Pædagog leg & bevægelse København - Børnehus

Rokkestuen i Havblik søger en pædagog med evne til at balancere struktur og fleksibilitet. Du skal være varm, imødekommende og have blik for at skabe stærke relationer med børn, forældre og kollegaer. Som uddannet pædagog trives du med overblik og er opmærksom på dagligdagens gang, samtidig med at du følger børnenes spontane initiativer. Nysgerrighed og nye perspektiver værdsættes højt. Ansøgningsfrist: 31. oktober 2026.

Pædagog stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 31. oktober 2026
  • Oprettet: 8. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Genopslag

Vil du være en del af et lille børnehus, hvor nærvær, leg og stærke relationer fylder mere end et tætpakket aktivitetsprogram? Trives du med struktur og overblik, samtidig med at du har lyst til at følge børnenes initiativer? Så håber vi, du vil læse videre.

På Rokkestuen er vi optaget af relationer, leg og børns mulighed for at udvikle sig og regulere sig gennem leg og bevægelse. Bevægelse i løbet af dagen fylder meget hos os, og vi har derfor legemiljøer med plads til både høj og lav arousal. Hos os behøver god pædagogik ikke kun foregå rundt om et bord. Her er der plads til at lege og bruge kroppen gennem hele dagen. Samtidig arbejder vi struktureret, hvilket er medvirkende til at give plads til at gribe det spontane, når børnenes leg pludselig tager en ny retning.
Du får derfor en vigtig rolle i at holde fast i de fælles rammer, så der både er retning og plads til det, der opstår undervejs.
Vi leder efter dig, der er varm og imødekommende. Du møder børn, forældre og kollegaer med interesse, respekt og et smil, og du har lyst til at skabe stærke relationer. Som uddannet pædagog trives med struktur, har et godt overblik og er opmærksom på, hvad der skal ske i løbet af dagen. Selvom vi er glade for struktur, ryster vi også gerne posen. Derfor må du gerne komme med nye perspektiver, stille spørgsmål og være nysgerrig på andre måder, vi sammen kan gøre tingene på.
Vi glæder os til at møde dig og hjælpe dig godt ind i opgaverne i Havblik. Det vigtigste for os er dit blik på børnene og din lyst til at blive en del af den ånd, vi har i huset.

Hvad kan vi tilbyde dig?

I Havblik bliver du en del af et tæt og stabilt arbejdsfællesskab, hvor vi kender hinanden og hjælper hinanden på tværs. Vi er et mindre hus, og derfor lærer du hurtigt navnene på alle børnene på tværs af stuerne. Mange af os har været her i mange år, og det er vi stolte af, for vi ser det som et tegn på, at Havblik er et sted, man har lyst til at være.
Vi prioriterer tiden sammen med børnene højt. Vi har faste flyvere i huset ud over normeringen. Der er ugentlige stuemøder med tid til planlægning og faglige drøftelser, og vi arbejder løbende med vores pædagogiske praksis blandt andet på vores personalemøder.
Vi har høj trivsel, lavt sygefravær og et rigtig godt pædagogisk tilsyn. Og når du starter, gør vi os umage for, at du får tid til at lande, lære børn og kolleger at kende og blive godt introduceret til Havblik.Om os – et lille hus med stor plads til udfoldelse Havblik er et mindre børnehus i ét plan med omkring 80 børn fordelt på tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Fra alle stuer er der direkte udgang til vores grønne legeplads, der strækker sig rundt om næsten hele huset.
Midt i huset har vi et stort bevægelsesrum med plads til at klatre, gynge, bygge forhindringsbaner og bruge kroppen i legen. Derudover har vi et stort funktionsrum i kælderen, hvor der både er plads til lav og høj arousal. Vi tager også gerne ud af huset på ture til blandt andet stranden, bondegården og Arbejdermuseet.
Du finder os tæt ved Sundbyvester Plads med gode muligheder for offentlig transport og gratis parkering lige uden for døren.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på 35-37 timer om ugen med opstart hurtigst muligt eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Nysgerrig på Havblik?

Har du spørgsmål, eller vil du gerne komme forbi og opleve stemningen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Almedina Kamber på 21 96 90 54. Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest lørdag den 31. oktober 2026

Vi holder samtaler løbende.

Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk