingen omfatter 18 timer månedligt. Ansøgningsfrist: 17. august 2026.

Handicaphjælper stilling ved DUOS - Hedehusene, Region Hovedstaden

  • Hedehusene, Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 17. august 2026
  • Oprettet: 22. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Handicaphjælper

Skab trygge og aktive stunder for en dreng med behov for struktur

Har du erfaring med børn med særlige behov, og trives du i en rolle, hvor du skaber struktur, forudsigelighed og gode oplevelser? Så er denne stilling måske noget for dig.

Om opgaven

Vi søger en medarbejder til en dreng, som har et højt energiniveau og stor glæde ved både kreative og fysiske aktiviteter. Han har behov for struktur og forudsigelighed i hverdagen og profiterer af tydelige rammer og en rolig tilgang.

Drengen er under udredning for en udviklingsforstyrrelse og kan være impulsiv. Han har brug for tid til at lære nye mennesker at kende, før han åbner op og føler sig tryg i relationen. Derfor er det vigtigt, at du er tålmodig og giver plads til, at relationen kan udvikle sig i hans tempo.

Din opgave er at møde ham i hjemmet og skabe gode, meningsfulde aktiviteter sammen med ham – både hjemme og ude. Aktiviteterne kan blandt andet være at male, spille Minecraft, sortere Pokémon-kort, bygge kuglebane eller bage. Han holder også af at være fysisk aktiv med eksempelvis boldspil, trampolin, legepladser og cykelture.

I opgaven anvendes hjælpemidler som Time Timer samt dags- og ugeplaner, som understøtter struktur og forudsigelighed.

Der er kat i hjemmet.

Om dig

Du kan være uddannet pædagog eller ufaglært med relevant erfaring fra specialområdet.

Det er vigtigt, at du har erfaring med børn med særlige behov og kan arbejde struktureret med tydelige rammer og forudsigelighed. Du er god til at tilpasse aktiviteter til barnets behov og interesser og formår at møde barnet dér, hvor han er.

Som person har du en rolig, anerkendende og forstående tilgang. Samtidig har du energi til at deltage aktivt i aktiviteter og skabe en tryg relation over tid.

Arbejdstid

Stillingen er på 18 timer om måneden.

Arbejdstiden ligger:

  • Hver onsdag kl. 09.00-12.00
  • Hver anden lørdag i tidsrummet kl. 11.00-18.00, hvor der planlægges 3 timers samvær med familien inden for tidsrummet.

Opstart er den 27.07.2026.

Vi tilbyder

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Job ID: 187344

Denne stilling er publiceret af DUOS via jobnet.dk