Autismestøtte 1:1 Birkerød - DUOS A/S
Du skal skabe tryghed og nærvær for en dreng med infantil autisme og omfattende behov for tæt 1:1-støtte. Opgaven omfatter at aflæse hans signaler, etablere struktur og forudsigelighed, samt hjælpe med daglige gøremål og personlig pleje. Vi søger en pædagog eller anden med solid erfaring inden for autismeområdet, rolig tilgang og evne til at arbejde med nonverbal kommunikation. Cirka 20 timer ugentligt på hverdage og weekender. Ansøgningsfrist: 9. december 2026.
Pædagog stilling ved DUOS - Birkerød, Region Hovedstaden
- Birkerød, Region Hovedstaden
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 9. december 2026
- Oprettet: 14. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Har du erfaring med autisme og en rolig, tålmodig tilgang? Vi søger dig, der kan skabe trygge rammer og gode stunder for en kærlig dreng med behov for tæt støtte.
Om opgaven
Du skal tilbringe tid med en kærlig dreng, der har infantil autisme og betydelige kognitive udfordringer. Han kommunikerer uden verbalt sprog og bruger primært lyde, kropssprog og fysisk kontakt til at udtrykke sig.
Drengen har brug for tæt 1:1-støtte, tydelige rammer og forudsigelighed. Han kan blive påvirket af mange sanseindtryk og har brug for hjælp til at fastholde fokus og finde ro. I situationer, hvor han bliver frustreret, kan han reagere fysisk. Her er det vigtigt, at du møder ham med ro og hjælper ham videre.
Han holder af at sidde i sandkassen, gå ture og cykle. Han nyder også at se YouTube eller slappe af med musik og lyslampe. Din opgave er at skabe gode stunder med udgangspunkt i hans interesser og behov. Han har ikke brug for konstant samtale eller aktivitet, men for en nærværende medarbejder, der kan aflæse hans signaler og følge hans tempo.
Du skal også hjælpe med daglige gøremål og personlig pleje, herunder måltider, håndvask og bleskift.
Om dig
Vi søger en pædagog med erfaring inden for autismeområdet. Du kan også have en anden baggrund, hvis du har solid erfaring med børn med autisme og omfattende støttebehov.
Du er vant til at arbejde med nonverbal kommunikation og kan skabe struktur og forudsigelighed. Du har en rolig tilgang, kan aflæse barnets signaler og ved, hvordan du forebygger uro og motiverer til aktiviteter uden at presse.
Arbejdstid
Vi søger to medarbejdere til at dække cirka 20 timer om ugen. Arbejdstiden ligger på hverdage kl. 15.00–17.00 samt i weekenderne:
-
I lige uger hos mor:
Lørdag og søndag kl. 12.00–20.00.
-
I ulige uger hos far:
Lørdag i 5 timer, enten kl. 09.00–14.00 eller kl. 10.00–15.00.
Den konkrete fordeling af timerne aftales nærmere – byd gerne ind med de vagter, du kan tage.
Vi tilbyder
Vil du være vores nye kollega?
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 189803
Denne stilling er publiceret af DUOS via jobnet.dk


