Pædagog & leder Lemvig - Menighedsbørnehave
Lemvig Menighedsbørnehave søger en afdelingsleder og pædagog til børnehavegruppen på 37 timer ugentligt fra 1. december 2026. Du skal have pædagogisk uddannelse og erfaring med børn fra 3-6 år. Rollen omfatter ledelsesopgaver som arbejdsplaner og vikardækning samt pædagogisk vejledning af kollegaer. Du skal være initiativrig, tillidsskabende og omstillingsparat. Ansøgningsfrist: 7. oktober 2026.
Pædagog stilling ved Lemvig Kommune, Region Midtjylland
- Lemvig, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 7. oktober 2026 — Om 4 dage
- Oprettet: 9. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Beskrivelse af arbejdspladsen
- Lemvig Menighedsbørnehave og –vuggestue er en 0-6 års institution i vestbyen på Skolevej 7. Pædagogstillingen er i en børnehavegruppe.
- I Lemvig Menighedsbørnehave og –vuggestue har vi 32 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn. Fordelt i to afdelinger. 2 stuer i vuggestuen, 4 stuer i børnehaven.
- Til børnehaven hører Skovbørnehaven på Vilhelmsborgvej 178. Den enkelte børnegruppe opholder sig i skovbørnehaven 14 dage af gangen. Derefter følger 3 x 14 dage hjemme i børnehaven. Denne turnus følges året rundt. Vekselvirkningen mellem skov og børnehave er et unikt pædagogisk tilbud.
- Vi prioriterer den anerkendende tilgang og relationsarbejdet meget, i det daglige pædagogiske arbejde.
Idegrundlag:
- at skabe tryghed og gensidig tillid gennem et rummeligt menneskesyn
- respekt for forskellighed
- omsorg for sig selv og andre
- anerkendende pædagogik i børnehøjde
- leg og udvikling
- sproglige, musiske og kulturelle udfordringer
- dokumentation med synliggørelse af vores praksis
Arbejdsområder/opgaver
- Du har i gruppetiden ansvaret for en stue med 20 børn i børnehaven, dette i tæt samarbejde med den pædagog og medhjælper, der er på stuen. Udenfor gruppetiden har du ansvar for hele børnegruppen i samarbejde med det øvrige personale.
- Du bliver en del af et ledelsesteam på 3 som har et tæt samarbejde. (afdelingsleder fra vuggestuen samt leder)
- Ledelsesopgaver vil indeholde opgaver i den daglige drift, herunder arbejdsplaner og vikardækning.
- Pædagogisk vejledning og sparring med kollegaer i børnehaven.
- Arbejde med at fastholde og udvikle vores pædagogik.
Vi forventer
- At du er pædagoguddannet.
- At du elsker at arbejde med børn fra 3-6 år.
- At du har lyst til at arbejde med ledelse.
- At du tør tale om og rådgive i udfordrende opgaver.
- At du er nærværende og til stede i fællesskabet.
- At du er initiativrig og selvstændig.
- At du er fagligt velfunderet og har gode samarbejdsevner.
- At du er omstillingsparat i en travl hverdag med forandringer.
- At du tager ansvar, har overblik og god situationsfornemmelse.
- At du har kendskab til arbejdet med tosprogede børn.
- At du evt. har erfaring med skemalægning og registrering.
- At du er tillidsskabende.
Vi tilbyder
- De skønneste børn i dejlige omgivelser.
- Erfarne kollegaer der brænder for det de laver, 10 ansatte i vuggestuen og 14 ansatte i børnehaven. Herudover køkkenpersonaler, pedel, vikarer og regnskabsfører.
- Et arbejdsfællesskab hvor vi værner om vores værdier og traditioner.
Arbejdstiden
- Du bliver ansat på 37 timer pr. uge, ledelsesdelen udgør ca. 7 timer.
- Vi arbejder efter en rullende arbejdsplan, derfor kan arbejdstiden være varierende, men med 37 timer i gennemsnit.
Yderligere informationer
Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og Lemvig Kommunes lønpolitik.
Startlønnen for en fuldtidsansat afdelingsleder i Menighedsbørnehaven udgør 40.817 kr. pr. måned + pension. Herudover ydes der kvalifikationsløn på baggrund af din erfaring som afdelingsleder/leder.
Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 07-10-2026 12:00.
Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.
Denne stilling er publiceret af Lemvig Kommune via jobnet.dk

