Pædagog Naturbørnehave Frederiksberg - Reggio Emilia
Mariendal søger en uddannet pædagog til Byliv på Frederiksberg/Naturbørnehave i Rude Skov med høj faglighed. Du arbejder 37 timer ugentligt med 25 børn i et team af erfarne kolleger. Stillingen kræver interesse for Reggio Emilia- og kønsreflekteret pædagogik, evne til at understøtte børnefællesskaber og vægt på forældresamarbejde. Du får egen forberedelsestid, sparring med kollegaer og skræddersyet onboarding. Ansøgningsfrist: 6. juli 2026.
Pædagog stilling ved Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden
- Frederiksberg, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 6. juli 2026
- Oprettet: 17. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Mariendal er en lille hjemlig By-børnehave/ Natur-børnehave med egen vuggestue. Vi holder til i en smuk gammel villa på Dronning Olgas Vej og halvdelen af børnehaven kører dagligt til Svaneparken ved Rude skov. Den anden halvdel bliver i byen, hvor vi har værkstedsaktiviteter, tid til leg og ture ud af huset.
Vi søger en uddannet pædagog på 37 timer pr. uge pr. 1. september eller efter aftale.
Den ledige stilling er på vores ene børnehavehold, som venter på endnu omsorgsfuld pædagog med høj faglighed. Der er 25 børn på holdet og du vil indgå i et team med to erfaren pædagogmedhjælpere og endnu en uddannet pædagog.
I Mariendal er der gode fysiske rammer, faste hverdagsrutiner hvor leg og tid til fordybelse er prioriteret højt og hvor vi er opdelt i mindre grupper henover dagen.
Vi er en personalegruppe der møder hinanden med smil, nysgerrighed og omsorg. Du kan forvente en høj grad af ansvar og indflydelse. Arbejdsfællesskabet er stærkt og der er en tydelighed omkring opgaver og fælles mål. Hver uge har du egen forberedelsestid, men mødes også med kollegaer til sparring omkring børn og udvikling af vores fælles pædagogiske praksis.
Ledelsen er lyttende og tæt på i dagligdagen og som ny medarbejder vil du blive taget rigtig godt imod af alle. Inden du starter laver vi et skræddersyet onboarding program til dig, for at sikre at du får den bedst mulige start i Mariendal og hurtigt får et indblik i vores kultur, pædagogik og praksis.
Du skal søge denne stilling hvis du…
- Er vild med pædagogik og elsker faglig udvikling
- Kan understøtte gode børnefællesskaber og kan lide at lege
- Trives i en kombineret stilling, hvor du både er i byen og med i Naturbørnehaven
- Vægter forældresamarbejde højt
- Synes at Reggio Emilia– og kønsreflekteret pædagogik lyder spændende
- Drømmer om at lykkes gennem samarbejde og være en del af et værdigfuldt fællesskab
Ansøgningsfrist…
Send din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse inden mandag den 6. juli kl. 12.00
Vi afholder samtaler den 8. og 9. juli. Har du ikke hørt fra os inden, er din ansøgning ikke kommet i betragtning.
Stillingen er et genopslag.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Denne stilling er publiceret af Frederiksberg Kommune via jobnet.dk

