Pædagog sansemotorik København - Vuggestue
Studsgården søger pædagog eller anden relevant faglig baggrund til vuggestue og børnehave. Du skal arbejde i børnehøjde, se børnenes behov og justere praksis derefter. Vigtig er evnen til at samarbejde, skabe relationer og have initiativ til at prøve ting af. Du bør være nysgerrig, når du bliver fagligt udfordret, og god til at strukturere gennem læringsmiljøer og ugeplaner. Ansøgningsfrist: 18. november 2026.
Pædagog stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026
- Oprettet: 2. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Vi leder efter en pædagog eller anden relevant faglighed, og vi søger både en kollega til vores vuggestue og til vores børnehave. Bag Studsgårdens grå-hvide bygning gemmer sig en lys og rar atmosfære med et hjemligt og hyggeligt miljø.
Kunne du tænke dig, at
- få gode kolleger med masser af erfaring og godt kollegaskab?
- arbejde med en glad og velfungerende børnegruppe?
- få tæt kollegasamarbejde i hverdagen?
- få frihed og opbakning til selv at sætte dagsordenen og drive aktiviteter?
- have gode fysiske rammer med stor legeplads, gymnastiksal samt natur og kultur tæt på?
I vuggestuen er vi fem stuer, og vi arbejder med vores læringsmiljøer både ude og inde. Vi tilrettelægger temaer alt efter årstider og hvad vi ser børnene være optagede af. Vi planlægger ugens aktiviteter stuevis, men laver også fx fælles ture eller fælles rytmik på legepladsen om fredagen, når vejret er godt. I børnehaven er vi fire stuer med op til seks basispladser, som på sigt også kan være placeret i vuggestuen. Vi arbejder både stuevis, samarbejder i teams og som samlet afdeling, fx når vi er på legepladsen. Vi kan godt lide udeliv, bålmad eller stopdans udenfor, men har også mange gode læringsmiljøer indenfor, som vi fordeler os i. I Studsgården planlægger vi ugen, så børnene gør sig forskellige erfaringer, og får mulighed for at danne relationer med hinanden. Vi tager på ture, laver rytmik, bevægelse og sansemotorik i vores gymnastiksal, og vi kan lide at være kreative. I klyngen arbejder vi sammen om et fælles børnesyn, som er baseret på tilknytningsteori og neuropsykologi. Hvert år er vi på klyngeseminar med faglige oplæg og socialt samvær, som vi ser giver værdi både til vores arbejde med børnene og vores kollegaskab.
Dit nye arbejdsfællesskab
Du bliver en del af et arbejdsfællesskab med ca. 30 dygtige kollegaer og en pædagogisk leder – så du står aldrig alene med opgaven og har mange mennesker omkring dig, du kan sparre med. Vi er et populært hus med høj faglighed, nærvær og tryghed. Vi kan fortælle meget mere, men læs hellere, hvad vores medarbejdere og forældre siger:
“Vi har et rigtig godt team på tværs af medarbejdergruppen, og her er sådan en rar stemning. Jeg tror, de fleste er glade for at være her, fordi der er så mange muligheder og stor frihed til at lave det, som vi har lyst til, på de enkelte stuer”, siger Sanne, pædagog på Solsikkestuen gennem 15 år.
“Studsgården er et fantastisk hus. Jeg elsker stadig at være her. Vi har to ledere, der virkelig leverer. De lytter meget til os og prøver vores idéer af”, siger Steen, pædagogmedhjælper på Løvestuen gennem 28 år.
“Der er altid ro på stuerne og et overskud blandt personalet, når man henter og afleverer. Man kan bare mærke, at medarbejderne har det godt sammen”, siger Ida, forælder.
Vores ønsker til dig er, at du
- er pædagog – eller måske kommer du med en anden baggrund, som er relevant ind i jobbet
- arbejder i børnehøjde dvs. du ser børnenes behov og justerer praksis herefter
- kan samarbejde og give plads til andres perspektiv
- er god til at skabe relationer, både til børnene, deres forældre og dine kolleger
- er nysgerrig, når du oplever, at du bliver udfordret fagligt eller personligt
- er god til at skabe struktur fx gennem læringsmiljøer, opdeling af børnene i mindre grupper og ugeplaner
- har initiativ, ideer og tør prøve ting af
Lyder det som noget for dig?
Så er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Camilla på 23 47 22 83. Vi vil gerne møde dig til en kop te eller kaffe eller tale i telefon med dig, inden du evt. søger jobbet hos os. Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside Studsgården.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. Vi håber, at få stillingen besat pr. 1. december 2026 eller snarest derefter. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Inden ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.
Søg via linket senest søndag d. 18. november 2026
Vi glæder os til at læse din ansøgning og indkalder til samtaler løbende.
Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk


